Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen Miljøprojekt nr. 1839, 2016 Titel: Redaktion: Kortlægning af anvendelsen af parfume i Pia Brunn Poulsen (FORCE Technology) rengøringsbranchen og detailhandlen Nanna Hundebøll (FORCE Technology) Rasmus Nielsen (FORCE Technology) Anders Schmidt (FORCE Technology) Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk År: ISBN nr. 2016 978-87-93435-45-2 Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen Indhold Forord ....................................................................................................................... 6 Konklusion og sammenfatning .................................................................................. 7 Summary and conclusion ........................................................................................ 14 1. Indledning ....................................................................................................... 21 1.1 Baggrund ............................................................................................................................... 21 1.2 Formål ................................................................................................................................... 21 1.3 Definitioner ........................................................................................................................... 21 1.3.1 Parfumestoffer og duftstoffer ................................................................................ 21 1.3.2 Rengøringsmidler ................................................................................................. 22 1.3.3 Duftmarketing ....................................................................................................... 22 2. Lovgivning for parfumestoffer .......................................................................... 24 2.1 Regler for brugen af parfumestoffer i rengøringsmidler og duftmarketing ...................... 24 2.2 Arbejdsmiljølovgivningen.................................................................................................... 25 2.3 Miljømærkning af rengøringsmidler ................................................................................... 26 3. Registerundersøgelser ...................................................................................... 28 3.1 Erhvervssygdomsregisteret ................................................................................................. 28 3.1.1 Udtræk fra Erhvervssygdomsregisteret ............................................................... 29 3.1.2 Opsamling ............................................................................................................. 32 3.2 Produktregisteret ................................................................................................................. 33 3.2.1 Udtræk fra Produktregisteret ............................................................................... 34 3.2.2 Opsamling .............................................................................................................. 41 4. Kortlægning af parfume i rengøringsmidler ..................................................... 43 4.1 Fremgangsmåde ................................................................................................................... 43 4.2 Litteratursøgning ................................................................................................................. 43 4.2.1 SCCS-opinons vedrørende parfumestoffer .......................................................... 43 4.2.2 Brugen af parfume i rengøringsmidler ................................................................. 44 4.2.3 Allergi og brugen af parfumestoffer ..................................................................... 47 4.2.4 Allergi, astma og brugen af rengøringsmidler ..................................................... 48 4.2.5 Arbejdsmiljø og –sikkerhed for rengøringspersonale ......................................... 49 4.3 Udvalgte offentlige udbud og rammeaftaler for rengøringsmidler ................................... 50 4.3.1 Kommunalt indkøb ............................................................................................... 50 4.3.2 Regionale indkøb ................................................................................................... 51 4.3.3 Statens Indkøb ....................................................................................................... 