Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer Udredning af teknologier til identifikation og fjernelse af miljøproblematiske stoffer og materialer fra bygninger til nedrivning eller renovering Miljøprojekt nr. 1656, 2015 Titel: Redaktion: Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer Kathrine Birkemark Olsen, Teknologisk Institut Martin Nerum Olesen, Teknologisk Institut Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk År: ISBN nr. 2015 978-87-93283-86-2 Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer Indhold Forord ....................................................................................................................... 5 1. Indledning ......................................................................................................... 6 2. Udformning ....................................................................................................... 7 3. Baggrund for dataindsamling ............................................................................. 8 3.1 Dataindsamling - Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer ................................ 8 3.1.1 Spørgeskemaer og interviews ................................................................................. 8 3.1.2 Litteratursøgning ................................................................................................... 10 3.1.3 Erfaringsbank og casereview ................................................................................. 10 3.2 Dataindsamling - Metoder til identificering og prøvetagning ............................................ 10 4. Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer ............................................ 11 4.1 Definitioner ........................................................................................................................... 11 4.1.1 Metoder og teknologier .......................................................................................... 11 4.1.2 Nøgleparametre...................................................................................................... 12 4.2 Resultater af dataindsamling ............................................................................................... 13 4.2.1 Litteratursøgning ................................................................................................... 13 4.2.2 Spørgeskemaer og interviews ................................................................................ 19 4.2.3 Resultater af casereview ....................................................................................... 26 4.3 Vurdering af metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer ...................................... 27 4.3.1 Nedtagning ............................................................................................................ 29 4.3.2 Behugning ............................................................................................................. 30 4.3.3 Slibning ................................................................................................................... 31 4.3.4 Skæring .................................................................................................................. 32 4.3.5 Fræsning af overflader .......................................................................................... 34 4.3.6 Blæserensning af overflader ................................................................................. 36 4.3.7 Kemisk rensning med malingsfjerner .................................................................. 38 4.3.8 Kemisk rensning – NASA-metode/AMTS-metode ............................................. 39 4.4 Vurdering af metoder og teknologier .................................................................................. 40 5. Metoder til identificering og prøvetagning ........................................................ 42 5.1 Identificeringsprocessen ..................................................................................................... 42 5.2 Hurtigvisende metoder til identificering ............................................................................ 44 5.2.1 XRF-scanning ........................................................................................................ 44 5.2.2 FTIR-scanning ...................................................................................................... 