ebook img

kommet til den levende Slægt af dette Aar- Vaaben, derfor ikke PDF

40 Pages·2017·27.94 MB·Danish
by  
Save to my drive
Quick download
Download
Most books are stored in the elastic cloud where traffic is expensive. For this reason, we have a limit on daily download.

Preview kommet til den levende Slægt af dette Aar- Vaaben, derfor ikke

103 Hvert Aar, i mangt begeistret Øieblik, Jeg fromt og ene til din Ligsten gik, Helst dog, naar ned af Kirkens Linderad Høstvinden blæste koldt det gule Blad; Naar Solen skjulte sig bag Skyens Slør, Da tyktes mig: Nu er det som sig bør. Og da jeg ældre blev, da syntes mig, At sindrigt her man havde jordet dig, Ved Issen: Kirken rolig i sin Sky! Ved Foden: Usselhed i snevre By! Her hellig Kraft og Trøst, hist Sorg og Nød. Du stod i Livet, som Du laa i Død. Hvorledes er Familienavnet Teiste kommet til den nu¬ levende Slægt af dette Navn? Af E. A. Thomle. Öom bekjendt har der til henimod Enden af det 17de Aar- Tiundrede her i Landet levet en gammel norsk Adelsslægt med Navnet Teiste. Den har — som en Flerhed af norske og danske adelige Familier — øiensynlig hentet sit Navn fra det Vaaben, •den førte. Dette var nemlig en mod Høire vendt Teiste (colym- ius gryllus) paa en grøn Tue over 3 Sølvstrømme i blaat Felt samt paa Hjelmen ligeledes en Teiste1). At det er Vaabenets Teiste, der har givet Slægten dens Navn, kan vel derfor ikke være tvivlsomt. Af denne adelige Familie Teiste nævnes i samtidige Docu- menter mange enkelte Medlemmer, men man har kun liden Rede 3?aa Forbindelsen mellem de forskjellige Personer, og det er vel heller ikke sandsynligt, at der lader sig opstille nogen tilfreds- \ stillende Stamtavle over de ældre Led af Slægten. Saa meget tør imidlertid ansees for sikkert, at denne Familie Teiste uddøde i Slutten af det 17de Aarhundrede. Rigtignok fortæller det *) Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne, II. S. 209. 104 dansk-norske Adelslexicon1), at den adelige Familie Teiste først uddøde hundrede Aar senere med Amtmand over Nordre Bergen- hus Amt Magnus (Mogens) Theiste, der rigtignok ogsaa førte den adelige Teisteslægts Vaaben. Men dette er ikke rigtigt. Thi Amtmand Mogens Theiste hørte ikke til den adelige Slægt Teiste, og denne kunde derfor heller ikke først uddø med ham. Den sidste Mand af den adelige Familie Teiste har derfor utvivlsomt været den Mogens Teiste, der døde ugift 1670, en Søn afTrond Teiste til Hananger og Lunde og 2den Hustru Pernille Rytter, hvis Datter Brynhilde Teiste derfor ogsaa bragte Familiens nævnte Sædegaarde til sin Mand Anders Friis til Landvig. Men sam¬ tidigt forekommer der dog ogsaa andre Personer af Navnet Teiste (Theiste), hvis Forbindelse med den adelige Slægt man hidtil ikke har kunnet paavise, medens man har været fuldt paa det Rene med, at de ikke kunne være legitime Grene af den gamle adelige Slægt, hvis Navn de føre. Af saadanne Slægter, der bære den gamle Adelsslægt Teistes Navn, men hvis Forbindelse med samme hidtil har været ganske ukjendt, kan først nævnes den talrige Slægt Teiste (Theiste), der nedstammer fra Sogneprest til Fet Hr. Johan Mogenssøn Teiste, af hvilken dog atter en ret talrig Gren senere har bortkastet Familienavnet Teiste og i dets Sted fra sin mødrene Slægt op¬ taget Familienavnet Kinck. Dernest har man en mindre talrig Slægt Teiste, som indtil Midten