51 4.4 Udvalgte private firmaers anvendelse af rengøringsmidler ................................................ 51 4.4.1 Rengøringsvirksomheder....................................................................................... 51 4.5 Kontakt til producenter og distributører af rengøringsmidler .......................................... 53 4.6 Tidligere spørgeskemaundersøgelser .................................................................................. 53 4.6.1 Spørgeskemaundersøgelse om kemikalier på arbejdspladsen ............................ 53 4.6.2 Spørgeskemaundersøgelse om duftstoffer på arbejdspladsen ............................. 57 4.7 Opsamling ............................................................................................................................ 58 5. Kortlægning af duftmarketing .......................................................................... 61 Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen 3 5.1 Fremgangsmåde for kortlægningen ..................................................................................... 61 5.2 Hvad er duftmarketing? ....................................................................................................... 61 5.3 Udstyr og metoder anvendt til duftmarketing ..................................................................... 61 5.3.1 Metode 1: Våd diffusion ........................................................................................ 62 5.3.2 Metode 2: Tør diffusion ........................................................................................ 62 5.3.3 Metode 3: Kold luft diffusion gennem ventilationssystem.................................. 62 5.3.4 Metode 4: Kold fordampning ............................................................................... 62 5.3.5 Metode 5: Varm fordampning herunder duftlys og olielamper .......................... 62 5.3.6 Metode 6: Ovn ....................................................................................................... 62 5.4 Litteratursøgning ................................................................................................................. 63 5.4.1 Parfume og effekter ved inhalation ...................................................................... 63 5.4.2 Populærlitteratur .................................................................................................. 63 5.4.3 Videnskabelige artikler og rapporter.................................................................... 64 5.5 Internetsøgning efter sælgere og brugere af duftmarketing .............................................. 65 5.5.1 Sælgere af duftmarketing på det danske marked ................................................ 65 5.5.2 Brugere af duftmarketing på det danske marked ................................................ 66 5.6 Kontakt til sælgere af duftmarketing .................................................................................. 66 5.6.1 Virksomhed 1 – sælger af duftmarketing ............................................................. 66 5.6.2 Virksomhed 2 – sælger af duftmarketing ............................................................ 66 5.6.3 Virksomhed 3 – sælger af duftmarketing ............................................................ 67 5.6.4 Virksomhed 4 – sælger af duftmarketing ............................................................ 68 5.6.5 Virksomhed 5 – tidligere sælger af duftmarketing .............................................. 68 5.7 Kontakt til udenlandske producenter/leverandører af duftmarktingsprodukter ............. 68 5.8 Kontakt til virksomheder i detailhandlen, der gør brug af duftmarketing ........................ 69 5.9 Opsamling ............................................................................................................................. 71 6. Spørgeskemaundersøgelser .............................................................................. 73 6.1 Fremgangsmåde ....................................................................................................................73 6.2 Udarbejdelse af spørgeskemaer ...........................................................................................73 6.2.1 Spørgeskema til rengøringspersonale (3F) .......................................................... 74 6.2.2 Spørgeskema til rengøringspersonale (FOA) ....................................................... 