AFSNIT B: METODER TILBESTEMMELSEAF TOKSICITET OGANDRE SUNDHEDSVIRKNINGER GENERELINDLEDNING: AFSNIT B A.FORKLARENDEBEMAERKNINGER Til denneindledninganvendes foelgendenummerering: B.15Genmutation-Saccharomyces cerevisiae B.16Mitotiskrekombination-Saccharomyces cerevisiae B.17 Genmutationstest -pattedyrcellerin vitro B.18DNA-skadeogDNA-reparation-UnscheduledDNAsynthesis -pattedyrcellerinvitro B.19Soesterkromatidombytning(SCE)invitro B.20Koensbundet recessivletal test -Drosophilamelanogaster B.21 Celletransformationstest -pattedyrcellerinvitro B.22Dominant letal test - gnavere B.23 TESTFORKROMOSOMABERRATIONERISPERMATOGONIERHOSPATTEDYR B.24 Spottest -mus B.25Arveligtranslokationhos mus B.26Subkronisktoksicitet,oral indgift: 90dages gentagenoral indgift til gnavere B.27Subkronisktoksicitet,oral indgift: 90dages gentagenoral indgift under anvendelseaf andre dyrearterend gnavere B.28Subkronisktoksicitet,optagelse gennem huden: 90dages gentagendoseringpaahudunder anvendelse af gnavere B.29Subkronisktoksicitet,inhalation: 90dages gentageninhalationunderanvendelse af gnavere B.30Undersoegelse afkronisktoksicitet B.31Teratogenicitetsundersoegelsei gnavereogikke-gnavere B.32Carcinogenicitetsundersoegelse B.33Kombineret undersoegelseafcarcinogenicitet/kronisktoksicitet B.34Reproduktionstoksicitetsundersoegelsei en generation B.35Reproduktionstoksicitetsundersoegelsei togenerationer B.36Toksikokinetik B.GENERELLE DEFINITIONER PAATERMER,DER ER ANVENDT I TESTMETODERNE IDETTE BILAG i)Akut toksicitet: deskadeligevirkninger,deroptraederindenfor et givet tidsrum (saedvanligvis 14dage)efterudsaettelseforenenkelt dosis afet teststof. ii)Tydeligetegnpaatoksicitet: generel term til beskrivelse afklaretegnpaatoksicitet efter indgift afteststoffet.Dissetegnboervaeretilstraekkeligesom grundlagforrisikovurderingog vaere afensaadan art,at en foroegelseafdosenkanforventes at resulterei udviklingafalvorligetegn paatoksicitet ogsandsynlighedfordoedelighed. iii)Dosis: maengden afindgivet teststof.Dosis udtrykkes som vaegt (gram ellermilligram) eller som vaegt afteststoffet pr.vaegtenhed afforsoegsdyr(f.eks.mgpr.kglegemsvaegt)ellersom konstante koncentrationeri foderet (milliontedeleellermgpr.kgfoder). iv)Denkritiskedosis: denhoejeste afde firefastdosisniveauer,som kanindgives,udenat det medfoererstofrelateret doedelighed(aflivningaf etiskaarsag). v)Dosering: generel term,deromfatterdosis,dosishyppighedogdoseringens varighed. vi) LD50 (middel letal dosis): denstatistiskebestemteenkeltdosis af et teststof, som kan forventes at foraarsage50%afforsoegsdyrenes doed. LD50-vaerdierudtrykkes som vaegt af teststofpr. vaegtenhed afforsoegsdyr (mg/kg). vii) LC50(middel letal koncentration): denstatistiskebestemtekoncentrationafet stof,som kan forventes at foraarsage50%afforsoegsdyrenes doedentenunder eksponeringen ellerinden for et fastsat tidsrum efter eksponeringi enbestemt periode. LC50-vaerdierudtrykkes som vaegt afteststofpr.luftvolumenenhedvedstandardbetingelser (mg/liter). viii)NOAEL: forkortelse fornoobservedadverseeffect level,dvs.denhoejestedosis ellerdet hoejesteeksponeringsniveau,hvorderikkeiagttages skadeligebehandlingsrelaterederesultater. ix)Toksicitet