” V VI ER JO IKKE EN DEL AF I E R J UNIVERSITETETS BEVIDSTHED… O I K K E E N EN UNDERSØGELSE AF BARRIERER FOR STUDERENDE MED D E HANDICAP PÅ DE LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER L A F U N I V E R S I T E T E T S B E V I D S T H E D … ” DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD Naja Buono Stamer og Solveig Baltzer Nielsen ”Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed…” En undersøgelse af barrierer for studerende med handicap på de lange videregående uddannelser Danske Studerendes Fællesråd 2008 ”Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed…” En undersøgelse af barrierer for studerende med handicap på de lange videregående uddannelser © Danske Studerendes Fællesråd Layout: Knud H. Nielsen Tryk HC Grafisk Printed in Denmark 2008 www.dsfnet.dk Undersøgelsen er udarbejdet med økonomisk støtte fra Vanførefonden, Oticon Fonden, Sahva Fonden, Ludvig og Sara Elsass Fonden, Jascha Fonden, Augustinus Fonden, Forsknings- og Innovationsstyrelsen (tips/lottomidler), Arbejdernes Landsbanks Fond og DIS-fonden 2 1 Forord .................................................................................................................. 5 2 Sammenfatning og anbefalinger .......................................................................... 7 3 Undersøgelsens genstandsfelt, begreber og metode ........................................ 16 3.1 UDVIKLINGER I DANSK HANDICAPPOLITIK .................................................................................... 16 3.2 SEKTORANSVAR PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ............................................................................. 17 3.3 HANDICAPTEORI - DEFINITIONER OG BEGREBSAFKLARING ........................................................... 20 3.4 UNDERSØGELSENS AFGRÆNSNING, METODER OG DATA ............................................................. 22 4 Beskrivelse af studerende med funktionsnedsættelser ...................................... 29 4.1 FORSTÅ OS! RESULTATER FRA DE KVALITATIVE INTERVIEWS ....................................................... 29 4.2 GENERELLE FORHOLD – DELTAGERE I SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN ...................................... 38 5 Studiestart ......................................................................................................... 47 5.1 FORVENTNINGER TIL STUDIET ................................................................................................... 47 5.2 VEJLEDNING I FORBINDELSE MED STUDIESTART ......................................................................... 51 5.3 INTRODAGE / RUSTUR ............................................................................................................... 54 6 Støttemuligheder for studerende med funktionsnedsættelse ............................. 56 6.2 ØKONOMISK BASIS: SU, REVALIDERING ELLER PENSION ............................................................. 57 6.3 DE STUDERENDES OPLEVELSE AF STØTTESYSTEMET.................................................................. 60 6.4 HANDICAPTILLÆG ..................................................................................................................... 63 6.5 SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE ................................................................................................. 67 6.6 SPS-VEJLEDERNES ARBEJDE – RESULTATER AF EN RUNDSPØRGE .............................................. 74 6.7 VEJLEDNING OM STØTTEMULIGHEDER ....................................................................................... 76 6.8 ØNSKER OM ANDEN ELLER MERE STØTTE .................................................................................. 81 7 Fysisk tilgængelighed på uddannelsesinstitutionerne ........................................ 88 7.1 PLADSEN I LOKALERNE ............................................................................................................. 88 7.2 MEDBRINGELSE AF HJÆLPER ELLER TOLK .................................................................................. 91 7.3 MULIGHED FOR AT BEVÆGE SIG MELLEM LOKALERNE ................................................................. 91 7.4 ADGANGE TIL HJÆLPEUDSTYR I LOKALERNE ............................................................................... 93 7.5 OPSAMLING PÅ VURDERINGEN AF DE FYSISKE FORHOLD ............................................................. 95 8 Pædagogisk tilgængelighed .............................................................................. 