af det 18de Aarhundrede eiede Kroken i Hafslo Prestegjeld i Sogn, en adelig Sædegaard, der ogsaa tidligere havde været eiet af Adelssægten Kruckow og den i samme indgiftede adelige Slægt Teiste. Denne sidste Omstæn¬ dighed har da vel ogsaa været Grunden til, at den som dygtig Historiker og Heraldiker bekjendte Gapitaine Gerhard Munthe, der selv var Eier af Kroken og som derfor særlig interesserede sig for Gaardens Historie, har antaget, at den i det 17de og 18de Aarhundrede paa Kroken bosatte Slægt Teiste har været en legitim mandlig Gren af den adelige Slægt. Dette forholder sig dog — som vi senere skulle se — ikke saaledes. Munthe 3) Lexicon over adelige Familier, II. S. 209. 105 antog nemlig, at den Jan Teiste, der i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede eiede Kroken, var en Søn af Hans (Olufssøn) Teiste til Bjelland og Brynhilde Benkestok1), hvilket allerede deraf viser sig at være urigtigt, at denne Jan (Jon) Teiste ikke kaldes: Hanssøn, men Jonssøn og altsaa vel heller ikke godt kan have været nogen Søn af Hans Teiste, men af en Jon, skjøndt Nav¬ nene Hans og Jon i Virkeligheden jo kun ere forskjellige Former af samme Navn (Johannes). Den yngre Slægt Teiste kan maa- ske endnu være til; men i Norge er den — saavidt vides — forlængst uddød. Endelig optræder der i Midten af det 17de Aarhundrede ogsaa en Johannes (eller Johan) Teiste, der døde 1670 som Sogneprest til Eidanger ved Porsgrund uden dog — saavidt man har kunnet finde — at efterlade Børn, saa at denne Linie maaske er uddød med Stamfaderen selv. Hvad der med Sikkerhed vides om de tre her nævnte Per¬ soner af Navnet Teiste, er følgende: Jan (eller Jon) Jonssøn Teiste (Johannes Jonæ Teistius) maa være født c. 1606, eftersom han den 2 October 1627 blev im- matriculeret som Student fra Bergens Skole2). Han eiede Kroken i Hafslo Prestegjeld i Sogn, som han fik ved Arv, og blev c. 1630 gift med Mette Sørensdatter (Heiberg), en Datter af Foged i Indre Sogns Fögderi Søren Lauritssøn (Heiberg) paa Talle i Lyster og Anna Matsdatter3). Hun blev som Enke 2den Gang gift c. 1636 med Borger i Bergen Bernt Nageli, ved hvilken Leilighed Kroken skal have tabt sine adelige Privilegier4). Med Teiste havde Mette Sørensdatter 1 Søn og 2 Døtre5). Jan Jonssøn Teiste førte i sit Segl et adeligt Vaaben — men det var rigtignok ikke den adelige Slægt Teistes. Allerede l) L. K. Daa, Tidstavler (Christiania 1874), III. S. 405. *) S. Birket Smith, Kjøbenhavns Universitets Matrikel, I. S. 87. s) Søren Lauritssøn døde før 15 Januar 1655, efterladende Enken Anna Matsdatter og 5 Børn, nemlig foruden de i „Familien Heiberg" nævnte Børn Sønnerne Mads o£ Anders Sørenssønner. 4) Tidstavler, III. S. 405. — Skiftet mellem Mette Søfrensdatter og hendes Børn (o: efter hendes 1ste Mand Jan Teiste) blev holdt paa Kroken 29 April 1636. (Indre Sogns Thingbog 24 Apiil 1663). e) Hans K. Heiberg, Familien Heiberg, Stamtavlen. 