45 5.2.3 Natriumsulfid-dryptest ......................................................................................... 45 5.3 Metoder til prøvetagning ..................................................................................................... 45 5.4 Stofkort ................................................................................................................................. 48 5.5 Bygningsatlas ....................................................................................................................... 67 5.6 Vurdering af metoder til identificering og prøvetagning ................................................... 89 6. Konklusion ....................................................................................................... 90 Referencer .............................................................................................................. 92 Bilag 1: Dataindsamling Bilag 2: Resultater Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer 3 4 Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer Forord Denne rapport indeholder en udredning om teknologier til identifikation og fjernelse af miljøproblematiske stoffer og materialer fra bygninger til nedrivning og renovering. Projektet blev udført af Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen i perioden august-december 2014. Projektet blev udført ved granskning af eksisterende dansk og udenlandsk litteratur samt ved indsamling af oplysninger om praksis og erfaringer fra aktører i branchen. Miljøstyrelsen bemærker, at projektet resultater ikke giver styrelsen et grundlag for at kunne stille mere specifikke krav til metoder til fjernelse og udsortering miljøproblematiske stoffer fra bygninger i forbindelse med nedrivning eller renovering. Projektet har haft en styregruppe med følgende deltagere: Lene Gravesen, Miljøstyrelsen (formand) Katrine Smith, Miljøstyrelsen, Ane Mette Walter, Teknologisk Institut, projektleder til 1. september 2014 Martin Nerum Olsen, Teknologisk Institut, projektleder fra 1. september 2014 Kathrine Birkemark Olesen, Teknologisk Institut, kvalitetsansvarlig Julie K. Jensen, Rambøll, Miljøstyrelsens koordinator på projektet frem til 1. september 2014 Ane Mette Walter Rambøll, Miljøstyrelsens koordinator på projektet fra 1. september 2014 Projektets følgegruppe bestod af: Jette Bjerre Hansen, DAKOFA René Møller Rosendal, Dansk Affaldsforening Thomas Kingo, Kingo Karlsen A/S Peter Kjeldsen, DTU Klaus Hansen, Danmarks Naturfredningsforening Anders Christiansen, KL Jonny Christensen, KL ved Københavns kommune Martin Nerum Olsen, Teknologisk Institut Kathrine Birkemark Olesen, Teknologisk Institut Lene Gravesen og Katrine Smith, Miljøstyrelsen Tak til følgegruppen for deres bidrag. Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer 5 1. Indledning Ressourcestrategien ”Danmark uden affald” har til formål, at gøre Danmark mere ressourceeffektivt. Bygge og anlægsaffald udgør op imod 30 % af Danmarks samlede mængde affald, hvorfor der er stort fokus på at øge genanvendelse og genbrug af bygge og anlægsaffald. For at sikre øget genanvendelse er det nødvendigt at sikre kvaliteten af det bygge- og anlægsaffald, der skal nyttiggøres. I Danmark foreskriver affaldsbekendtgørelsens nr. 1309, 2012, §65 (ref. 10), at affaldsproducerende virksomheder skal udføre kildesortering samt udsortering af farligt affald. Kvaliteten af bygge- og anlægsaffaldet afhænger derfor meget af korrekt identificering og udsortering af de miljøproblematiske stoffer i bygninger inden nedrivning og renovering. Projektets formål er at skabe overblik over hvilke teknologier, der findes til at fjerne og udsortere materialer, der er forurenet med miljøproblematiske stoffer i bygninger inden, under og efter nedrivning. Tillige skal projektet anskueliggøre metoder og tilgange til identificering og prøvetagning af bygningsdele, der er forurenet med miljøproblematiske stoffer. Det er projektets overordnede mål, at resultaterne skal kunne bruges til at vurdere om der kan stilles mere specifikke krav til metoder til udsortering af bygningsdele forurenet med miljøproblematiske stoffer ved renovering inden, under og efter nedrivning. 