vedgentagendosering/subkronisktoksicitet: deskadeligevirkninger,som iagttages paaforsoegsdyrsom foelge afdagligt gentagenindgift af ellereksponeringfor et kemiskstof gennem enlilledel afdyrenes forventedelevetid. x)Maksimal tolerabel dosis (MTD): denhoejestedosis,som hartoksiskevirkningerudendogi vaesentliggrad at paavirkeoverlevelsesgradeni det forsoeg,hvordenanvendes. xi)Hudirritation: dannelseafinflammatoriskeforandringeri hudensom foelge af applikationaf et teststof. xii)OEjenirritation: dannelseafforandringeri oejet som foelgeafapplikationafet teststofpaa oejeaeblet. xiii)Hudsensibilisering: (allergiskkontakteksem): immunologiskudloest hudreaktionpaaet teststof. xiv)AEtsningafhuden: dannelseafirreversibel vaevsskadei huden efterapplikationaf et teststof i et tidsrum fratreminuttertil firetimer. xv)Toksikokinetik: undersoegelse afteststoffers absorption,distribution,metabolismeog udskillelse. xvi)Absorption: den(ellerde)proces(ser),hvorvedet teststoftraengerindi kroppen. xvii)Udskillelse: den(ellerde)proces(ser),hvorvedet teststofog/ellerdets stofskifteprodukterudskilles afkroppen. xviii)Distribution: den(ellerde)proces(ser),hvorveddet absorberedeteststofog/ellerdets stofskifteproduktercirkulereri ogudskilles fraforskelligeorganerogvaevi kroppen. xix)Metabolisme: den(ellerde)proces(ser),derforaarsagerstrukturelleaendringeri teststoffet i kroppenentenvedenzymatiskeellernon-enzymatiskereaktioner. B.IAkut toksicitet,toksicitet ved gentagendosis,subkronisktoksicitet ogkronisktoksicitet Et stofs akuttetoksiskevirkningerogdets toksiskevirkningerpaaenkelteorganerellerhele organismenkanvurderes med enraekketoksicitetstests (metode B.1-B.5),hvorfrader efteren enkelt dosis kanudledes et foreloebigt tegnpaatoksicitet. Afhaengigt afstoffets toksicitet kanderanvendes engraensetest i stedet forenfuldstaendig LD50-test: dererdogikkespecificeret nogengraensetest forinhalationsundersoegelser,dadet ikke harvaeret muligt at definereen enkelt graensevaerdi for eksponeringvedinhalation. Deranvendes saavidt muligt metoder,derbrugerfaerrest muligedyr ellermindskerdyrenes lidelser, f.eks.fastdosismetoden(metodeB.1.bis)ogmetoden til klassificeringsom akut toksisk(metode B.1.ter). Vedniveau1-testningkanenundersoegelsepaaen andendyreart supplere konklusionerneaf denfoersteundersoegelse. Isaafaldkan deranvendes enstandardtestmetode,ellermetodenkan tilpasses til et mindreantal dyr. Testen fortoksicitet vedgentagendosis (metode B.7, B.8ogB.9)omfattervurderingaftoksiske virkningerved gentageneksponering.Derlaegges vaegt paaomhyggeligekliniskeiagttagelseraf dyrene,saaderudledes flest muligeoplysninger aftesten.Meddissetests skulledet vaeremuligt at identificeremaalorganernefortoksicitet ogdetoksiskeogikke-toksiskedoser.Derkanvaere behovformeretilbundsgaaendeundersoegelserafdisse aspekteri langtidsundersoegelser (metode B.26-B.30 ogB.33). B.IIMutagenicitet - genotoksicitet Vedmutagenicitet menes induktionafvedvarende,overfoerbare aendringer i maengden eller strukturen afcellers ellerorganismers genetiskemateriale.Disseaendringer, »mutationer«, kanberoereet enkelt geneller gen-segmenter,ensammenhaengende raekke