76 6.2.3 Spørgeskema til producenter og distributører af rengøringsmidler – erhverv (SPT) ......................................................................................................... 77 6.2.4 Spørgeskema til detailhandlen (HK Handel) ........................................................ 77 7. Resultater af spørgeskema-undersøgelsen – rengøring ..................................... 80 7.1 Spørgeskema til rengøringspersonale (3F og FOA) ........................................................... 80 7.1.1 Baggrundsdata for de deltagende ......................................................................... 80 7.1.2 Beskrivelse af arbejdssituation .............................................................................. 81 7.1.3 Brug af rengøringsmidler ...................................................................................... 82 7.1.4 Indhold af parfumestoffer i rengøringsmidlerne ................................................. 82 7.1.5 Brug af handsker ................................................................................................... 86 7.1.6 Gener i forbindelse med parfumestoffer .............................................................. 88 7.2 Spørgeskema til producenter og distributører af rengøringsmidler – erhverv (SPT) ...... 92 7.2.1 Oplysninger om typen af rengøringsmidler ......................................................... 92 7.2.2 Oplysninger om brugen af parfumestoffer i rengøringsmidlerne ....................... 92 7.2.3 Markedsandele ...................................................................................................... 94 7.2.4 Beregnet andel af rengøringsmidler på det danske marked, der indeholder parfumestoffer .................................................................................... 94 7.3 Diskussion og opsamling af resultater fra kortlægning og spørgeskemaer ....................... 94 7.3.1 Parfumestoffer i rengøringsmidler ....................................................................... 94 7.3.2 Hvilke parfumestoffer anvendes i rengøringsmidler? ......................................... 95 7.3.3 Hvor udbredt er brugen af parfumestoffer i rengøringsmidler? ......................... 95 7.3.4 Parfumefrie rengøringsmidler ønskes .................................................................. 97 4 Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen 7.3.5 Brug af handsker ................................................................................................... 97 7.3.6 Gener i forbindelse med parfumestoffer .............................................................. 97 8. Resultater af spørgeskema-undersøgelsen – detail handlen .............................. 99 8.1 Spørgeskema til detailhandlen ............................................................................................ 99 8.1.1 Baggrundsdata for de deltagende ......................................................................... 99 8.1.2 Beskrivelse af arbejdssituation ............................................................................. 99 8.1.3 Brug af duftmarketing ......................................................................................... 100 8.1.4 Metode til at udsende dufte ................................................................................. 101 8.1.5 Viden om parfumestoffer .................................................................................... 102 8.1.6 Gener i forbindelse med parfumestoffer ............................................................ 103 8.2 Diskussion og opsamling af resultater fra kortlægning og spørgeskemaer ...................... 105 8.2.1 Udbredelsen af duftmarketing ............................................................................ 105 8.2.2 Hvilke parfumestoffer anvendes?....................................................................... 106 8.2.3 Viden om parfumestoffer .................................................................................... 106 8.2.4 Gener i forbindelse med parfumestoffer ............................................................ 106 Referencer ............................................................................................................ 107 Bilag 1: Oversigt over 82 allergifremkaldende parfumestoffer ............................ 113 Bilag 2: Udtræk fra Produktregisteret på de 82 parfumestoffer ........................... 117 Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse i rengøringsbranchen (3F) .......................... 