6 Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer 2. Udformning Nærværende rapport er opdelt i to hovedafsnit, der svarer til den overordnede opdeling i projektet. De miljøproblematiske stoffer, der er behandlet i denne rapport, er: - Polychlorerede biphenyler, PCB - Asbest - Metallerne bly, cadmium, krom, kobber, nikkel, zink, arsen, kviksølv - Klorparaffiner, herunder specifikt SCCP (kortkædede), der er omfattet af Stockholmkonventionen - Tjærestoffer; PAH’er (Fluoranthen; Benzo(b+j+k)fluoranthen; Benz(a)pyren; Ideno(1,2,3- cd)pyren; Dibenzo(a,h)anthracen. - Hydrochlorofluorocarbons (HCFC’er) og Chlorofluorocarbons (CFC’er) - Kulbrinter (C6-C36) i begrænset omfang (se kap. 5.4) - Bromerede flammehæmmere (Hexabromobiphenyl, Hexabromodiphenyl ether og heptabromodiphenyl ether, Tetrabromodiphenyl ether og pentabromodiphenyl ether, Hexabromocyclododecane (HBCD)) Arsen er tilføjet projektet, idet Teknologisk Institut ofte finder arsen ved screeningsundersøgelser foretaget med XRF-scanner. Bromerede flammehæmmere er tilføjet, da de er omfattet af Stockholmkonventionen, og kan forventes at være til stede i bygninger og byggematerialer. Kulbrinter er medtaget, da de er konstateret i bygge- og anlægsaffald (ref. 41). Metoder og teknologier til fjernelse af kulbrinter er generelt ikke vurderet. Kulbrinter kan dog forekomme i bygninger og er derfor medtaget som et miljøproblematisk stof, der skal udsorteres. Rapporten bliver indledt af redegørelse for de fremgangsmåder, der er anvendt ved indsamling af de data og informationer, der ligger til grund for rapportens udarbejdelse (kap. 3). Første hovedafsnit (kap. 4) omhandler afdækning af metoder til fjernelse eller udsortering af materialer med miljøproblematiske stoffer før, under og efter nedrivning, samt vurdering af metoderne ift. en række nøgleparametre. I denne del af rapporten er metoder og teknologier opstillet i skematisk form i en række vurderingsskemaer, hvor de enkelte metoder og teknologier til afrensning er angivet, samt erfaringer og viden fra branchen omkring de enkelte metoder. Andet hovedafsnit (kap. 5) giver en overordnet beskrivelse af metoder til identificering og prøvetagning for miljøproblematiske stoffer i bygninger. Ligeledes beskrives hvilke bygningsdele der skal være fokus på i forbindelse med identificering og prøvetagning. I denne del af rapporten er samtlige af de miljøproblematiske stoffer, der indgår i projektet, opstillet i skematisk form, disse er benævnt stofkort. Sammenhængen mellem de enkelte miljøproblematiske stoffer og bygningsdele er angivet i skematisk form i et bygningsatlas. Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer 7 3. Baggrund for dataindsamling I dette afsnit beskrives metoder til dataindsamlingen. Dataindsamlingen beskrives i de to hovedafsnit: - Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer - Metoder til identificering og prøvetagning 3.1 Dataindsamling - Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer Dataindsamlingen vedrørende metoder og teknologier til fjernelse af miljøproblematiske stoffer er udført som vist i nedenstående FIGUR 1: 3.1.1 Spørgeskemaer og interviews Til indhentning af data om metoder og teknologier er der udarbejdet 2 typer af spørgeskemaer (version 1 og version 2), samt et interviewskema for telefoniske og personlige interviews. Spørgeskemaundersøgelse Afdækning af Data- Litteraturgennemgang Interviews med nøglepersoner eksisterende grundlag til Casereview/Erfaringsbank Følgegruppen metoder samt vurdering i afgrænsning forhold til imellem disse nøgle- parametre Viden til afsnittet ’Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer’ FIGUR 1: OVERSIGT FOR DATAINDSAMLING TIL FJERNELSE AF MILJØPROBLEMATISKE STOFFER Første spørgeskema (version 1) blev udsendt til 30 udførende aktører, hvoraf der blev modtaget 1 brugbar besvarelse samt en delvis besvarelse. En forenklet udgave af det oprindelige spørgeskema (version 2) blev fremsendt til de samme aktører i branchen. Der blev returneret et enkelt delvist udfyldt spørgeskema, fra en mindre virksomhed. Svarene er ikke anvendt til yderligere vurdering. En detaljeret opgørelse over dataindsamlingen fremgår af kap. 4.2.2. Udførende aktører ved nedrivning eller renovering af bygninger Følgende aktører indgår i dataindsamlingen:  Nedbrydningssektionen under Dansk Byggeri, er valgt på baggrund af deres kendskab til de nyeste metoder og viden inden for fjernelse af miljøproblematiske stoffer. Nedbrydningssektionen består af 15 medlemmer, hvor samtlige har modtaget spørgeskemaer. 8 Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer  Danske Maskinstationer og Entreprenører, er valgt for at give input til gængse metoder. Medlemmerne er typisk de mindre entreprenører og maskinstationer, hvorfor aktører fra denne gruppe, vil kunne bidrage med viden omkring mindre udstyrskrævende afrensningsmetoder. Danske Maskinstationer og Entreprenører er en brancheorganisation med ca. 270 medlemmer, hvoraf 15 medlemmer er udvalgt af brancheforeningen.  