generellerhelekromosomer. Virkningerne paahelekromosomerkanbestaai aendringeri disses strukturog/ellerantal. Et stofs mutageneaktivitet vurderes med invitro-tests for gen(punkt)mutationeri bakterier (metodeB.13/14)og/ellerforstrukturellekromosomforandringeri pattedyrceller(metodeB.10). Invivo-metoderkanogsaa accepteres,f.eks.mikronucleustesten(metode B.12) eller analyseaf knoglemarvscelleri metafasen(metode B.11).Medmindrederforeliggerkontraindikationer, boerin vitro-metoderimidlertidklart foretraekkes. Vedfremstillingafstoremaengderkanderkraeves supplerendeundersoegelsertil yderligere paavisning afmutagenicitet ellerprae-screeningforcarcinogenicitet og/ellertil udfoerelseelleropfoelgning afenrisikovurdering; disseundersoegelserkananvendes til flere formaal: til at bekraefte resultater,dererindhentet i basisundersoegelserne; til at analysere endepunkter,derikkeer undersoegt i basisundersoegelserne,ogtil at paabegyndeellerudvideinvivo-undersoegelser. DerforomfattermetodeB.15-B.25baadeinvivooginvitroeukariotiskesystemersamt en udvidet raekkebiologiske endepunkter. Dissetests giveroplysningom punktmutationerogandre endepunkteri organismer,derermerekomplekse enddebakterier,som bruges i basisundersoegelserne. Naarmanplanlaeggeret supplerendeprogram til undersoegelseafmutageneffekt,boerdet udformes saaledes, at det giverrelevant yderligerevidenom det paagaeldendestofs mutageneog/eller carcinogenepotentiale. Hvilkeundersoegelserder erhensigtsmaessigei konkretetilfaelde,afhaenger aftalrige faktorer, herunderogsaastoffets kemiskeogfysiske egenskaber,resultaterne afdeindledende bakteriologiske ogcytogenetisketests,stoffets omsaetningogindflydelsepaastofskifteprocesserne,resultaterne af andretoksikologiskeundersoegelserogdeneksisterendevidenom stoffets anvendelse.Valget af test boerderfor,i betragtningafdevarierende faktorerderskal tages hensyntil,ikkeunderlaegges et stramt skema. Direktiv93/67/EOEFindeholdervisse generelleprincipperforteststrategien; dentekniske vejledningi risikovurderingindeholdermeredetaljeredeteststrategier,som ikkedestomindreer fleksibleogkantilpasses dekonkreteomstaendigheder. Metodertil yderligereundersoegelser eranfoert nedenfor,opdelt efterderes vigtigste genetiske endepunkt: Undersoegelseraf gen(punkt)mutationer a)Fremad- ellertilbagemutationsundersoegelsermedanvendelseafeukaryotiske mikroorganismer (Saccharomyces cerevisiae) (metode B.15). b) Invitro-undersoegelser af fremadmutationi pattedyrceller(metode B.17). c)Denkoensbundnerecessiveletaletest i Drosophilamelanogaster (metode B.20). d) In vivo somatiskcellemutationstest: spottest i mus (metodeB.24). Undersoegelserafkromosomforandringer a) Invivo cytogenetiskeundersoegelseri pattedyr.Det boerovervejes at foretageinvivo analyser afknoglemarvscelleri metafase,hvis deikkeer foretaget i denindledendevurdering(metode B.11).Endviderekaninvivocytogenetiskeundersoegelserafkoenscellerinddrages (metode B.23). b) Invitrocytogenetiskeundersoegelseri pattedyrceller,hvis deikkeerforetaget i den indledendevurdering(metode B.10). c)Dominant letal test i gnavere(metodeB.22). d)Arveligtranslokationhos mus (metode B.25). Genotoksiskevirkninger-virkningerpaaDNA