Denne Slægtsbog er udarbejdet år 1951 på foranledning af gårdejerne Ejnar Kragh, "Oustrupgård", og Jens Christian Poulsen, Kirkestien, Aars og overgives kommende generationer til videreførelse. Slægtsbog over slægten Andersen Hvad af fædres saga findes bør af efterslægten mindes Kilde: Slægtsbog nr. 5073 + 5076, Dansk Slægtsforskning, Fredericia Slægten Andersen Indholdsfortegnelse side Hartkorn - Landgilde.............................................................................................................. 3 Morfars Farfars Farfars Far.................................................................................................. 8 Mads Pedersen ANDRUP #204 ................................................................................................ 8 Maren Ane OVESDATTER #205............................................................................................. 8 Morfars Farfars Farfar........................................................................................................... 9 Peder MADSEN #203 ............................................................................................................... 9 Maren CHRISTENSDATTER #203 ......................................................................................... 9 Morfars Farfars Far.............................................................................................................. 10 Clemen PEDERSEN #192 ...................................................................................................... 10 Dorthe NIELSDATTER #192................................................................................................. 10 Morfars Farfar....................................................................................................................... 11 Søren CLEMENSEN #178...................................................................................................... 11 Ane ANDERSDATTER #179................................................................................................. 11 Morfars Far............................................................................................................................ 13 Anders SØRENSEN #176....................................................................................................... 13 Maren CHRISTENSDATTER #177 ....................................................................................... 13 Morfar .................................................................................................................................... 14 Jens Peder ANDERSEN #095................................................................................................. 14 Karen Marie NIELSEN #096 .................................................................................................. 14 Mor.......................................................................................................................................... 15 Ane Marie ANDERSEN #008................................................................................................. 15 Chresten Pedersen KRAGH #007. .......................................................................................... 15 Proband, Ejnar KRAGH [005]............................................................................................. 15 Thala Kirstine POULSEN [006]............................................................................................. 15 Oversigt over personer.......................................................................................................... 17 Efterkommere af Mads Pedersen Andrup.......................................................................... 36 Generation 1 ............................................................................................................................ 36 Generation 2 ............................................................................................................................ 36 Generation 3 ............................................................................................................................ 37 Generation 4 ............................................................................................................................ 37 Generation 5 ............................................................................................................................ 38 Generation 6 ............................................................................................................................ 38 Generation 7 ............................................................................................................................ 39 Generation 8 ............................................................................................................................ 40 Generation 9 ............................................................................................................................ 43 Generation 10 .......................................................................................................................... 52 Kilde: Slægtsbog nr. 5073 + 5076, Dansk Slægtsforskning, Fredericia. Eventuelle rettelser modtages med glæde af Jens P. Kragh, Engskolevej 14, 2730 Herlev. Dato: 19. oktober 2001 Side 2 Slægten Andersen Hartkorn - Landgilde Side 3 Slægten Andersen Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for Forholdene på de forskellige godser var afvi- de afgifter, bønderne ydede i naturalier - land- gende, men normen for den almindelige beret- gilde - til godserne. De forskellige afgifter var ning var følgende: i godsernes jordbøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var "hårdt" korn i mod- sætning til havre "blødt korn". 