Øvrige entreprenører, indbefatter en gruppe af entreprenører der udfører delvis nedrivning og sanering. Medlemmerne er ikke organiseret under egen brancheorganisation. Aktørerne der indgår i nærværende gruppe er udvalgt for at give input til gængse metoder, og for at afdække en anden side af markedet end den organiserede. Gruppen består typisk af sanitører, og aktører fra denne gruppe vil typisk være specialister inden for få af metoderne, og vil derfor ofte indgå som underentreprenører. Der er udvalgt 6 aktører på baggrund af deres erfaringer med saneringsarbejde og med miljøproblematiske stoffer. Der er ved dataindsamlingen forespurgt til definitionen samt erfaringer med energiforbrug, miljøforhold, anvendelsesbegrænsninger, effektivitet, økonomi, tilgængelighed, arbejdsmiljø og indeklima i forbindelse med følgende metoder:  Nedtagning  Behugning  Slibning  Skæring  Fræsning  Blæserensning/slyngrensning  Kemisk rensning/opløsningsmidler  Lermaling/NASA-metoden  Rengøring  Ventilering  Termisk rensning/udbagning  Forsegling Der er endvidere forespurgt til, hvorvidt de udførende har kendskab til andre anvendte metoder. Spørgeskemaer og skemaer for interviews er vedlagt som bilag 1. Øvrige aktører Foruden ovennævnte er der foretaget interviews med:  Udenlandske eksperter, for at undersøge om der anvendes andre metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer i vores nabolande. Eksperterne, 2 udførende samt 1 myndighedsperson, er fundet ved den udførte litteratursøgning. Der er foretaget 3 interviews med en relevant person i hhv. Sverige, Norge og Tyskland.  Rådgivere, 6 rådgivere er valgt på baggrund af deres viden om metoder og teknologier til fjernelse af miljøproblematiske stoffer i bygningerne samt deres viden om hvor de forskellige miljøproblematiske stoffer findes. De valgte rådgivere har egne miljøafdelinger, og dermed egne erfaringer og cases inden for området.  Arbejdstilsynet.  Repræsentant for nedriveruddannelsen.  Affalds- og ressourceindustrien under Dansk Industri, er valgt, da de er modtagere af det forurenede affald og står for affaldets videreforarbejdning og genanvendelse. Der er udvalgt 8 aktører inden for områderne forbrænding, deponi, destruktion og nyttiggørelse. Udvælgelsen er baseret på en bred variation i geografisk placering, offentlige og private aktører samt størrelse. Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer 9 3.1.2 Litteratursøgning Litteratursøgning er gennemført ved hjælp af databaserne Science Direct, Google Scholar. Derudover er der inddraget SBI-anvisninger, BAR-vejledninger, litteratur fra Dansk Asbestforening, DAKOFA samt Arbejdstilsynets vejledninger/anvisninger og instrukser inden for området miljøproblematiske stoffer og arbejdsstedets indretning samt affaldsbekendtgørelsen mv. 3.1.3 Erfaringsbank og casereview Der er i rapporten desuden anvendt viden fra Teknologisk Instituts egne kommercielle opgaver. Der er udvalgt 26 relevante cases. De enkelte cases er gennemgået for anvendte afrensningsmetoder, samt for hvilke miljøproblematiske stoffer casen omhandler. Der er inddraget 6 interne specialister fra Teknologisk Institut inden for områderne beton, affald, maling, kemi og indeklima, samt kemisk analyse og skadelige stoffer. 3.2 Dataindsamling - Metoder til identificering og prøvetagning Dataindsamlingen vedrørende metoder til identificering og prøvetagning af miljøproblematiske stoffer er udført ved interviews. Følgende grupper er interviewet:  Rådgivere, er valgt på baggrund af deres viden om prøvetagning samt screening af de miljøproblematiske stoffer i bygningerne samt deres viden om hvor de forskellige miljøproblematiske stoffer forefindes.  Laboratorier, er valgt på baggrund af deres ydelser inden for området analyser af miljøproblematiske stoffer. Der er udvalgt 3 laboratorier.  Kommuner, der er valgt en kommune med stor erfaring og mange miljøsaneringers sager i kommunen. Grupperne er primært adspurgt om hvilke stoffer de forventer at komme i fokus fremadrettet, hvor i bygninger de enkelte stoffer må forventes at forekomme, samt hvilke stoffer de primært analyserer for/arbejder med. Spørgeramme til interviews er vedlagt som bilag 1.1-1.6. 10 Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer