TALER DE DANSK? AKTUEL FORSKNING I DANSK SOM ANDETSPROG Redigeret af Christine B. Dabelsteen Juni Söderberg Arnfast Københavnerstudier i tosprogethed Bind 37 Københavns Universitet 2004 Copyright 2004: forfatterne TALER DE DANSK? AKTUEL FORSKNING I DANSK SOM ANDETSPROG Københavnerstudier i tosprogethed bind 37 ISBN 978-87-91621-94-9 ISSN 0901-9731 Oprindelig trykt hos: Pitney Bowes Management Services - DPU-site Udgives med støtte fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Denne e-bog er en genudgivelse af et værk, der tidligere er udgivet i trykt format i serien Københavnerstudier i tosprogethed. Genudgivelsen er en del af et større projekt, der har til formål at gøre en række tidligere udgivelser i Københavnerstudier i tosprogethed og Studier i Parallelsproglighed gratis tilgængelige på internettet. Projektet er påbegyndt i forbindelse med, at Københavnerstudier i tosprogethed og Studier i Parallelsproglighed er gået over til hovedsageligt at udgive gratis e-bøger. INDHOLD FORORD 5 Juni Söderberg Arnfast SOCIOLINGVISTISKE VINKLER HVAD HAR UDTALE OG MOTIVATION MED 11 HINANDEN AT GØRE? Juni Söderberg Arnfast ARABISKE ORD I DANSK HOS UNGE I MULTI- 33 ETNISKE OMRÅDER I ÅRHUS Mette Vedsgaard Christensen KODEPROFILER AF GRUPPESAMTALER 53 J. Normann Jørgensen DANSKERNES HOLDNINGER TIL FREMMED 77 ACCENT – ET UERKENDT LILLEBRORKOM- PLEKS? Marta Kirilova CROSSING I STORBYENS HETEROGENE SKOLE 99 Pia Quist PÆDAGOGISKE VINKLER TEKSTPRODUKTION I DANSK SOM ANDET- 119 SPROG FOR VOKSNE. HVORDAN SPILLER BACKWASH IND? Lars Holm INTEGRATION AF SPROG OG FAG I EN AN- 135 DETSPROGSPÆDAGOGISK SAMMENHÆNG Helle Pia Laursen DANSK SOM VERDENSSPROG. SPROG OG 153 SPROGKULTUR Karen Risager 3 4 FORORD Juni Söderberg Arnfast Dette 37. bind af Københavnerstudier i tosprogethed indeholder de redigerede foredragsmanuskripter fra et to-dages seminar, der blev afholdt på Institut for Nordisk Filologi på Københavns Universitet d. 17.-18. marts 2004. Idéen til seminaret opstod i kølvandet på min ansættelse som adjunkt i dansk som andet- sprog på Nordisk, og blev hurtigt grebet og støttet af mine kol- leger Anette Hagel-Sørensen, Nina Møller Andersen og J. Normann Jørgensen. Med dem som engagerede sparringspartne- re blev der stykket et program sammen, som afspejlede den nye- ste forskning inden for dansk som andetsprog. Instituttets studienævn bevilligede meget venligt midler til projektet. De praktiske opgaver i forbindelse med forberedelse og afvikling af seminaret påtog Diana Koch sig med sikkert overblik og god fingerspidsfornemmelse. De otte artikler, som dette bind omfatter, er blevet finkæmmet for slåfejl og sat ensartet op af Christine B. Dabelsteen i det om- fang det kunne nås, inden hun drog på udenlandsophold. Det er også hende, som har udfærdiget hovedparten af de korte omtaler af de enkelte artikler. De sidste korrekturer og justeringer har jeg foretaget, så ansvaret for evt. fejl ligger alene på mine skuldre. Det er vores håb, at seminaret om aktuel forskning i dansk som andetsprog må blive det første i en række møder om emnet her på instituttet. Artiklerne er samlet i to overordnede temaer. Det første om- handler sociolingvistiske vinkler på dansk som andetsprog og tager udgangspunkt i ikke-institutionaliserede sammenhænge. Det andet har primært en pædagogisk tilgang til området. Det indeholder to konkrete undersøgelser i relation til klasseunder- visning, mens den tredje artikel i afsnittet er en mere principiel diskussion af sprog- og kulturpædagogikken. 