106 heri synes at maatte ligge et Bevis for, at han ikke selv har regnet sig for at høre til denne Slægt, om han end førte dens Navn. Som bekjendt var det det adelige Vaaben, der var Kjende- mærket for Slægten, medens Familie- eller Slægte-Navnet baade var af en senere Oprindelse og indtil langt ned i det 17de Aar- hundrede tildels endog aldeles ikke brugtes. Man har, som be¬ kjendt, derfor ogsaa talrige Exempler paa, at Adelsslægter, der føre forskjellige Familienavne, i Virkeligheden ere en og samme Slægt og derfor ogsaa føre samme Vaaben. Derimod er det næsten uden Exempel, at en Adelsslægt ogsaa har taget en anden adelig Slægts Vaaben. — Jan Teiste bruger i Seglet en paa Skraa staaende sort Stige i Sølvfelt og paa Hjelmen to harniskklædte Arme holdende en Tornekrands med en Rose i Midten. Dette Vaaben tilhørte en adelig Slægt, der efter Vaa- henet har været kaldt Tornekrands1) et Navn Slægten selv — ■dog aldrig benyttede. At Jan Jonssøn ogsaa i Virkeligheden har ■tilhørt denne Slægt, er saameget sandsynligere, som Kroken først tabte sine adelige Rettigheder ved at komme over i den uadelige Bernt Nageils Eie — eller vistnok snarere allerede derved, at Jan Jonssøn giftede sig med en ufri Kvinde. Hvad Hr. Johan Mogenssøn Teiste til Fet angaar, da var han ifølge Indskriften paa et Maleri, der tidligere hang i Fets Hovedkirke, men nu beror i Kunstindustrimuseets Samlinger i •Christiania, født 6 October 1625 hvor vides ikke. Han kalder — rigtignok i sin Ansøgning om Fet Prestekald Christiania sin „fædrene By"2), men det er vel saa langt fra, at dette Udtryk behøver at betyde, at han er født der, at det langt snarere taler ■derimod, da han uden Tvivl ellers vilde have kaldt Christiania for sin Fødeby. Han blev Alumnus regius i Christiania Latin¬ skole 4 Mai 16463) og Student derfra 16474). I 1651 blev han Fjerdelektiehører ved Christiania Skole, ansattes 19 Februar 1658 x) Lexicon over adelige Familier, II. S. 223. a) Cancelli-Indlægge 1667 i N. Rigsarchiv. 8) Christiania Bispearchiv 2 A. Nr. 5, S. 255. Han kaldes her blot .Jo¬ hannes Magni". "*) S. Birket Smith, Kjøbenhavns Universitets Matrikel, I. S. 207. 107 som Succentor eller Tolvprest i Christiania, erholdt Bestalling som saadan 25 s. M.*■) og aflagde sin Ed for Biskoppen 5 Marts nestefter2). I denne Stilling forblev han, indtil han under 24 Febr. 1667 udnævntes til Sogneprest til Fet paa Nedre Rome- rike3). Den 20 Juni s. A. blev han ordineret til Embedet i Christiania4) og erholdt 1 Febr. 1671 ny Confirmation paa sin Bestalling5). Han døde i Fet 1 October 16836). Ogsaa Hr. Johan Mogenssøn Teiste førte i sit Segl et Vaa- ben. Men heller ikke han den gamle adelige Slægt Teistes, saaledes at det maa ansees sikkert, at heller ikke Hr. Johan Mogenssøn selv har betragtet sig som hørende til denne Slægt. Vaabenet viser nemlig en Sparre med 3 sex- eller undertiden fem-oddede Stjerner, de to over og den tredie under Sparren samt en lignende Stjerne paa Hjelmen. Dette Vaaben ligner i høi Grad det, som førtes af en liden — adelig? — Slægt, hvis ældste kjendte Medlem var den Knud Pederssøn Skriver, der 1547 blev Kjøbenhavns Universitets Foged paa Knardrup Kloster, 1552 dets Rentemester og 1567 Borgermester i Kjøbenhavn, hvor han døde 15697). Han havde mange Børn, af hvilke de fleste synes at være komne til Norge. Forskjellen mellem det Yaaben, denne Slægt førte og Hr. Johan Mogenssøns bestaar alene deri, at den første har en Rose istedetfor en Stjerne under Sparren. Men da en Rose, navnlig hvor den gjengives med sine spidse Dækblade, ofte i Aftrykket vil faa stor Lighed med en Stjerne, er der neppe Grund til ganske at betvivle Muligheden af, at Stjernen alene ved en Misforstaaelse kan være kommen ind i Prestesiægten Teistes Vaaben. Hr. 'Johan Mogenssøn var (ifølge Indskriften paa Epitafiet) i 30 Aar (altsaa fra 1653) gift med Karen Knudsdatter, født ') Christiania Bispearchiv, 2 h. Nr. 7, S. 52, i N. Rigsarchiv. ') Ibid. 2 c. 8) Aabne Breve 1667 i N. Rigsarchiv. *) Christiania Bispearchiv, 2 c. 6) Confirmationsbestallinger 1671. *) Epitafiet i Kunstindustrimuseet; jfr. Personalh. Tidsskrift, 2R. IV. S. 209. *) H. Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Historie, I. S. 654ff. Ny Kirkehist. Saml., III. 658—66, 8é6, O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskrivelse III. I. S. 186 f. 108 1ste Januar 1623. Hun levede endnu 1700 hos Sønnen i Fet, men maa være død i dette eller det følgende Aar1). Hun over¬ levede saaledes i mange Aar Manden, med hvem hun efter Epi¬ tafiet skal have havt 8 Sønner og 1 Datter. Paa det nævnte Maleri findes Hr. Johan Teiste afbildet med sin Hustru og samt¬ lige 9 Børn, af hvilke den ældste Søn sees at være Prest og den yngste en Pige. Ved Forældrenes Fødder ligge to smaa Børn i Ligsvøb. Epitafiet er vistnok bekostet og opsat af Enken, da hendes Dødsaar ei findes angivet i Indskriften, hvor der er en aaben Plads, hvor den senere kunde tilføies, hvad der imid¬ lertid ei er skeet. Af Johan Teistes Børn kjendes følgende: 1) Et Barn, be¬ gravet i Christiania 30 April 16542). 2) Mogens, døbt i Chri¬ stiania 13 Juli 16552). Han blev Student fra Christiania Skole 20 Juli 16743); tog Bancalaurgraden 6 Juni 16773), blev 17 Novbr. 1680 personel Capellan hos Faderen i Fet og aflagde Ed som saadan 6 Juni 16814) efter at han 12 Marts næstfør havde erholdt kgl. Confirmation paa sit Embede med Ret til at succe¬ dere Faderen, naar han afgik ved Døden eller Embedet paa anden Maade blev ledigt5). Da Faderen døde 1683 erholdt han 16 October s. A.5) Udnævnelse som Sogneprest til Fet. I 1699 blev han tillige Provst i Nedre Romerikes Provsti og døde i Embedet i Mai 17156). Han blev 30 Novbr. 1681 i Christiania gift med Abigael Kinck, født i Christiania 7 Novbr. 1658 (døbt s) Nedre Romerikes Fogedregnskaber 1700—1701 i N. Rigsarchiv. 2) Christiania Kirkebog 1648—1704. Om dette er Hr. Johan Teistes Barn kan dog maaske være tvivlsomt. I Kirkebogen kaldes det blot „Johan Mogenssøns Barn" og efterEpitafiet skulde blot 2 Børn være døde, nemlig 3 og 4 ovenfor. Det tør dog være muligt, at dette Barn ikke er regnet med, da det ikke findes døbt i Christiania og saaledes vistnok maa have været dødfødt eller kun ganske faa Timer eller Dage gammelt, da det døde. Da Johan Teiste og Kone efter Epitafiet vare gifte i 30 Aar eller fra 1653, vilde det i alle Fald ikke være noget til Hinder for at Barnet er deres. 8) S. Birket Smith, Kjøbenhavns Universitets Matrikel, II. S. 47 og 71. 4) Christiania Bispearchiv 2 c. 6) Aabne Breve 1681 og 1683 i N. Rigsarchiv. s) Klokker B. Svendsens (haandskrevne) Biografiske Oplysninger om Geistlig¬ heden i Christiania og Hamar Stifter. (Manusc. paa Universitetsbiblio- theket i Christiania). 109 12 Decbr. s. A.), t der 2 October 1728 (begr. 12 s. M.), Datler af Kjøbmand Peder Matssøn Kinck og Anna Mortensdatter, der senere egtede Raadmand Peder Nilssøn Leuch1). Med hende havde han mange Børn2), af hvilke den ældste Søn Peder Kinck, opkaldt efter Morfaderen, beholdt dennes Familienavn som sit eget, og en anden Søn Jacob Teiste blev Handelsmand i Chri¬ stiania og Fader til den foran nævnte Amtmand i Nordre Ber- genhus Amt Mogens Teiste (døbt i Christiania 19 Novbr. 1725, f i Kjøbenhavn 1791). 3) Sevald, døbt i Christiania 2 Febr. 1657, begr. der 24 Juni s. A.3). 4) Sevald, døbt i Christiania 31 Marts 1659, begr. der 20 Januar 16673). 5) Helle, døbt i Christiania 16 Febr. 16608). Det var vel den „Elias Johannis Teiste", der 15 Juli 1682 blev Student fra Slagelse lærde Skole4). „Student" Helle Teiste levede endnu 1701 — som det synes ugift — hos Broderen i Fet5). Han var i ethvert Fald død før 1709 uden at efterlade Børn, da han ei nævnes som Arving ') Christiania Kirkebøger 1648—1704 og 1705—1730. 2) Børnene vare: 1) Anna, født i Fet c. 1682, gift med Tøger Wegersløf, Kjøbmand i London, udenBørn. 2) Karen, født i Fet c. 1684; f 5 Novbr. 1749, gift med Sogneprest til Vestby Paul Røder, født i Christiania 1680 (døbt9Julis.A.), fiVestby19 Marts1733, SønafInstrumentistiChristiania Peder Paulssøn Røder og Dorthea Mortensdatter Sand. 3) Maren, født i Fet 25 Marts 1686, f i Hitterdal 8 Decbr. 1743 (begr. 17 s. M.); gift i Fet 12 Febr. 1721 (efter Kongebrev) med Sogneprest til Hitterdal Hr. Nils Coch. 4) Johan, f. i Fet c. 1688; vel Student Johannes Teiste, 21 A. gi., der indskreves ved Kjøbenhavns Universitet 13 Juli 1709, dimit¬ teret fra Christiania Skole. Han døde ugift i Christiania 173S (begr. 14 Novbr. s. A.), 50 A. gi. 5) Peder Kinck, født i Fet c. 1690; blev 18 A. gi. Student fra Christiania Skole sammen med Broderen 13 Juli 1709. Blev Provst i Nedre Romerikes Provsti og var Sogneprest til Enebak fra 1719—1751, da han tog Afsked, f. 1757 i Fredriksstad. Gift 'med Sara Sæby, f 18 Sept. 1763, Datter af Sogneprest i Fredriksstad Christen Christenssøn S. og Wibike Lauritsdatter Dahl. 1 Søn. 6) Nils, født i Fet c. 1693, f i Fredrikstad ugift 1764 (begr. 14 Decbr. s. A.), Kjøb¬ mand. 7) Jacob, født i Fet c. 1696, f i Christiania 1753 (begr. 21 Novbr. s. A.) „60 A. gi.", Kjøbmand. Gift i Christiania 15 Mai 1725 (efter Kongebrev) med Anna Beate Løchstør, f i Christiania 1736 (begr. 10 Febr. s. A.) 33 A. gi., Enke efter Andreas Ørtlein. 8) Mogens, født i Fet c. 1699, f ugift i Christiania 1736 (begr. 24 Dcbr. s. A.) 36 A. g]., Kjøbmand i Christiania. ") Christiania Kirkebog 1648—1704. 4) S. Birket Smith, Kjøbenhavns Universitets Matrikel, II. S. 115. 6) Folketællingen 1701, Nedre Romerike. 110 efter sin da afdøde ugifte Broder Hans Teiste i Bergen. 6) Hans, døbt i Christiania 31 Marts 16621). Han maa være den Hans Teiste »født i Christiania", der 11 April 1687 tog Borgerskab i Bergen2), hvor han 11 Januar 1698 blev Notarius publicus3). I Aarene 1702—1704 var han tillige const. Sorenskriver i Nord- hordland og døde ugift i Bergen 13 October 1709, da Skiftet efter ham holdtes 29 Novbr. s. A. Hans eneste Arvinger vare Brødrene Mogens og Knud Teiste4), hvorfor alle hans andre Sødskende da maa have været døde uden at efterlade Børn. ') Christiania Kirkebog 1648—1704 i N. Rigsarchiv. ®) N. Nicolaysen, Bergens Borgerbog. S. 113. ") Norske Aabne Breve 1698 i N. Rigsarchiv. 4) Bergens Byes Skifteprotokol 1709 (Uddrag ved J. W. Blich i Norsk Rigs¬ archiv). Da der ved hans Død i 1709 kun nævnes 2 Arvinger, nemlig Brødrene Hr. Mogens Johanssøn og Helle Teiste (der døde ugift), kan den Johannes Theiste, der først forekommer i Christiania, Senere var bosat paa Ryen i Skedsmo og endelig som Bestyrer af Anker og Wærns Sagbrug paa Moss, hvor han døde 1761 (begr. 15 Novbr. s. A.) ikke være nogen Søn eller Sønnesøn af Hr. Johan Mogenssøn Teiste til Fet. Han kan derformuligens være Sønnesøn af Hr. Johannes Lauritssøn Teiste til Eidanger. Johannes Theistejun., vargift 3 Gange: 1) 14 Novbr. 1719 i Fet med Elen Clausdatter, t paa Ryen i Skedsmo Foraaret 1736, Datter af Claus Pederssøn i Lille-Strøm og Kirsten Samuelsdatter. Efter hende sad Manden i uskiftet Bo ifølge kgl. Bevil, af 6 April s. A., indtil han 16 Januar det følgende Aar holdt Skifte efter hende og derefter 2} 31 Januar 1737 i Oslo (viet i Hospitals Kirken) egtede Kirsten Anders¬ datter Rør, begr. i Skedsmo 25 Mai 1742. 3) 25 Juni 1752 paa Moss egtede han derefterAnne Helene Olsdatter Nachschow, f paa Moss 4Juni 1765 som Enke. I 1ste Egteskab havde Johannes Theiste 8 Børn, med sin 2den Hustru 2 Børn, der døde smaa og i sit 3die Egteskab 6 Børn. Børnene vare: 1) Karen, døbt i Christiania 24 Febr. 1720, t ung. 2) Claus, døbt i Christiania 17 Sept. 1721; vel „Barn" begr. der i 1724. 3) Mogens, døbt i Christiania 13 Juli 1723; han var først Corporal og blev senere Visiteur i Molde. 4) Kirsten, døbt i Christiania 25 Mai 1725, + ugift i Fredriksstad 1777. 5) Cathrine Hermine, døbt i Rellingen 19 Febr. 1727; gift i Akerhus Slotsk. 10 Febr. 1763 med Christian Knuds- søn Barhaug. 6) Karen, begr. 3 D. gi. i Skedsmo 5 April 1727. 7) Karen, født i Skedsmo c. 1728. 7) Hans, f. i Skedsmo c. 1730; var først Corporal, blev senere Visiteur i Larkollen, f der 25 Novbr. 1797. 8) Anne Adeluds, født i Skedsmo c 1733, ugift. 9) Caspar Herman, døbt i Skedsmo Dom. inter Fest. Nat. et circ. (»: 28 Decbr.) 1738, begr. der 14 Mai 1739. 10) Maren, døbt i Skedsmo Dom. 4 p. Tri. 1741, begr. der 8 April 1743, 2 A. gi. 11) Eilert Michael, døbt paa Moss 25 Juni 1752, begr. der 6 Juli 1754. 12) Elen Kirstine, døbt paa Moss 20 Sept. 1755, begr. der 10 Oct. 1758. 13) Fredrik Christian, døbt paa Moss 7 Marts .111 7) Johan, døbt i Christiania 20 Novbr. 16631). Han blev saminen med Broderen Helle 15 Juli 1682 Student fra Slagelse Skole2) og levede endnu 1693. Hah maa imidlertid være afgaaet ved Døden før 1709 uden at efterlade Børn, da han ei nævnes paa Skiftet efter Broderen Hans. 8) Knud, døbt i Christiania 5 Febr. 1665*), begravet der 12 Sept. 1718, ugift. Han blev Student fra Hel¬ singørs Skole 28 Aug. 16852) og var endnu ved sin Død „Stu¬ diosus". Om Hr. Johannes (eller Johan) Lauritssøn Teiste (Johannis Laurentii Teistius) vides ikke meget. Han blev Student fru Christiania Skole 11 Juni 16373) og maa saaledes være født c. 1617 uden Tvivl i Norge,.siden han ved Immatrikuleringen ud¬ trykkelig kaldes „Norvagus". Han aflagde Ed som Capellan til Eidanger 27 April 1643 og som Sogneprest der Allehelgensdag (o: 1 Novbr.) 16484). I dette Embede døde han 8 Juli 1670. Han var gift med en Datter af Tolderen Peter Walther, men om der af dette Egteskab var Børn vides ikke. Johan Lauritssøn Teiste bruger et Segl, der aabenbart er selvlavet. Han fører i Skjoldet et Hjerte med to Cherubvinger. Derimod har han som Hjelmtegn en Teiste, vistnok hentet fra den adelige Familie Teistes Vaaben. Af hvad der saaledes er oplyst, fremgaar det, at samtlige foran nævnte Personer af Navnet Teiste, fra hvem nulevende Slægter af dette Navn kunne nedstamme, ere fødte i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede: Jan Jonssøn c. 1606, Johannes Lau¬ ritssøn c. 1617 og Johan Mogenssøn i 1625. Da de ogsaa alle bære det samme Fornavn (Jan, Johan, Johannes), kan det ligge nær at antage, at ogsaa samtlige have faaet dette efter en og samme Person. Hvis det derfor kunde paavises, at den 1757, begr. der 17 Oct. 1758. 14) Birgitte Elisabeth, døbt paa Moss 21 Sept. 1758, begr. der 26 Juni 1762. 15) Johannes og 16) Ulrik. ') Christiania Kirkebøger 1648—1704 og 1704—32. 2) S. Birket Smith, Kjøbenhavns Universitets Matrikel, Et. S. 142. s) S. Birket Smith, Kjøbenhavns Universitets Matrikel, I. S. 138. Naar han benytter Latin underskriver han altid „Johannes", men ellers skriver han „Johan Teiste". Matrikelen har feilagtigt „Tristius". 4) Christiania Bispearchiv 2 c. 112 adelige Slægt Teiste i den sidste Halvdel af det 16de eller i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede har knyttet saadanne Familieforbindelser med andre — adelige eller borgerlige Slægter — helst uden eget Familienavn — at det bliver forklarligt, at Navnet Teiste kan være optaget af disse indgiftede Slægter, er det allerede meget rimeligt, at man har fundet den rette Vei til Løsningen af Spørgsmaalet. Det er og har altid været den sed- vanlige Maade, hvorpaa et Familienavn er overført fra en Slægt til en anden, at en Dattersøn eller længere ude Beslægtet har optaget sin Morfaders eller dennes Faders Familienavn, hvad der ved talrige Exempler fra Fortiden let lader sig bevise, og dette gjælder ikke blot borgerlige Slægter. Ogsaa adelige Familiers Slægtsnavne ere vistnok ofte paa denne Maade overførte ikke blot til andre adelige, men lige saa hyppigt ogsaa til borgerlige Slægter. Der stillede sig i saa Henseende neppe synderlige Van¬ skeligheder i Veien fra vedkommende adelige Slægts Side. Thi for denne var, som tidligere bemærket, Vaabenet — det adelige Skjold Slægtens egentlige Kjendemærke, medens Familienavnet — kun var af en megen secundær Interesse. Dette kan ogsaa alene forklare, at adelige Slægtsnavne saa overordentlig hyppigt bæres ogsaa af borgerlige Slægter. Hvad man kjender til den adelige Slægt Teistes Genealogi er desværre ikke meget. Det er imidlertid heller ikke nødven¬ digt for denne Undersøgelse at gaa synderligt langt tilbage i Tiden og vi kunne derfor begynde med Jon (Olufssøn) Teiste til Bjelland, en Søn af Oluf Teiste d. æ. til Bjelland og Kirstine Skak, der skrives til Kaupanger i Sogn. I 1525 var han Erke- bisp Olufs Ombudsmand i Bergen1), 1531 hans Kjøgemester2) og levede endnu 15473), men var død 15624). Det er uden Tvivl denne Jon Teiste, der fra 1549—1555 var forlenet med Andenes Len5), og formodentlig ogsaa den Væbner Jon Teiste, ') Dipl. Norv., VIL S. 654, 670 og 680. ') Ibid. S. 731 og 739. ') Ibid. XII. S. 757. 4) Norske Magasin, I. 8. 209. ®) Norske Rigs-Registranter, I. S. 117 og 181.

Description:
Sparren. Men da en Rose, navnlig hvor den gjengives med sine spidse Dækblade, ofte i Aftrykket vil faa stor Lighed med en. Stjerne, er der neppe Grund til ganske at betvivle Muligheden af, at Stjernen alene ved en Misforstaaelse kan være kommen ind i Prestesiægten Teistes Vaaben. Hr. 'Johan
See more

The list of books you might like

Most books are stored in the elastic cloud where traffic is expensive. For this reason, we have a limit on daily download.