1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn 1 td. gryn eller hvedemel 2 td. hartkorn 1 td. hvede eller ærter 1½ td. hartkorn 1 td. havre ½ td. hartkorn 1 td. humle ½ td. hartkorn 4 læs enghø 1 skp. hartkorn 12 gæs 1 td. hartkorn Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes hartkorn. På Lolland og Falster gik der 9 4/5 jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbej- tdr. land og i Ringkøbing amt 45 tdr. land til 1 dedes en fælles jordebog for alle landets ejen- td. hartkorn. Gennemsnittet for hele landet domme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori var 18 tdr. land pr. td. hartkorn. ejendommene skyldsattes i hartkorn. Vurderingen tog ikke hensyn til beliggenhe- Denne skyldsætning viste sig snart at være den, hvilket i forbindelse med den tekniske uretfærdig, idet ligningerne på godserne som udvikling medførte, at de dårlige jorders værdi nævnt havde været noget forskellig, og man ved opdyrkning, transportanlæg m.m. steg påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en stærkt, uden at dette medførte takstændring matrikel baseret på jordens ydeevne - bonite- og følgelig heller ikke skatteforhøjelse. ring - der sattes i forhold til arealet og således Hartkornsskatten blev derfor utidssvarende, angav det hartkorn, der skulle svares. hvorfor man i 1903 vedtog loven om ejen- Ved boniteten sattes agerjorden i klasse efter domsskyld, hvilket betød en fuldstændig op- godhed, enge, overdrev og skove takseredes hævelse af hartkornet som grundlag for skat- efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks. ter til stat og kommune. antal af hølæs, græsning, svinsolden m. m. I ældre dokumenter træffer man ofte betegnel- Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev sen "gæsteri", hvilken betegnelse dækker inddraget heri og vurderedes efter indtægt, bondens pligt til at modtage jorddrottens folk, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. heste og hunde i indkvartering og underholde Trods mangelfuld opmåling og kortlægning dem. Gæsteri havde endnu betydning under var denne hartkornsskyldsætning i begyndel- Christian III, men senere tabte det interessen sen god og retfærdig, men da den i halvandet for godsejerne og blev da i reglen afløst af en hundrede år blev benyttet som basis for grunds- årlig afgift. katten på landet, blev den på grund af jordenes Den regnes som regel ikke som hørende med forbedring m.m. efterhånden mere og mere til den egentlige landgilde og blev derfor ikke uretfærdig, hvorfor man i årene 1806-1822 sat i hartkorn. Hestegæsteriet - pligten til at udarbejdede Danmarks sidste matrikel, der underholde hovheste - havde særlig betydning dog først kom til at gælde fra 1844. på kronens godser og blev ofte her afløst af en Boniteringen var denne gang langt mere om- havreydelse. hyggelig, og al agerjorden sattes i takst fra 1 Den i gammel tid omtalte "herlighed", beteg- til 24. Af de bedste jorder beskattedes 6 1/6 ner den ejendomsret til jordegods og de deraf tdr. land (a 14.000 kvadratalen) til at yde 1 td. Side 4 Slægten Andersen flydende indtægter og rettigheder, som kro- lede", men blandt almuen overholdt man ikke nen ved love eller privilegier overdrog til denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den private. Kronens herlighed over selvejere gamle opfattelse af trolovelsen som den kunne overgå til private, der så kunne købe egentlige ægteskabsstiftende handling. I året bondeskylden. Herligheden omfattede alle 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kon- faste indtægter af fæstegods - landgilde - og gelig reskript af 4. januar, men trolovelses- udbyttet af skov, jagt, fiskevand, forstrands- skikken fortsatte dog - uden at være ægte- ret, lyngslet o.s.v. og alt hoveri eller hoveria- skabsstiftende - og er i vore dage afløst af fløsning. forlovelsen. Dernæst var herlighed de uvisse indtægter af Som et ydre tegn på trolovelsen bar den trolo- stedsmål, sagefald m.m. Endelig var myndig- vede - ihvertfald hvis det var en mere fornem heden over vornede eller stavnsbundne en del person - en fingerring af guld, der blev an- af herligheden. Kronen kunne sælge eller over- bragt på fjerde finger, "thi viise mestre læger lade herlighedsrettigheder som birkeret eller skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til patronatsret til private. Med herlighedsretten den fjerde finger". fulgte pligten til at holde fæsterne i forsvar, Rigsdaler (daler) er i teksten forkortet rdlr. rejse tiltale og påkræve ekstraskatter. Rigsdaler er en forkortelse for joachimsdaler Herligheden var ikke nøje afgrænset, men - en sølvmønt af vægt en unce eller 2 lod (lig hertil må vistnok regnes håndfæstningernes med 29 gram) af værdi 1 rhinsk gylden. Den bestemmelse om, at adelen måtte gøre sig sit rhinske gylden blev slået i henhold til konven- gods lige så nyttigt som kongen. Ved salg til tion mellem de rhinske kurfyster. Den var selveje kunne sælgerne forbeholde sig herlig- oprindelig af guld, men for at udnytte Tys- heden eller en del deraf, såsom jagt og fiske- klands sølvminer, begyndte man 1484 at slå ret. mønten i sølvgylden, der efter bjergværket Joachimsthal kaldtes joachimsdaler. I anetavlen forekommer flere steder betegnel- sen trolovelse, hvilket var en kirkelig hand- Rigsdaler udmøntedes i Danmark fra 1537 til ling, der før i tiden gik forud for den kirkelige 1872. Den deltes oprindelig efter lybsk mønt- vielse. Trolovelsen kendtes allerede i midde- fod i 3 mark a 16 skilling, men idet småmønten lalderen og var en ægteskabsstiftende hand- forringedes, gik der under Frederik II, 4 mark ling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog og til sidst fra 1625 6 mark på 1 rigsdaler "in større og større betydning, og ved ordinans af specie" (speciedaler) d.v.s. en i et stykke 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab udmøntet. En speciedaler omveksledes 1873 skulle fuldbyrdes af præsten. med 4 kroner, mens 1 rigsdaler sattes til 2 kroner. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af I 1618 indførtes kronen, der efterhånden be- præsten og fem andre personer. En sådan tro- tegnedes slettedaler lig med 4 mark, under lovelse var forpligtende for begge parter og Christian V indførtes kurantdaler, der var lig kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. med ca. 4/5 speciedaler, og 1813 indførtes Efter loven skulle præsterne "alvorligen rigsbankdaler (lig med ½ speciedaler). Denne forbyde de trolovede personer at søge seng mønt benævnes fra 1854 rigsdaler. sammen, før de i kirken retteligen blive sam- Side 5 Slægten Andersen Side 6 Slægten Andersen Slægten Andersen Kilde: Slægtsbog nr. 5073 , Dansk Slægtsforskning, Fredericia. Side 7 Slægten Andersen Morfars Farfars Farfars Far Mads Pedersen ANDRUP #204 er født ca. 1663 i Andrup, Hjortdal sogn, Vester Hanherred, idet han døde i Vesterbæk, Gøttrup sogn 1730 og da opgives at være 67 år. Han blev begravet den 5. november. Mads Pedersen ANDRUP #205 var fæstegårdmand i Vesterbæk, Gøttrup sogn, Vester Hanherred, og han blev gift i Gøttrup den 2. januar 1701 med Maren Ane OVESDATTER #205 Hun er født i Vesterbæk, Gøttrup sogn ca. 1676, idet hun døde i Vesterbæk 1738 og da opgives at være 62 år. Hun blev begravet den 7. september. I ægteskabet var børnene: 1. Anne MADSDATTER #206, født 1701, døbt den 28. marts. 2. Peder MADSEN #207, født 1702, døbt den 24. november, død den 27. november s.å. 3. Peder MADSEN #202, født 1703, døbt den 25. november. 4. Karen MADSDATTER #208, født 1705, død 1727. 5. Maren MADSDATTER #209, født 1707, døbt den 24. juni. Alle børnene er født i Vesterbæk, Gøttrup sogn. Da det ikke er lykkedes at finde Mads Pedersen ANDRUPS #205 nøjagtige fødsel, og dermed heller ikke hans forældres navne, har det ikke været muligt at føre slægten længere tilbage. Side 8 Slægten Andersen Morfars Farfars Farfar Peder MADSEN #203 er født i 1703 i Vesterbæk, Gøttrup sogn som søn af fæstegårdmand Mads Pedersen ANDRUP #205 og hustru Maren Ane OVESDATTER #205, og han døde i Gøttrup 1783, og blev begravet den 27. januar, 80 år gammel. Han blev døbt den 25. november 1703, og faddere ved dåben var: Anne i Korsbek, Morten Christensen, Johanne Knudsdatter i Strand og Karen Hansdatter, Møgelhede. Peder Madsen var murermester i Gøttrup, Vester Hanherred, og han blev gift i Gøttrup den 26. februar 1736 med Maren CHRISTENSDATTER #203 Hendes fødsels- og dødsår har det ikke været muligt at skaffe oplyst. I ægteskabet var børnene: 1. Søren PEDERSEN #210, født 1737, døbt den 21. juli. 2. Søren PEDERSEN #212, født 1738, døbt den 12. oktober. 3. Clemen PEDERSEN #191, født 1741, døbt den 10. september. 4. Else PEDERSEN #310, født 1745, døbt den 13. juni. Alle børnene er født i Gøttrup sogn. Peder Madsen kaldes også Peder Madsen Murermester og i kirke- bogen mest Peder Murermester, også Peder Kjær eller Peder Mad- sen Kjær. Side 9 Slægten Andersen Morfars Farfars Far Clemen PEDERSEN #191 er ligesom faderen kaldet med tilnavnet Murermester, er født i Gøttrup 1741 som søn af murermester Peder MADSEN #203 og hustru Maren CHRISTENSDATTER #203, og han døde i anneks- gården i Gøttrup 1798, og blev begravet den 9. september. Han blev døbt den 10. september 1741, og faddere ved dåben var: Troels Mortensens hustru Maren Jensdatter, Kirsten Christensdat- ter i Gøttrup, Anders Olufsen, Mette Therkildsdatter og Laurids Nielsen. Clemen Pedersen var murermester og anneksbonde i Gøttrup sogn, og han blev gift den 13. oktober 1769 med Dorthe NIELSDATTER #192 Hun er født ca. 1747, idet hun døde 1810 af en langvarig gulsot, og da opgives at være 63 år. Hun blev begravet den 16. marts s.å. I ægteskabet var børnene: 1. Inger Marie CLEMENSDATTER #193, født 1770, døbt den 4. juni. 2. Mette CLEMENSDATTER #194, født 1772, døbt den 26. februar , død 1773. 3. Niels CLEMENSEN #195, født 1773, døbt den 1. januar 1774. 4. Peder CLEMENSEN #196, født 1775. 5. Søren CLEMENSEN #178, født 1777, døbt den 26. december. 6. Inger Marie CLEMENSDATTER #197, født 1779, døbt den 2. okto- ber, død den 1. okt. 1780. 7. Inger Marie CLEMENSDATTER #198, født 1781, døbt den 21. oktober. 8. Mette CLEMENSDATTER #199, født 1782, døbt den 8. oktober. 9. Else CLEMENSDATTER #200, født 1785, døbt den 28. maj. 10. Anne CLEMENSDATTER #201. født 1788, døbt den 19. juni, død 1798. Alle børnene er født i Gøttrup sogn. Om børnene kan det oplyses, at sønnen Peder CLEMENSEN #196 den 28. december 1810 blev gift med Karen CHRISTENSDATTER #331 fra Strand, datter af gårdmand Chresten MADSEN #495. Han var da hjemme i anneksgården. Datteren Mette Clemensdatter #199 blev gift den 8. juni 1810 med gårdmandssøn Peder SØRENSEN #309 fra Kollerup. Side 10