Genotoksicitet,kendetegnet vedpotentielt skadeligevirkningerpaadet genetiskemateriale,som ikkenoedvendigvis erforbundet medmutagenicitet,kanvisesigvedinduceret DNA- beskadigelseuden direktetegnpaamutation.Foelgendemetodermedanvendelseafeukaryotiskemikroorganismer eller pattedyrcellerkanvaerevelegnedetil saadanneundersoegelser: a)Mitotiskrekombinationi Saccharomyces cerevisiae (metode B.16). b)DNA-skadeogDNA-reparation-unscheduledDNAsynthesis i pattedyrceller (invitro) (metode B.18). c)Soesterkromatidombytningi pattedyrceller(invitro) (metode B.19). Alternativemetodertil undersoegelse forkraeftfremkaldendepotentiale Derfindes tests forpattedyrcellers transformation,som maaleret stofs evnetil at fremkalde morfologiskeogadfaerdsmaessigeaendringeri cellekulturer,dermenes at vaereforbundet med maligne transformationer -invivo(metode B.21).Derkanbruges en raekkeforskelligecelletyperog transformationskriterier. Vurderingafrisikoenforarveligeeffekteri pattedyr Derfindes metodertil maalingaf arveligeffekt i intaktepattedyr,frembragt af gen(punkt)mutationer,som f.eks.i specifiklocus test medanvendelse afmus,til maalingaf koenscellemutationi foerste generation(ikkemedtaget i dettebilag)ellertil maalingaf kromosomforandringer,som f.eks.i arveligtranslokationstests i mus (metodeB.25).Saadanne metoderkananvendes vedvurderingafden eventuellehumangenetiske risikovedet stof. I betragtningafdisseundersoegelsers kompleksekarakterogdet meget storeantal dyr,derer behov for,isaertil specifiklocus test,skal dervaerevaegtige grundetil at gennemfoeredisse undersoegelser. B.IIICarcinogenicitet Kemiskestofferkanbeskrives som genotoksiskeellerikke-genotoksiskecarcinogener, afhaengigt af denformodedevirkningsmekanisme. Mutagenicitets/genotoksicitetsundersoegelsernekan giveforeloebigeoplysningerom et stofs genotoksiskekraeftfremkaldendepotentiale. Yderligereoplysningerkanfaas medtests for toksicitet vedgentagendosis,forsubkronisktoksicitet ellerkronisktoksicitet.Toksicitetstestenmed gentagendosis,metodeB.7,oglaengerevarendeundersoegelsermed gentagendosis omfatter vurdering afhistopatologiske aendringer,dereriagttaget i toksicitetstests medgentagendosis,f.eks. hyperplasi i vissevaev.Disseundersoegelserogtoksikokinetiskeoplysningerkan anvendes til at paavisekemiskestoffermed carcinogent potentiale,som eventuelt boerundersoeges yderligerei en carcinogenicitetstest (metode B.32)elleroftei enkombineret undersoegelseforkronisk toksicitet/carcinogenicitet (metodeB.33). B.IVReproduktionstoksicitet Reproduktionstoksicitet kanpaavises paaforskelligemaader (f.eks.mindskelse af reproduktionsfunktioneneller -evnenhos hanneroghunner,identificeret som »virkningerpaa fertiliteten«, ellerinduktionafikke-arveligeskadeligevirkningerpaaafkommet,identificeret som »udviklingstoksicitet«, derogsaaomfatterteratogenicitet ogvirkningerunderlaktation. Forteratogenicitetsundersoegelserne,som indgaari udviklingstoksicitetstestningen, er testmetoden (metodeB.31)primaert beregnet paaoral indgift.Som alternativkanandreindgiftsveje anvendes, afhaengigt afteststoffets fysiske egenskaber ellerdensandsynlige eksponeringsvej for mennesker. I saadannetilfaeldetilpasses