124 Bilag 4: Forskellige udtræk af besvarelserne fra rengøringsbranchen (3F) – besvarelser fordelt på andre besvarelser ................................................ 137 Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse i rengøringsbranchen (FOA) ....................... 149 Bilag 6: Forskellige udtræk af besvarelserne fra rengøringsbranchen (FOA) – besvarelser fordelt på andre besvarelser ............................................... 160 Bilag 7: Spørgeskemaundersøgelse blandt producenter og distributører af rengøringsmidler (SPT) ........................................................................ 165 Bilag 8: Spørgeskemaundersøgelse i detailhandlen (HK Handel) ........................ 171 Bilag 9: Forskellige udtræk af besvarelserne fra detailhandlen (HK Handel) – besvarelser fordelt på andre besvarelser ............................................ 183 Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen 5 Forord Projektet ”Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen” er gennemført i perioden juni til november 2015. Denne rapport beskriver brugen af parfumestoffer i rengøringsbranchen og i detailhandlen (brug af duftmarketing). Oplysninger er fremskaffet ved litteratursøgning, kontakt til branchen, samt ved spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgt personale i brancherne. 3F, FOA, HK Handel og SPT har hjulpet med at udsende elektronisk spørgeskema til udvalgte af deres medlemmer. Projektet er gennemført for Miljøstyrelsen af FORCE Technology med Rambøll som underleverandør på spørgeskemaanalyserne. Rambøll har stået for opsætning af de elektroniske spørgeskemaer i deres program SurveyXact, samt rapportering af resultaterne grafisk. Projektets deltagere var:  Pia Brunn Poulsen, FORCE Technology (projektleder)  Nanna Hundebøll, FORCE Technology  Rasmus Nielsen, FORCE Technology  Anders Schmidt, FORCE Technology (kvalitetssikrer)  Magnus Schøning Skriver, Rambøll (spørgeskemaundersøgelse) Projektet blev fulgt af en følgegruppe bestående af følgende personer:  Sidsel Dyekjær, Miljøstyrelsen  Nanna Rosted Vind, Arbejdstilsynet  Jeanne Duus Johansen, Videncenter for Allergi  Cathrine Berliner Boteju, SPT  Jakob Zeuthen, Dansk Erhverv  Keld Høgh, CO-Industri  Merete Hansen, HK Handel  Jeanette Wilén Staffeldt, FOA  Palle Larsen, 3F  Kenneth Novak, 3F Projektet blev finansieret af Miljøstyrelsen. 6 Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen Konklusion og sammenfatning Allergi blandt den danske befolkning anses som et voksende problem. Parfumeallergi er en livslang tilstand, der kan give anledning til permanent eller tilbagevendende kontakteksem og derfor påvirke livskvaliteten. Omkring 1-3 % af befolkningen og 16 % af eksempatienter i den europæiske befolkning er overfølsomme over for duftstoffer ifølge en kortlægning af parfumestoffer fra Miljøstyrelsen (SCCS nr. 1459, 2011). Parfumestoffer er på Miljøstyrelsens Liste over Uønskede Stoffer (LOUS), bl.a. fordi mange aktive duftstoffer i parfumeblandinger er allergifremkaldende. I forbindelse med LOUS-projekterne blev en kortlægning gennemført og en strategi udarbejdet for håndtering af parfumestoffer. LOUS- kortlægningen og de indkomne høringssvar pegede bl.a. på, at den erhvervsmæssige udsættelse for parfumestoffer er dårligt belyst, bl.a. synes arbejdstagere i bestemte erhverv såsom rengøringsbranchen at have øget risiko for hudallergi, og i detailhandlen er der en ny tendens, kaldet duftmarketing, som går ud på at anvende parfume for at fremme salget og skabe en særlig stemning i butikken. Dette vil også medføre, at personalet i butikken udsættes for parfume i arbejdsmiljøet. Formål Dette projekt har haft til formål at afdække udbredelsen af forskellige parfumestoffer i rengøringsmidler i rengøringsbranchen samt brugen af duftmarketing i detailhandlen. Projektet skulle derved belyse:  Omfanget af anvendelsen af parfume i de to brancher  Hvilke parfumestoffer, der er mest udbredt i de to brancher  I hvilket omfang ansatte i de to brancher oplever gener ved erhvervsmæssig udsættelse for parfume Nedsættelse af følgegruppe I starten af projektet blev der nedsat en følgegruppe, som havde til formål at vurdere projektets fremdrift, forløb og resultater. Flere medlemmer af følgegruppen deltog desuden aktivt i form af hjælp i forbindelse med de forskellige spørgeskemaundersøgelser. Følgegruppen bestod ud over projektgruppen af følgende organisationer FOA, 3F, HK Handel, SPT, Dansk Erhverv, CO-Industri, Videncenter for Allergi, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Fremgangsmåde