97 8.1 FAGLIGE ARRANGEMENTER ....................................................................................................... 97 8.2 LÆSEGRUPPER ...................................................................................................................... 102 8.3 DISPENSATIONER ................................................................................................................... 114 8.4 STUDIEFORHOLD OG PROBLEMER PÅ STUDIET .......................................................................... 123 8.5 BARRIERER DER VEDRØRER ALLE OGSÅ DEM UDEN FUNKTIONSNEDSÆTTELSER ......................... 131 8.6 UDLANDSOPHOLD .................................................................................................................. 132 9 Social tilgængelighed, samt brug af netværk. .................................................. 138 9.1 DELTAGELSE I SOCIALE ARRANGEMENTER ............................................................................... 138 3 9.2 FØLELSEN AF ENSOMHED ....................................................................................................... 145 9.3 OVERVEJELSER OM AT FORLADE STUDIET ............................................................................... 149 9.4 GENEREL VURDERING AF DEN SOCIALE TILGÆNGELIGHED ........................................................ 151 9.5 DELKONKLUSION OMKRING DEN SOCIALE TILGÆNGELIGHED ..................................................... 156 9.6 BEHOV FOR ERFARINGSUDVEKSLING? ..................................................................................... 157 10 Levevilkår ......................................................................................................... 162 10.1 BOLIG ................................................................................................................................... 162 10.2 TRANSPORT .......................................................................................................................... 164 10.3 ARBEJDE ............................................................................................................................... 166 11 Afslutning, diskussion og perspektivering ......................................................... 174 11.1 FØLELSEN AF IKKE AT VÆRE EN INTEGRERET DEL AF DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ............ 174 11.2 PROBLEMER MED INFORMATION .............................................................................................. 176 11.3 BETYDNINGEN AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSERNES SYNLIGHED .................................................. 179 12 Bilag til design, metode og data ....................................................................... 188 12.1 INDSAMLING AF DET KVANTITATIVE DATAMATERIALE ................................................................. 188 12.2 GENNEMFØRELSE AF SPØRGESKEMAET OG ANALYSEUDVALGET ............................................... 189 12.3 KVALITATIVT METODE OG DATA. .............................................................................................. 191 13 Litteraturliste ..................................................................................................... 197 4 1 Forord Formålet med denne rapport er at belyse forholdene for studerende med en funktionsnedsættelse på landets universiteter og lange videregående uddannelser under kulturministeriet. Der sættes fokus på de synlige og usynlige barrierer disse studerende møder på studierne, og som indvirker på deres evne til at studere på lige fod med andre studerende. Motivationen for undersøgelsen er således en politisk målsætning om lige muligheder for alle studerende. Noget som står centralt i DSFs uddannelsespolitik, og som også danner grundlag for dansk handicappolitik i form af ligebehandlingsprincippet. Undersøgelsen blev startet på baggrund af henvendelser fra blandt andet DSFs repræsentanter i uddannelsesinstitutionernes styrende organer, fra handicaporganisationer og fra en række af studerende med handicap, som alle påpegede nødvendigheden af at gøre forholdende for denne gruppe bedre på de danske universiteter. Problemerne, der blev beskrevet, strakte sig helt fra begrænsede muligheder i forhold til valg af studie, over manglende fleksibilitet i tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet til dårlig behandling fra andre studerende på studiet. Derfor blev DSF som organisation interesseret i nærmere at undersøge om studerende med en funktionsnedsættelse reelt har lige muligheder, når det handler om at gennemføre et studie på en