5 Sociolingvistiske vinkler Juni S. Arnfast præsenterer i sin artikel et igangværende forsk- ningsprojekt, som har til formål at forsøge at afdække samspillet mellem hverdagsfaktorer, som påvirker indlæreres motivation, og deres udtaletilegnelse. Hun går ud fra, at motivation ligesom intersprog er dynamisk og derfor kan beskrives over tid med de påvirkninger dette har for tilegnelsesprocessen. Mette Vedsgaard Christensens artikel handler om en undersø- gelse, hun har foretaget blandt en række århusianere i alderen 10-19 år af vidt forskellig herkomst. Vedsgaard Christensen konkluderer, at de unge bruger arabiske låneord ikke blot som identitetsmarkører, men også som ideologiske modtræk til det tunge danske sproghierarki. J. Normann Jørgensen beskriver en analysemetode til tosproge- de samtaler. Han tager udgangspunkt i Køge-projektets righol- dige materiale. Det drejer sig om udviklingen af dansk-tyrkiske kodeskift hos tosprogede børn i løbet af deres tid i folkeskolen. Analysen peger på, at børnenes anvendelse af på dansk og tyr- kisk udvikles og efterhånden omfatter sofistikerede skift af- hængigt af situation og samtalepartnere. Marta Kirilova beskæftiger sig med danskernes holdninger til fremmed accent. Hun har foretaget en undersøgelse med 117 indfødte danske universitetsstuderende, som har lyttet til et bånd med otte forskellige kvindestemmer med hver deres udenland- ske accent. Resultaterne viser bl.a., at dansk talt med tysk accent vurderes meget højt af indfødte danskere. Det rangerer højest på både kompetence- og personlighedsskalaen, hvilket Kirilova tolker som et muligt uerkendt lillebrorkompleks, danskerne har i forhold til tyskerne. Pia Quist præsenterer nogle af resultaterne af en undersøgelse over fem måneder i en 1.g klasse i København. Formålet er at 6 iagttage begrebet crossing som social praksis blandt unge, samt at beskrive dannelsen af sociale kategorier i de fulgte klasser. På baggrund af sine analyser er hun i stand til at opstille et socio- gram til beskrivelse af de indbyrdes relationer i de klasserne, og det påvises, at crossing er en væsentlig faktor i de unges identi- tetskonstruktion. Pædagogiske vinkler Lars Holm tager udgangspunkt i en dataindsamling fra den obli- gatoriske danskundervisning for voksne udlændinge. Ud fra sine resultater mener han, at man tillægger tekstproduktionen og skriftligheden en for høj værdi i undervisningen. Yderligere me- ner han, at prøveformaterne er for stive, og at de begrænser de udenlandskes elevers selvrepræsentation ved næsten kun at tage udgangspunkt i indfødte danskeres hverdag. Helle Pia Laursen fokuserer ikke på danskundervisning af voks- ne udlændinge, men derimod på tosprogede i folkeskolen. Hun fremstiller en række forskellige muligheder og teorier, hvorfra man kan gribe andetsprogsundervisning an. Hun bl.a. peger både på fordelene og ulemperne ved henholdsvis modersmålsunder- visning og tilrettelagt andetsprogsundervisning, og hun argu- menterer for at samspil mellem disse to former. Karen Risagers artikel handler overordnet om forholdet mellem sprog og kultur. Artiklen tager udgangspunkt i hendes disputats, hvori hun forsøger at nedbryde forestillingen om sprog og kultur som én fasttømret størrelse. Derimod mener hun, at det danske sprog indeholder en kulturel mangfoldighed, hvilket man ikke fokuserer nok på i bl.a. danskundervisningen af udlændinge. 7 8 SOCIOLINGVISTISKE VINKLER