Kortlægningen af udbredelsen af parfumestoffer i de to brancher er foregået på følgende måder:  Bearbejdning af udtræk fra Erhvervssygdomsregisteret – oversigt over erhvervssygdomme, der skyldes udsættelse for parfumestoffer  Bearbejdning af udtræk fra Produktregisteret – mængder af parfumestoffer fra de to brancher, der er registreret  Litteratursøgning omkring brugen af parfumestoffer og eventuelle gener fra disse i de to brancher  Udarbejdelse og udsendelse af spørgeskemaer (via HK Handel, FOA og 3F) til udvalgte ansatte i de to brancher  Udarbejdelse og udsendelse af spørgeskema (via SPT) til producenter og distributører af rengøringsmidler i Danmark  Kontakt til andre udvalgte aktører i de to brancher Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen 7 Lovgivning og miljømærkekriterier på området Kemiske produkter på begge områder, dvs. rengøringsmidler og duftstoffer til duftmarketing, er underlagt CLP-forordningen (EU Forordning nr. 1272, 2008) og REACH (EU Forordning nr. 1907, 2006). Hvor REACH bl.a. stiller krav til, at indholdsstoffer skal registreres, stiller CLP- forordningen krav om korrekt faremærkning af de kemiske produkter, herunder evt. mærkning af allergifremkaldende stoffer, hvis de indgår i koncentrationer over 0,1 eller 0,01 % afhængig af deres sensibiliserende egenskaber. Herudover er detergentforordningen (EU Forordning nr. 648, 2004) gældende for rengøringsmidler. I 1999 vurderede EU’s videnskabelige komite for forbrugersikkerhed at 26 navngivne parfumestoffer var så velkendte allergener, at forbrugerne burde oplyses om det, hvis de var i et produkt. Herefter blev EU’s kosmetikforordning revideret således, at der kom et krav om, at disse 26 stoffer skal deklareres med navns nævnelse på kosmetiske produkter. EU's’ detergentforordning følger kosmetikforordningen, således at allergene parfumestoffer, som er deklarationspligtige ifølge kosmetikforordningen også skal deklareres på vaske- og rengøringsmidler, hvis de er til stede i koncentrationer over o,01 %, og produktet sælges til private forbrugere. Tilsvarende deklarationspligt behøver dog ikke at være opfyldt for rengøringsmidler, der sælges til erhvervsmæssig brug, hvis de tilsvarende oplysninger foreligger i form af sikkerhedsdatablade eller lignende. Der findes både Svanemærkede og Blomstmærkede rengøringsmidler på markedet – også for rengøringsmidler til erhvervsmæssig brug. Miljømærkede rengøringsmidler er imidlertid ikke altid fri for parfume, idet miljømærkede rengøringsmidler må indeholde de 26 deklarationspligtige parfumestoffer eller andre parfumestoffer fareklassificeret som allergifremkaldende i koncentrationer op til 0,01 % per parfumestof. Denne fastsatte grænse på de 0,01 % er imidlertid så lav, at den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) vurderer, at den generelt vil være nok til at forebygge elicitering, dvs. fremkaldelse af en allergisk reaktion i individer, der allerede er sensibiliseret (medmindre der findes eksperimentelle eller kliniske stofspecifikke data, som viser andre eliciteringsniveauer). Hertil kommer, at det ikke er alle parfumestoffer, der nødvendigvis har en harmoniseret klassificering som allergifremkaldende, selvom SCCS vurderer de pågældende parfumestoffer til at være allergifremkaldende. Erhvervssygdomsregisteret Udtræk fra Erhvervssygdomsgregisteret viser, at der kun er få anmeldelser af erhvervssygdomme registreret under påvirkningen ”parfume og duftstoffer”. I 2013 var der i alt 7 anmeldte erhvervssygdomme under denne påvirkning. Det er ikke muligt ud fra Erhvervssygdomsregisteret at se, hvad der er den egentlige årsag til den anmeldte erhvervssygdom, idet det ikke fremgår tydeligt af de registrerede brancher og stillinger, om der er en direkte årsag relateret til rengøringsarbejde med parfumestoffer eller arbejde i detailhandlen i en butik, der gør brug af duftmarketing. Årsagen til de få anmeldelser er formentlig en generel underrapportering af erhvervssygdomme samtidig med det faktum, at anmeldelsen sker før lægen ved, at erhvervssygdommen skyldes en parfumeallergi. Det er derfor mere oplagt for lægerne f.eks. at angive andre påvirkninger som f.eks. ”sæbevand, sæber, vaskemidler, rengøringsmidler” eller ”vådt arbejde”, hvis der er tale om en påvirkning pga. rengøringsmidler. Produktregisteret Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) konkluderede i en ny opinion fra 2012 (SCCS/1459/11), at 82 parfumestoffer kan vurderes som etablerede kontaktallergener for mennesker (inkl. de 26 