lang videregående uddannelse. Der findes kun meget begrænset viden på dette område, hvilket også fik Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) til i deres årsberetning for 2006 netop at påpege, at en undersøgelse af handicappedes muligheder og inklusion på de videregående uddannelsers er nødvendig. DSF har derfor ønsket at udarbejde en rapport, der empirisk veldokumenteret afdækker forholdende for studerende med funktionsnedsættelse, og de barrierer de møder på deres studie. Formålet med undersøgelsens resultater og anbefalinger er, at de skal være med til at fjerne nogle af de barrierer, de studerende med funktionsnedsættelse eventuelt møder, og sætte fokus på bedre tilgængelighed alle planer. Rapporten er den første af sin art, der samler så meget data om studerende med funktionsnedsættelse på de lange videregående uddannelser. Undersøgelsen bygger på et omfattende datamateriale af både kvantitativ og kvalitativ art, som er indsamlet og bearbejdet igennem det sidste år. Det består af en spørgeskemaundersøgelse blandt 434 studerende med funktionsnedsættelse, en række kvalitative interviews ligeledes med studerende med funktionsnedsættelse og nogle ekspertinterviews med centrale personer i SU-styrelsen samt en rundspørge hos SPS-vejledere på uddannelsesstederne. Fordi der mangler så meget generel viden omkring den gruppe vi ønsker at undersøge, har analysen haft to formål: For det første at beskrive gruppen af studerende med funktionsnedsættelse fra både et dybdegående og et generaliserende perspektiv, og for et andet at identificere og forklare de eventuelle problemer og barrierer for adgang til lang videregående uddannelse, der opstår for denne gruppe. Vi mener, at denne undersøgelse blandt andet kan understøtte Bologna-processens målsætning om en social dimension i de videregående uddannelser. Danmark har over længere tid været et foregangsland, når det drejer sig om muligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet. Vi håber, at denne rapport kan danne grundlag for en forstærket indsats på uddannelsesområdet. Den er tiltænkt som et redskab for ministerier, uddannelsessteder, rådgivningscentre og DSFs egne uddannelsespolitikere i arbejdet for at sikre alle lige muligheder for uddannelse. Således ønsker vi at kvalificere debatten om, hvad der er brug for på uddannelsesområdet for at imødekomme de studerende, der har særlige 5 behov på grund af en funktionsnedsættelse, og påpege muligheder for at vi også her bliver et foregangsland. Rapporten er udarbejdet af analysemedarbejderne Solveig Baltzer Nielsen og Naja Buono Stamer, der har haft ansvar for hhv. den kvalitative og kvantitative del af undersøgelsen. Studentermedhjælper Lærke Fritzbøger Christensen har bistået med de kvantitative analyser. Desuden har stud.mag. Svante Bram Sørensen og stud.scient.pol. Kasper Pilmark bidraget til undersøgelsen. Projektet er blevet støtte af en række organisationer, fonde og ministerier, og der skal derfor lyde et stort tak til: Vanførefonden, Oticon Fonden, Sahva Fonden, Ludvig og Sara Elsass Fonden, Jascha Fonden, Augustinus Fonden, Forsknings- og Innovationsstyrelsen (tips/lottomidler), Arbejdernes Landsbank Fond, DIS-fonden, samt "Sammenslutningen af Unge Med Handicap" og foreningen "Handicappede Studerende & Kandidater" Desuden har projektet haft en følgegruppe, der har bistået med værdifulde forslag og input til undersøgelsen, som vi har været glade for. En varm tak rettes ligeledes til alle, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews. København, August 2008 Solveig Baltzer Nielsen og Naja Buono Stamer 6 2 Sammenfatning og anbefalinger Med denne rapport tegnes der for første gang et samlet billede af de udfordringer, studerende med handicap/funktionsnedsættelser møder i deres dagligdag på universiteterne og de lange videregående uddannelser i Danmark. I de efterfølgende kapitler præsenteres en detaljeret redegørelse af de forskellige problemer, som studerende med handicap/funktionsnedsættelser oplever i forbindelse med deres situation som studerende. Det er vores håb, at rapportens resultater kan danne afsæt for tiltag på uddannelsesinstitutionerne, der kan bidrage til at løse problemerne. Det er væsentligt at forstå, at studerende med handicap er en sammensat gruppe, der slås med ganske forskelligartede former for funktionsnedsættelse. Det kan være kørestolsbrugere, blinde eller svagtseende, unge med forskellige psykiske funktionsnedsættelser, unge der døjer med kroniske sygdomme som eksempelvis gigt, eller ordblinde. Det betyder, at selv om der er problemer, gruppen har til fælles, er