HISTORIEN: S Svensk indvandring v e n HENNINg BENdER: JESpER VaNg HaNSEN: s den svenske indvandring til Bornholm Hans madvig og indvandringen til Bornholm k i 1850-1920 efter den skånske krig 1676-1679 n d til Bornholm v BIRgIT BENdER: lIllIaNE HøJgaaRd HOlm: a n Indflyttede svenskere på Bornholm 1901 andersson, malmgren, Fält, Nikolajsen d – og alle de andre! ri FINN HaNSEN: n g Naturen i Højlyngen, som svenskerne t Andersson, Henriksson, Karlsson, Larsson, Ohlsson, Pehrsson, i opdyrkede l B Sandell og Thor - og alle de andre o r n h o l m B o r n h o l m s k e s a m ERINdRINgERNE: l I n KENN ERIK BEcH: SVENd aagE møllER: g Oldemor fra Tomelilla To svenske indvandrerfamilieskæbner e r HOlgER dam: mElVIN ERIK pEdERSEN: 2 Fire driftige skåninge i aakirkeby »løkkeejer« Nils pehrsson, Snogebæk 0 1 FINN HENRIKSEN: JøRgEN WIcHmaNN: 3 magnus Henriksson - min skånske bedstefar Tyve familiemedlemmer udvandrede fra Skåne til Bornholm aNN VIBEKE KNudSEN: Stenhugger og prædikant Sandell fra IV Blekinge og christian III’s bibel NIElS-HOlgER Og 7 JEppE EImOSE laRSEN: Nils larsson fra Vallby, murermester i allinge ISBN 978-87-87042-33-8 Bornholmske samlinger ISSN 0084-7976 Bornholmske samlinger Bornholmske samlinger iV. række - 7. Bind UdgiVet af Bornholms historiske samfUnd © Bornholms historiske samfUnd og forfatterne eftertryk må kun finde sted med tilladelse og kildeangivelse e-mail: [email protected] hjemmeside: www.historisk-samfund-bornholm.dk Blog: http://bornholmskesamlinger.wordpress.com facebook: http://www.facebook.com/groups/Bornholmshistoriskesamfund/ redaktør: ann Vibeke knudsen. Omslaget: det nybyggede ellekær i olsker med oliva og alfred holm og deres tre børn. det må være taget i sommeren 1912 og fotografen er Ch. l. sundbøll fra rønne. læs mere i svend aage møller artikel s. 204. Tak for tilladelse til at benytte billeder og arkivalier fra: Bornholms museum, rønne Bornholms Ø-arkiv, rønne de respektive forfattere Udgivet 2013 ISBN 978-87-87042-33-8 • ISSN 0084-7976 Produktion: hakon holm grafisk, 3700 rønne. forord når man som redaktør har lagt sidste hånd afhandling »de svenske stenhuggere på på en publikation og skal skrive sit forord, Nordbornholm 1860-1921«. Vi kan med har man selvfølgelig bogen så meget på denne publikation fastslå, at det blev »af- nethinden, at man kunne beskyldes for et gangssignalet« til det arbejde om de sven- manglende overblik. det til trods vil jeg ske indvandrere, der nu præsenteres med vove at påstå to ting: den foreliggende bog. Jeg skal heller ikke det ene: at dette temabind, som vi kalder her undlade at fremhæve det store arbejde, det i historisk samfund, er en hyldest til der er udført af Jørn kjøller fra rønne. de mange svenske indvandrere, som forlod hans indeksering af de bornholmske kir- deres familier, det samfund de var vokset kebøger for de svenskfødte på Bornholm, op i, slap den kulturelle baggrund, som var der er tilgængelig for alle på nettet, bety- skabt gennem generationer før dem – og der, at alle har mulighed for at arbejde med rejste til Bornholm. de tog ikke så langt deres svenske forfædre. væk som alle de, der drog over atlanten til historisk samfund aftalte for et par år amerika. fra Bornholm kunne de dog se siden med historikeren henning Bender, hjem. men alligevel, de kom her, de knok- at han skulle skrive den overordnede ud- lede, og de var med til at skabe et blom- redning om den svenske indvandring til strende, bornholmsk samfund i årtierne Bornholm. sætte historien ind i den rette omkring 1900. sammenhæng, skabe overblikket og den det andet: jeg er sikker på, at dette tema- nødvendige perspektivering. henning bind vil blive en »klassiker« som