deklarationspligtige parfumestoffer). Der blev foretaget et udtræk fra Produktregisteret på samtlige disse 82 parfumestoffer (dækkende over 117 forskellige CAS numre). Flere anmeldelser til Produktregisteret sker dog som et ’uspecificeret parfumestof’, hvorfor denne gruppe også indgik i søgningen. Søgningen viser, at ca. 113 tons parfumestoffer årligt (2012) importeres til Danmark, hvoraf de to parfumestoffer benzyl alkohol og turpentine (oil) udgør ca. 8 Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen 111,8 tons årligt. Disse to stoffer har dog mange andre anvendelser end blot som parfumestof, f.eks. som opløsningsmiddel i maling og lakker, samt råmateriale for kemisk syntese af en lang række andre kemikalier. Parfumestoffer registreret udelukkende til brug i branchekoder relateret til rengøring udgør i alt 4,6 tons årligt (2012), som anvendes i 20.677 tons rengøringsmidler (2012) svarende til en gennemsnitlig koncentration af parfume i rengøringsmidler på 0,02 %, hvis samtlige rengøringsmidler indeholder parfume (de 82 parfumestoffer, samt parfume registreret som ’uspecificeret’). Ifølge oplysningerne i Produktregisteret varierer koncentrationen af parfume fra 0 (ingen parfume) til generelt 0,5 %, dog helt op til 17 % i et enkelt produkt. Der er ikke identificeret tilsvarende oplysninger for produkter til duftmarketing. Resultater fra kortlægning af brugen af duftmarketing i detailhandlen Kortlægningen af duftmarketingfænomenet viser, at det er begrænset, hvad der eksisterer af litteratur omkring duftmarketing. Langt hovedparten af litteraturen på området handler om, hvorfor butikker gør brug af duftmarkting – nemlig fordi salget og købsoplevelsen forbedres ved brug af dufte (og gerne i kombination med andre sanseoplevelser, såsom lys og lyd). Brugen af dufte (og andre sanseindtryk) er således en måde for butikker til at give kunden en bedre butiksoplevelse, så de fysiske butikker i dag har en mulighed for at konkurrere med den stigende internethandel. Oplysninger i litteraturen viser også, at selvom butikker måske ikke anvender duft i deres butik, kan produkterne, som de sælger, godt være påført duft. F.eks. kan cowboybukser eller sko bevidst være tilsat en duft for at få produktet til at sælge bedre. I dag er brugen af duftmarketing især udbredt i USA, Asien og Sydeuropa. Kortlægningen udført i dette projekt viser, at der primært er to virksomheder i Danmark, som sælger duftmarketingsprodukter, hvor der anvendes automatisk apparatur til spredning af parfumestoffer. Generelt er der ikke modtaget oplysninger om, hvilke parfumestoffer der anvendes, men det er angivet af en sælger, at der typisk anvendes parfumestoffer med et indhold af et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer (f.eks. linalool, limonene, citronellol og citral). Kontakt til både sælgere af duftmarketing i Danmark samt rundringning til brugere af duftmarketing viser, at anvendelsen af duftmarketing ikke er specielt udbredt i Danmark. Fænomenet anvendes primært inden for tøj- og boligbutikker (møbler), hvor der ser ud til at være en håndfuld virksomheder (kæder), der anvender duftmarketing. Andre typer af butikker, der er nævnt i forbindelse med duftmarketing, er sko- og smykkebutikker. Det blev derfor valgt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt HK Handels medlemmer inden for tøj- og møbelbranchen for at snævre området ind (og antallet af deltagere ned). Brugen af duftmarketing blev også identificeret inden for hotelbranchen, men dette er ikke undersøgt nærmere, da det faldt uden for dette projekts område. Denne spørgeskemaundersøgelse – der dog gav et begrænset antal svar (62 i alt (svarprocent på 1,9 %)) – viser, at 11 % af respondenterne (7 personer) arbejder i en butik, hvor der bliver anvendt dufte eller parfumestoffer til at skabe en særlig stemning. Et tilsvarende antal respondenter angiver, at de tidligere har arbejdet i en butik med duftmarketing (5 personer) eller arbejder i en butik, der overvejer brugen (2 personer). Vi ved dog ikke, om det er personer fra samme butikskæder, som har svaret, og der er tale om for få svar til at kunne konkludere noget endeligt på besvarelserne. Det viser sig dog, at det blot er to af disse personer, der arbejder i en butik (samt en, der tidligere har gjort det), som gør brug af duftmarketing i form af et apparat, der automatisk udsender dufte eller parfumestoffer i butikken. Ellers er der angivet metoder i form af bagning af kanelsnegle omkring spisetiderne, brug af parfumerede vaskemidler og skyllemidler (i tøjbutik), samt brug af duftlys (dog primært i de måneder af året, hvor det er mørkt). Kortlægningen viser også, at der er enkelte sælgere af duftmarketing, som er overbevist om, at duftmarketing er et fænomen, der er på vej frem, og at det vil blive langt mere omfattende, end det er i dag. Andre er af den modsatte overbevisning og har lukket deres firmaer ned, fordi der ikke har været salg i konceptet de sidste par år i Danmark. Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen 9 Direkte hudkontakt med parfumestoffer synes at være hovedeksponeringskilden, når det kommer til parfumeallergi. Eksponering via indånding, som ved f.eks. brug af duftmarketing, synes af mindre betydning. Parfumestoffer i indeklimaet kan virke som irritanter, men viden om stoffernes respiratoriske sensibiliseringspotentiale er for de fleste parfumestoffers vedkommende begrænset. Af kontakten til butikkerne, der anvender eller har anvendt parfumestoffer, fremgår det, at en enkelt butik stoppede med brugen af duftmarketing, da de ansatte fik hovedpine. Tre ud af de syv personer, der arbejder i butikker med duftmarketing, angav hovedpine som gene, men det er ikke muligt at belyse en eventuel sammenhæng yderligere, da der generelt var få besvarelser omkring brugen af duftmarketing. Resultater fra kortlægning af brugen af parfumestoffer i rengøringsbranchen Litteratursøgningen tyder på, at de 26 deklarationspligtige parfumestoffer i høj grad anvendes i rengøringsmidlerne. En nyere schweizisk undersøgelse (fra 2014) af rengøringsprodukter brugt til professionel rengøring, viser, at cirka en fjerdedel af rengøringsprodukterne indeholdt parfumestoffer i en koncentration på mellem 0,01 og 5 %, og at mange af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer anvendes i produkterne. Det skal dog pointeres, at i stort set alle undersøgelser er det udelukkende indholdsdeklarationer, der gennemgås (hvoraf kun de 26 deklarationspligtige parfumestoffer fremgår), eller der foretages analyser, hvor det udelukkende er de deklarationspligtige parfumestoffer, der analyseres efter. Der har således ikke været fokus på andre parfumestoffer i litteraturen. En spørgeskemaundersøgelse blandt producenter og distributører af rengøringsmidler til erhvervsmæssig brug i Danmark (hvor 8 ud af 13 virksomheder besvarede spørgeskemaet) viser tydeligt, at det primært er andre end de 26 deklarationspligtige parfumestoffer, som anvendes i disse rengøringsmidler i Danmark. F.eks. angiver 13 % af virksomhederne, at de sælger universalrengøringsmidler uden parfumestoffer i det hele taget, mens 75 % angiver, at de sælger universalrengøringsmidler uden de deklarationspligtige parfumestoffer. Udtrækket fra Produktregisteret af de 82 etablerede kontaktallergener viser dog, at ca. halvdelen af den registrerede parfumemængde (51 %) er deklarationspligtige parfumestoffer, og at 35 % af den registrerede parfumemængde udgøres af de resterende af de 82 allergifremkaldende parfumestoffer, der ikke er en del af de allerede deklarationspligtige parfumestoffer. 14 % af parfumestofferne angives som ’uspecificerede’, dvs. det vides ikke, hvilke parfumestoffer, der er tale om. Et estimat baseret på danske producenters og distributørers omtrentlige markedsandele og omtrenlige andele af rengøringsmidler med indhold af parfume viser, at ca. 26 % af rengøringsprodukterne til erhvervsmæssig brug på det danske marked indeholder parfumestoffer. Der blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte med rengøringsopgaver via 3F og FOAs medlemmer. 3F og FOA stod for identifikation af relevante medlemmer og udsendelse af spørgeskemaet. Selve spørgeskemaet blev udarbejdet i samarbejde med følgegruppen for projektet, herunder 3F og FOA. Spørgeskemaundersøgelsen blandt rengøringspersonale, der er medlem hos 3F (75 besvarelser i alt med en svarprocent på 3,1 %) og FOA (1.092 besvarelser i alt med en svarprocent på 51 %) viser, at for de rengøringsmidler, der anvendes hyppigst, indeholder mellem 26 og 31 % af disse parfume. Disse oplysninger viser, ligesom det var tilfældet i den schweiziske undersøgelse, at der er en betydelig brug af parfume i rengøringsmidler til erhvervsmæssig brug i Danmark. Det skønnes, at mellem en fjerdedel og en trejdedel af disse rengøringsmidler i Danmark indeholder parfume. Spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid, at alle producenter/distributører af rengøringsmidler 10 Kortlægning af anvendelsen af parfume i rengøringsbranchen og detailhandlen