det i mange tilfælde forskellige ting, der opleves som problematiske. Det er også væsentligt at understrege, at studerende med handicap ikke er en gruppe af unge, der fremstår som hverken ”stakler” eller ”ofre”. Tværtimod får man billedet af en gruppe unge som formår at varetage et ”dobbeltarbejde”, som på ingen måde er let. I de kvalitative interviews med studerende med forskellige funktionsnedsættelser fik man billedet af unge studerende, som generelt finder stor glæde ved deres studier. Det er vigtigt for dem, at få en uddannelse. Som gruppe fremstår de som disciplinerede og stærke mennesker, der formår både at gennemføre en uddannelse og samtidig håndtere funktionsnedsættelser som på mange måder besværliggør dette. I dette kapitel vil vi sammenfatte dele af rapporten og komme med 14 konkrete anbefalinger, som bør sættes i værk. I sagens natur fokuserer anbefalingerne på problemer, så det skal understreges, at der også er områder, hvor de studerende med handicap overvejende er tilfredse med de nuværende forhold, som man vil kunne se ved en gennemlæsning af den samlede rapport. 1. Øget bevidstgørelse om gruppen af studerende med handicap/funktionsnedsættelser blandt undervisere og studerende I undersøgelsen har 13 procent en primær funktionsnedsættelse knyttet til sanser og kommunikation (ex. døvhed, blindhed eller lignende), 22 procent har nedsat mobilitet (kørestolsbrugere el. lign.), 31 procent har en psykisk funktionsnedsættelse (mani, personlighedsforstyrrelser, OCD el. lign.), 15 procent lider af sygdomme/andet (kroniske ledsmerter, gigt el. lign.) og 18 har dysleksi eller ordblindhed som det fortsat hedder i daglig tale. Det betyder, at langt hovedparten af studerende med handicap på universiteterne har en funktionsnedsættelse som ikke umiddelbart er synlig. Et karakteristisk udsagn fra gruppen af studerende med handicap er, at ”vi er ikke en del af universitetets bevidsthed”. Samtidig med at det er tydeligt, at gruppen er bange for stigmatisering som ”de syge” studerende, er der udbredt frustration over, at både undervisere og medstuderende mangler forståelse for, hvad det vil sige at studere, når man samtidig har en funktionsnedsættelse. Det gør sig især gældende blandt den gruppe af studerende med 7 handicap, som har en ikke-synlig funktionsnedsættelse. Mellem 30 og 40 procent af de studerende med en ”ikke-synlig” funktionsnedsættelse oplever ugentlig eller flere gange om måneden undervisere, der savner viden om og forståelse for de behov de har pga. deres funktionsnedsættelse. Det kan eksempelvis være undervisere, der ikke forstår, at studerende der døjer med kroniske smerter ikke altid kan møde frem til timerne. Men også studerende med eksempelvis mobilitetsproblemer oplever, at man ikke tager hensyn til problemer med adgang til undervisningslokaler eller med at der kan være langt mellem undervisningslokalerne. Mere end 60 procent af de studerende med handicap oplever, at deres funktionsnedsættelse har negativ indflydelse på deres evne til at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende. Blandt studerende med en ”ikke-synlig” funktionsnedsættelse er det imidlertid 70 procent, der oplever det som en negativ indflydelse. Det er karakteristisk for de studerende med en ”ikke-synlig” funktionsnedsættelse, at de oftere føler sig ensomme end studerende med en synlig funktionsnedsættelse, at de oftere overvejer at forlade studiet, og at de i mindre grad deltager i faglige arrangementer. Jo mindre forståelse for deres særlige behov de oplever fra undervisere og studier, jo oftere overvejer de studerende med handicap at stoppe på deres uddannelse. Over halvdelen af de studerende vurderer, at en større viden hos underviserne om det at have en funktionsnedsættelse ville kunne afhjælpe nogle af de problemer de står med på studiet. Der er behov for, at uddannelsesinstitutionerne igangsætter et systematisk oplysnings- og informationsarbejde overfor først og fremmest underviserne, men også overfor de studerende. Det skal sigte på at synliggøre, at studerende med handicap er en gruppe, der omfatter flere tusind studerende, herunder at hovedparten af disse studerende har funktionsnedsættelser, der ikke umiddelbart er synlige, og hvordan dette på forskellig vis gør, at disse studerende kan stå med særlige problemer i forbindelse med undervisning, eksamen eller lignende. Samtidig er det afgørende, at informationsindsatsen ikke virker stigmatiserende overfor en gruppe studerende, som på ingen måde er ”svage” mennesker, men tværtimod meget stærke idet de på trods af alvorlige funktionsnedsættelser formår at