historien Bender var da allerede i gang med et stort om den svenske indvandring! fjorten for- forarbejde med en artikel i »ale, histo- fattere har lagt uendelig mange arbejdsti- risk tidskrift för skåne, halland och Ble- mer i at få fortalt denne historie, det hvad kinge«. med den større artikel her er det enten det er de professionelle historikeres blevet til ny forskning i arkivalierne, det forskning eller slægtsforskerne, der, med er helt ny viden der bliver lagt frem – og stor veneration for slægten, og ofte med det i en velskreven og medrivende form, så slet skjult stolthed, fortæller om deres egen man hurtigt når til vejs ende! dertil har det families historie. været meget magtpåliggende for henning Bogen deler sig i to, den ene del fortæller Bender, at enhver, efter gennemlæsning af den store historie om indvandringen, den hans artikel, selv kan finde materiale frem anden fortæller den enkelte indvandrers om sin egen familie i de mange digitalise- historie. den store historie danner rammen rede kilder. i puslespillet og lægger vigtige brikker på arkivar Birgit Bender har gravet et spa- plads. de mange små historier udfylder de destik dybere. hun har finkæmmet en en- sidste tomrum. kelt folketælling fra 1901 – fordi den rum- for tre år siden udgav Bornholms histo- mer så megen information. her ud fra kan riske samfund anne dyhrs fortræffelige hun i detaljer fortælle, hvor på Bornholm immigranterne slog sig ned, hvor de fandt i »erindringsdelen« er der syv fortæl- arbejde, deres erhverv, deres religiøse til- linger. om andersson, henriksson, karls- hørsforhold, fattigdoms- og alderdoms- son, larsson, ohlsson, Pehrsson, sandell hjælp etc. her er vi virkelig tæt på samfun- og thor. de seks er beretninger om forfat- det anno 1901. ternes egne familier – den syvende om en mange svenskere slog sig ned på de dår- indvandrer, der bragte den første bibel- ligste jorder, på højlyngen, som man netop udgave på dansk – fra 1550 – med sig til var begyndt at udstykke, da indvandringen Bornholm. tog til. så mange, at man i Østermarie netop de personlige og individuelle havde et område der hed »ny sverrig«. fortællinger håber jeg læseren vil forstå stenede og jomfruelige jorder, som vi i i den historiske ramme, som især hen- dag ikke fatter, man kunne leve af. Vi har ning Benders artikel er tænkt som. der er fået biolog finn hansen til at sætte ord på, i disse artikler ikke kun beretninger om hvordan der så ud i højlyngen, i det store syv svenske familier, men om utallige ind- landskab som da dækkede ca. en tredjedel vandrere, idet udvandringen fra skåne og af Bornholm. han konstaterer, at vi miste- Blekinge – hvor især de svenske indvan- de et smukt naturområde og fik bølgende drere til Bornholm kom fra – foregik som marker og plantager i stedet. men at alter- en lind strøm. når én tog af sted, var det nativet under alle omstændigheder havde ofte fordi andre – måske fra familien eller været en ændring af et landskab, der var landsbyen – allerede var taget af sted. eller skabt af de mennesker, eller af de dyr, der den ene fik mange flere med sig, det hø- fik lov til at afgræsse det mægtige område. rer vi om i samtlige artikler. af henning Jesper Vang hansen kaster blikket endnu Benders artikel fremgår det, hvilke sogne længere tilbage, og tager hul på historien man kom fra. ser man på geografien i de om udvandringen fra sverige efter skån- syv erindringsfortællinger kan man se, ske krig i 1670erne. Han fortæller dramati- at »statistikken« passer, selv på så lille et ske historier om nogle indvandrerskæbner grundlag. de kom næsten alle fra skåne, fra dengang. enkelte historikere har skre- blot nogle få fra Blekinge og kun et enkelt vet om denne indvandring tidligere, men par fra Øland. glæd jer til at læse de per- Jesper kan på baggrund af sine mange stu- sonlige beretninger. gennem dem forstår dier af 1600tallets arkivalier konstatere, at vi, hvordan tilværelsen formede sig for den ingen endnu har været tilstrækkelig dybt enkelte indvandrer. nede i de store mængder af arkivalier til, flere af forfatterne afslutter deres erin- at man kan danne sig et statistisk overblik dringsartikel med bemærkningen om, at de over indvandringens størrelse. og han sæt- som bornholmere, så ofte har måttet lægge ter spørgsmålstegn ved, om det overhove- øre til den lidt »dumsmarte« bemærkning, det er muligt. at de var halvsvenskere. Upassende og ir- lilliane højgaard holm, vores navne- riterende – men, som flere må konstatere, i forsker, har bøjet kirkebøgerne i allinge, virkeligheden ganske korrekt! vendt hver side og fremskaffet ny viden om »hvorfor hvem hedder hvad«. den massive indvandring fra sverige ændrede på flere måder det bornholmske samfund – og måske også vore for- og efternavne – eller var fordanskningen ikke til at komme Ann Vibeke Knudsen uden om? interessant læsning! Rønne september 2013 indhold historien: Henning Bender: Jesper Vang Hansen: den svenske indvandring til Bornholm hans madvig og indvandringen til Bornholm 1850-1920 10 efter den skånske krig 1676-1679 100 Birgit Bender: Lilliane Højgaard Holm: indflyttede svenskere på Bornholm 1901 56 andersson, malmgren, fält, nikolajsen – og alle de andre! 114 Finn Hansen: naturen i højlyngen, som svenskerne opdyrkede 80 erindringerne: Kenn Erik Bech: Niels-Holger og Jeppe Eimose Larsen: oldemor fra tomelilla 144 nils larsson fra Vallby, murermester i allinge 196 Holger Dam: fire driftige skåninge i aakirkeby 158 Svend Aage Møller: to svenske indvandrerfamilieskæbner 204 Finn Henriksen: magnus henriksson Melvin Erik Pedersen: - min skånske bedstefar 178 »løkkeejer« nils Pehrsson, snogebæk 214 Ann Vibeke Knudsen: Jørgen Wichmann: stenhugger og prædikant sandell fra tyve familiemedlemmer udvandrede Blekinge og Christian iii’s bibel 186 fra skåne til Bornholm 234 Jakob Seerup forfatternes navne og adresser 264 formandens beretning 260 Bestyrelsens navne og adresser 264 Svend Aage Møller hjemmeside, nyhedsbreve, mv. 262 lli1l 'll d: I 14ftin: lfi' n .4's-t1u . IJO't/m nr JVtmr1 .'!s·bo W lli:f'fm (/tii~~~­ y tJsrm fitfti111' \'] Tl'l!/11111/s VU t/tltd.r Ylll ~- 11/JrJ . IX ./vm1·1t1d.r i(l" X ./!v;d.rltitl.r I li.i-il' //i' u IJk-11//J' • . " ur M111111mltt{lfS • JV Jbmtt • y I 71fllY~ . VL lliljJl(tll'/;I .• Yll /t/lll~I( Ut~"tj. I \111 IJ11.!/ll IX ldl///11nt' x_ f/'IJJit'l XL f(ii:r. XIC /dillUIS :X.ur llt'l'l"t'.1·1r1ttr .Ju r:<> .> I:t" '" iifttrr m.ltrt11 KRISTIANSTAOS LAN OCH MALMOHUS LAN . •' iknla I ;.';011,11011 . •• ". f J ",....,. ___, .__-lJ•W 4" Hun var som tusinder af andre indvandret fra Skåne, enkefru Elna Månsson, der i mange år hjalp til hos fa- milien Bidstrup i Lille Ellekongstræde, hvor også hendes mand havde arbejde. De var begge værdsatte og mindedes i mange år med taknemmelighed. På fotografiet fra 1924 står hun i døren til sin bolig i Ellekong- stræde 20, Rønne, muligvis i gang med at bage de »krabbelurer«, som hun var kendt for i byen. Elna Månsson (1849-1934), født Persdotter fra Smedstorp mellem Tomelilla og Simrishamn og hendes mand, snedker Ola Månsson (1849-1919) fra nabosognet Östra Herrestad, rejste sammen til Bornholm i 1880 med de to ældste børn. De fik yderligere tre i Rønne, men alle fem kom til at hedde Mogensen, ikke Månsson, som forældrene ellers blev ved med at hedde, også efter at være blevet danske statsborgere den 26. februar 1911. Privat foto. 10