testmetoden underhensyntagentil derelevanteelementeri 28 dages-undersoegelserne. Hvorderkraeves en reproduktions (fertilitets)test overtre generationer,kandenbeskrevne metode til reproduktionstest i togenerationer(metodeB.35)udvides medentredje generation. B.VNeurotoksicitet Neurotoksicitet kanpaavises paaforskelligemaader, f.eks.funktionelle aendringerog/eller strukturellebiokemiskeaendringeri det centraleellerperiferenervesystem.Tests forakut toksicitet kangive et foreloebigt indicium forneurotoksicitet.Toksicitetstestenmed gentagen dosis,metodeB.7,omfattervurderingafneurotoksikologiskevirkninger; det ervigtigt,at der foretages omhyggeligekliniskeobservationerafdyrene,saaderudledes mest muliginformation heraf.Metodenkanbruges til at identificerekemiskestoffermedneurotoksiskpotentiale,som eventuelt boerunderkastes yderligeretilbundsgaaendeundersoegelser. Derudovererdet vigtigt at vaere opmaerksom paastoffernes evnetil at foraarsagespecifikkeneurotoksiskeeffekter,som ikkeer paavist i andretoksicitetsundersoegelser. F.eks. et det paavist,at visseorganiskephosphorforbindelser kan foraarsage forsinket neurotoksicitet; dekanvurderes medmetodeB.37ogB.38efter enkelt eller gentagendosis. B.VI Immunotoksicitet Immunotoksicitet kanpaavises paaforskelligemaader, f.eks.immunosuppressionog/eller skaerpelse af immunsystemets foelsomhed,hvilket fremkalderoverfoelsomhedellerinduceret autoimmunitet. Toksicitetstestenmedgentagendosis,metode B.7,omfattervurderingafimmunotoksiske effekter. Dennemetodekanbruges til at identificerekemiske stoffermedimmunotoksiskpotentiale,som eventuelt boerundersoeges yderligere. B.VIIToksikokinetik Toksikokinetiskeundersoegelserer enhjaelptil fortolkningogvurderingaftoksicitetsdata. Formaalet meddisseundersoegelser er at belysesaerligeaspekterafdentestedekemiske forbindelses toksiskevirkning,ogundersoegelsesresultaternekanvaeretil stoettevedudformningaf yderligere toksikologiskeundersoegelser.Det erikkehensigtenmeddisseundersoegelseri alletilfaeldeat bestemmealleparametre.Kuni sjaeldnetilfaeldevil det vaerenoedvendigt at gennemfoerehele raekken aftoksikokinetiskeundersoegelser(absorption,udskillelse,distributionogstofskifte). Foren raekkekemiskeforbindelsers vedkommendekandet vaeretilraadeligt at aendredenne raekkefoelge,ogdet vil i nogletilfaeldevaeretilstraekkeligt at testeenenkelt dosis (metode B.36). Oplysningerom denkemiskestrukturogde fysisk-kemiskeegenskaberkanogsaaindicere, hvorledes absorptionenkanforegaa,naardervaelges enbestemt fremgangsmaadeat administrerestoffet paa,ogde kangiveoplysningom stoffets skaebnei stofskifteprocesserogfordelingi vaev.Derkanogsaa foreliggeoplysningerom toksikokinetiskeparametre fratidligereundersoegelser aftoksicitet og toksikokinetik. C.BESKRIVELSE AFTESTSTOFFET Teststoffets sammensaetning,herunderdevigtigsteurenheder,ogdets relevantefysisk-kemiske egenskaber,herunderdets stabilitet,skal vaerekendt forudforenhverundersoegelse af toksicitet. Teststoffets fysisk-kemiskeegenskaber giver enraekkevigtigeoplysninger forvalget af administrationsmaade,udformningen afhverenkelt undersoegelsesamt haandteringog opbevaringaf teststoffet. Forud forundersoegelsenboerderudvikles