Natalis Delpierre, kaptain i den franske hær, fortæller om et besøg han aflagde sin søster i sommeren 1792. Søsteren bor i Preussen som tyende hos familien Keller. Da der udbryder krig mellem Frankrig og Tyskland, indrulleres husets søn, Johan Keller, i den preussiske hær, hvor han skal tjene som menig under en mand, der er hans rival hos frøken Martha de Lauranay. Martha, hendes fader, Natalis og hans søster tvinges til at forlade Preussen og begive sig til Frankrig. De er udstyret med et pas, der er gyldigt i tyve dage.

Medens de forsøger at nå den franske grænse, er Johan raget uklar med den rivaliserende officer, og er dømt til døden for at have slået sin overordnede. Johan flygter og forsøger ligesom de øvrige at nå over den franske grænse.