gennemføre en videregående uddannelse. Udvikling af en formuleret institutionspolitik overfor alle studerende med handicap bør i forlængelse heraf blive et fokusområde på linie med det fokus på kønslig ligestilling, som findes på alle videregående uddannelser. Ligeledes bør de lokale studenterråd rette et større fokus på dette område, eftersom de som de studerendes interesseorganisation skal varetage alle studerendes interesser. Ikke mindst i den almindelige oplysningsindsats i forbindelse med studiestart o. lign. 2. Behov for tilbud om vejledning i forbindelse med studiestart Studerende med handicap søger først og fremmest ind på uddannelser ud fra faglig interesse. Overvejelser om fremtidige jobmuligheder er den næstvæsentligste motivation. I denne forstand adskiller studerende med handicap sig formodentlig ikke fra andre grupper af studerende. Det er først og fremmest de studerende med forskellige former for fysiske funktionsnedsættelser ifht. mobilitet eller sanser og kommunikation, der har opvejet hvilke muligheder, der er for at varetage det job man sandsynligvis vil få efter studiet med deres funktionsnedsættelse. 8 Langt hovedparten, ca. 90 procent, har ikke modtaget vejledning i forbindelse med studiestart om hvilken betydning funktionsnedsættelsen kan have for gennemførelsen af den uddannelse man er startet på. Det mindretal, der har fået vejledning er til gengæld overvejende tilfredse med denne. Eftersom der er store udfordringer forbundet med at gennemføre en videregående uddannelse når man samtidig har en funktionsnedsættelse, er det problematisk at langt de fleste studerende med funktionsnedsættelse ikke har modtaget den nødvendige vejledning. Det store flertal, ca. 65 procent, af de studerende, der ikke har modtaget vejledning, peger på, at de ikke havde kendskab til mulighederne for vejledning. Universiteterne og de andre lange videregående uddannelsesinstitutioner bør derfor i forbindelse med studiestarten informere de nystartede studerende om mulighederne for vejledning, og tilbyde den til de nystartede studerende med funktionsnedsættelser. Både i det skriftlige informationsmateriale og i forbindelse med den almindelige introduktion i forbindelse med studiestart, idet ikke alle oplyser om deres funktionsnedsættelse. 3. Forholdene for studerende med funktionsnedsættelse bør indtænkes i introdagene og rus-turene. Langt de fleste studerende med funktionsnedsættelser (ca. 80 procent) deltog i introdagene/rusturen. Det er uddannelsesinstitutionerne og de enkelte fag, der er ansvarlige for at disse bliver afholdt. Men eftersom de lokale studenterråd, fagråd og lignende i praksis varetager en stor del af rus-introduktionen, bør både uddannelsesinstitutionerne og studenterrådene fremover indtænke forholdene for studerende med handicap. Ikke mindst det forhold, at den overvejende del af disse har ”ikke-synlige” funktionsnedsættelser. Det indebærer, at man informerer om mulighederne for vejledning og støtte, og sørger for at tilrettelægge introduktionen på en måde så der også bliver plads til de studerende, som eksempelvis ikke umiddelbart kan finde ind i den traditionelle rus-introduktion, med vægt på fest og alkohol og store forsamlinger. Sigtet med introduktionen er dels at gøre studerende med funktionsnedsættelser opmærksom på støttemuligheder, dels at gøre de øvrige studerende opmærksomme på, at studerende ved de lange videregående uddannelser er en mangfoldig gruppe, der også rummer unge med funktionsnedsættelser. Er der ældre studerende på faget med funktionsnedsættelser, kan det være en mulighed at inddrage disse i planlægningen og afviklingen af rus-introduktionen. Igen er det afgørende, at det ikke bliver på en stigmatiserende måde. Der er overvejende tale om en gruppe unge, som på den ene side har en funktionsnedsættelse, der giver problemer, men på andre områder fremstår som meget stærke og disciplinerede. 4. Behov for større fleksibilitet indenfor de eksisterende støttesystemer Langt hovedparten af de studerende med handicap får SU (knap 75 procent) og 20 procent får desuden handicaptillæg, 15 procent er på revalidering og mindre end 5 procent er på pension. Derudover får 25 procent praktisk støtte i form af Specialpædagogisk Støtte (SPS). Mange af de studerende med handicap har haft oplevelser med det statslige støttesystem, som er negative eller har gjort dem frustrerede. En fælles klage er, at der er tale om rigide systemer, hvor unge med vidt forskellige behov gennemgående oplever for standardiserede løsningsmodeller. Det understreger, at der er et behov for større fleksibilitet indenfor 9