enanalysemetodetil kvalitativogkvantitativ bestemmelse afstoffet (herundervigtigeurenheder,saafremt detteermuligt)i doseringsmediet ogi det biologiskemateriale. Alleoplysningerom teststoffets identitet,fysisk-kemiskeegenskaber, renhedogadfaerd medtages i testrapporten. D.PASNINGAFDYR Ved toksicitetstests erdet afgoerende,at derfoeres noejekontrol medtestmiljoeet,ogat dyrene passes korrekt. i)Miljoe Miljoeet i forsoegsstaldeog-bureskal afpasses efterdyrearten.Forrotter,mus ogmarsvineren rumtemperaturpaa22±3°C ogenrelativluftfugtighedpaa30-70%passende; forkaninerboer temperaturenvaerepaa20±3°C ogdenrelativeluftfugtighedpaa30-70%. Nogle forsoegsteknikkerersaerligfoelsommeover fortemperaturafvigelser,ogi saadanne tilfaelde indeholderbeskrivelsenaftestmetodennaermereoplysningerom passende forsoegsbetingelser. Vedalle undersoegelseraftoksiskevirkningerskal temperaturenogluftfugtighedenkontrolleres, registreres oganfoeres i denafsluttendeforsoegsrapport. Derboeranvendes kunstigbelysning,som foelgeren rytmemedtolvtimers lys ogtolvtimers moerke. Oplysningerom belysningsrytmen registreres oganfoeres i denafsluttende forsoegsrapport. Medmindreandet erangivet i metoden, kandyreneopbevares i burehver forsigelleri smaa grupper afsammekoen,doghoejst fem dyrpr.bur. Irapporteroverdyreforsoegerdet vigtigt at anfoere,hvilkentypeburederer anvendt,oghvor mangedyrderharvaeret i hvert bur,saavel undereksponeringfordet kemiskestofsom i en efterfoelgendeobservationsperiode. ii)Fodring Foderet skal opfyldealledeernaeringskrav,som denpaagaeldende art af forsoegsdyr stiller. Hvis teststofferneindgives med foder,kanreaktionermellem teststoffet ogfoderbestanddele medfoere,at naeringsvaerdiennedsaettes.Muligheden afensaadanreaktionskal tages i betragtning,naar forsoegsresultaterne fortolkes.Derkananvendes normalt laboratoriefodermedubegraenset forsyning afdrikkevand.Valget affoderkan afhaenge af,at teststoffet skal kunneiblandes foderet paa passendemaade,hvis teststoffet indgives medfoderet. Forureningeri foderet,som vides at influerepaatoksiciteten,maaikkeforefindes i interfererende koncentrationer. E.HENSYNVEDANVENDELSE AF FORSOEGSDYR Vedudarbejdelseaftestmetoderneerdertaget skyldigt hensyntil dyrenes velfaerd. Idet foelgende erder givet noglefaaeksempler; listeneraltsaaikkeudtoemmende.Dennoejagtigeordlyd og/ellerde noejagtigebetingelser fremgaar afde enkeltemetoder: -Til vurderingaf akut toksicitet vedoral indgift boertoalternativemetoderovervejes,nemlig »fastdosis-metoden«og»metodentil klassificeringsom akut toksisk«. Fastdosismetodenhar ikke doedsfaldsom specifikt endepunkt.Metodentil klassificeringsom akut toksiskanvender gennemsnitligt 70%faerreforsoegsdyrendmetodeB.1 forakut oral toksicitet.Beggemetoder resultereri mindresmerteoglidelse enddenklassiskemetode. -Antallet afforsoegsdyrreduceres til et videnskabeligt acceptabelt minimum,idet kunfem dyr af sammekoentestes forhvert dosisniveaui forbindelsemedmetoderne B.1og B.3; ti dyr(ogkun fem til dennegativekontrolgruppe) anvendes til bestemmelseafhudsensibiliseringvedhjaelpaf maksimeringstest paamarsvin(guineapigmaximumzationtest)(metodeB.6); antallet af forsoegsdyr til denpositivekontrol i forbindelsemedinvivo-testningafmutagenicitet reduceres ligeledes (metodeB.11ogB.12). -Dyrenes smerteroglidelserunder forsoegene reduceres,idet dyr,derudviseralvorligeog vedvarendetegnpaalidelseogsmerte aflives humant; doseringafteststofferpaaenmaade,som vides at foraarsagesmerteoglidelsepaa grund afstoffernes aetsendeellerlokalirriterendeegenskaber, kanudelades (metode B.1,B.2ogB.3). -Forsoegmedalt forhoejedoser undgaas vedindfoerelseaf graensetests,ikkeblot i forsoegfor akut toksicitet (metodeB.1, B.2ogB.3),menligeledes invivo-forsoegformutagenicitet (metode B.11og B.12). -Enstrategi fortestningforirriterendeegenskaber goerdet numuligt at undgaaforsoeg,eller forsoeget kan reduceres til undersoegelse af et enkelt dyr,naarderforeliggertilstraekkelig videnskabeligdokumentation. Ensaadanvidenskabeligdokumentation kanbaseres paastoffets fysisk-kemiskeegenskaber, resultaterne af andretidligereudfoertetests ellerresultaterneafvelvaliderede invitrotests. Hvis derf.eks. er gennemfoert enundersoegelse afakut dermal toksicitet med graensetestdosis af stoffet (metode B.3),hvorderikke eriagttaget hudirritation,kan yderligeretestningfor hudirritation(metodeB.4) vaereunoedvendig; materialer,som harudvist klart aetsende eller alvorligehudirriterendeegenskaberi en undersoegelse forhudirritation(metodeB.4),boerikke undersoeges foroejenirritation(metode B.5). F.ALTERNATIVTESTNING DenEuropaeiskeUnionharsat sigsom maal at udvikleogvaliderealternativemetoder,som kan give oplysningerpaasammeniveausom denuvaerendedyreforsoeg,mensom anvenderfaerredyr, foraarsager mindresmerte,ellerhvorbrugenafdyr fuldstaendigkanundgaas. Efterhaandensom saadannemetoderudvikles,skal desaavidt muligt tages i anvendelsei forbindelse medrisikobeskrivelseogefterfoelgendeklassifikationogetiketteringbaseret paadenpotentielle fareveddepaagaeldendestoffer. G.VURDERINGOGFORTOLKNING Vedvurderingogfortolkningafresultaterneafdyreforsoegoginvitro-undersoegelserskal der tages hensyntil,at derer graenserfor,i hvilket omfangdekan ekstrapoleres direktetil mennesker; dokumentationforskadeligevirkningerpaamennesker,hvorsaadan foreligger,skal derfor anvendes til at bekraeftetestresultaterne. Testresultaternekananvendes til klassificeringogetiketteringafnye ogeksisterendekemiske stoffermedhensyntil disses sundhedsvirkningerformenneskerpaa grundlagafderes iboende egenskaber,som paavist ogkvantificeret meddissemetoder.Detilsvarendekriterier for klassificeringogetiketteringi bilagVIerogsaabaseret paaendepunkternei forsoegsprotokollerne fordissetestmetoder. Disseresultaterkanogsaa anvendes til risikovurderingsundersoegelser afnyeogeksisterende stoffer,ogpassendeundersoegelsesstrategiertil disseformaal eranfoert i detilsvarende vejledninger. H. LITTERATURHENVISNINGER Defleste afdissemetoder erudviklet inden forrammerne afOECD's program for retningslinjer for forsoegsvirksomhed(OECD-Test Guidelines)ogboerudfoeres i overensstemmelsemed principperne for god laboratoriepraksis,saaderkanopnaas stoerst mulig »gensidigaccept afdata«. Yderligereoplysningerkanfindes i henvisningernei OECD-retningslinjerneog relevant litteratur, dereroffentliggjort andetsteds.