CO SØFART 15 juni 2010 Interview med Mads Kofod umiddelbart efter hans fratrædelse som adm. direktør for BornholmsTrafikken MADS KOFOD OG DEN BORNHOLMSKE MOTORVEJ Det følgende er et kun let redigeret interview afskrevet i sin helhed fra en lidt over to timers båndoptagel- se. Et uddrag kan findes i fagbladet CO-Søfart nr. 2-2010. Interview v/ CO-Søfart fik onsdag d. 7. april et eks- OleS klusivt interview med Mads Kofod un- Var det grækerne og samsingerne som der en biltur fra Rønne til København. blev Mads Kofod’s Waterloo, eller en Interviewet kommer rundt om kærlig- uskøn alliance med en pengemaskine heden til Bornholm, overenskomstfor- som er større end Bornholm? handlingerne, hvor Mads Kofod ind- ledningsvis var forhandlingsleder for Efter 10 år som administrerende di- Bilfærgernes Rederiforening, og om rektør for BornholmsTrafikken, valgte der findes en bornholmsk Bornholms- Mads Kofod overrumplende at træde Trafikken om 5 år. tilbage med øjeblikkeligt varsel d. 25. marts, to dage efter SamsøPosten Indledningsvis kan det være på sin kunne citere direktøren for udtalelser plads at bemærke, at CO-Søfart dybt til TV2-Bornholm, som var lidet flat- beklager Mads Kofod’s fratræden. Der terende for samsingerne. Udtalelser er snart kun bank-tanterne tilbage i som slet ikke skulle have været bragt. den danske rederibranche. TIÅRETS SÆRLIGE MÆRKEDAGE 15-04-2000 ”Villum Clausen” indsat 23-11-2007 Clipper køber Scandlines på ruten Rønne-Ystad Sydfynske 01-07-2000 Øresundsbroen indviet 01-01-2009 Sydfynske A/S lægges i 01-10-2004 Københavnsruten ned- management hos NFS lagt 01-10-2009 Efter vunden licitation 01-05-2005 BHT bliver aktieselskab overtager NFS ruten Hou-Sælvig med staten som eneejer 15-07-2009 ”Kanhave” indsættes på 01-05-2005 Ropaxerne indsat på ru- ruten Hou-Sælvig ten Rønne-Køge 14-12-2006 ”Villum Clausen” kollide- Bornholmske licitationsperioder: rer med molen i Rønne maj 2005 til august 2011 17-04-2007 Nordic Ferry Services 1/9-2011 til 1/9-2017 (vundet af NFS) (NFS) stiftet 2 MADS KOFOD CV skole og sideløbende mange år på Sø- værnets Officersskole på Holmen. 14-06-1951 Født - og opvokset i Røn- ne. 1984-1988: Fuldmægtig i Industriministe- 20-03-1967 Søfartsbog udstedt i Røn- riet ne. 1988-1990: Planlægningschef i DSB Re- deri Ud af 3. real og sejlede messedreng i 1990-1993: Afdelingschef i DSB’s inter- Kongelige Grønlandske Handel. nationale afdeling 1969 Kogtved Søfartsskole. 1993-1996: Adm. direktør i DanRail A/S Aspirant i Lauritzen 1996-1998: Stykgodschef i DSB styk- 1973 Uddannet skibsfører. gods Sejlede styrmand i Lauritzen til 1977. 1998-2000: Vicedirektør i Dansk Ma- 1979 Uddannet maskinmester og sej- nagement Forum og senest direktør i lede i kort tid som maskinmester. Dansk Maritimt Institut 1980 Uddannet navigationsskolelærer Underviste Københavns Navigations- 20-03-2000: Adm. direktør BHT. Det var sikkert også forudsigeligt at folke- stemningen gik den anden vej og nogle RUTERNE lavede en underskriftsindsamling som Var det bornholmerne selv som, sam- gav 33.000 besvarelser. Spørgsmålet lød: men med turisterne, valgte den lovpriste ”Synes du man skal bevare natfærgen til og komfortable natrute mellem Rønne og København eller synes du ikke man skal Københavns inderhavn fra, da der kom bevare den”. Svaret på det spørgsmål er et hurtigere alternativ? selvindlysende at man gerne vil bevare den. Det havde været noget helt andet Det der skete med københavns-ruten var hvis man skulle vælge mellem de to ru- jo, at da ”Villum” startede ud i 2000, så fik ter. vi kort tid efter åbnet Øresundsbroen og det vil sige at så blev rejsetiden forkortet Kunne man ikke have gjort natruten mere mellem Rønne og København fra ca. 6 oplevelsesinteressant? timer til ca. 2,5-3 timer. Før Øresundsbro- en var der en fordeling af passagerer på Nej - der var ikke muligheder for at ef- omkring 50:50 på de to ruter. Efter broen terligne DFDS-konceptet fra Oslo-ruten. skiftede situationen i løbet af et års tid til Den kunne ikke planlægges tidsmæssigt ca. 80:20, med 80% som tog vejen over så der var muligheder for narrestreger. broen. Der var heller ikke muligheder for noget interessant tax-free-salg. At vi bornhol- Det udhulede selvfølgelig helt københav- mere så blev sure over nedlæggelsen ner-rutens økonomi. Det var ikke spor var der heller ikke noget overraskende overraskende. Udover forholdet med rej- i. De fleste mennesker er ikke meget for setiden kom at prisen for turen over bro- forandringer. en var lavere, end hvis man valgte køje med natfærgen. Den mere aktuelle diskussion om super- 3 færger contra hurtigfærger på Rønne- lativt højt synes jeg, taget i betragtning at Ystad-ruten, afstedkommet af de stående det er en nattur til Køge og ikke længere diskussioner om komfort og sejladssik- til København. kerhed med ”Villum”. Det catering-koncept vi startede op med Den ligger lige til højrebenet. Superfær- var baseret på at man skulle kunne få gerne sejler langsommere. Så enkelt er samme service, som man tidligere kunne det. Superfærgerne vil være mere sta- få på natfærgerne til København. Men vi bile, men det skal sættes i forhold til at måtte selvfølgelig reagere på det styrt- ”Villum” har 1% aflysninger om året på dykkende passagertal. Man skal også grund af vejret. tænke på at ro-paxerne ligger og sejler på Ystad om eftermiddagen, og nogle Passagerudviklingen med ro-paxerne og gange sker det med 0 passagerer, 1 pas- konsekvenserne for cateringbesætnin- sager eller 2 passagerer, og så kan man gen, har det ikke været en kendt udvik- altså ikke have en cateringbesætning på ling fra lanceringen i 2005? 8 mand. Ja, vi sluttede jo med omkring 216.000 FÆRGEALLIANCERNE passagerer da natruten til København blev lukket og så skulle vi se hvordan det Troen på, at alliancen med Clipper i NFS gik. I dag er vi nede på 70-80.000 begge kan føre til udvikling af en endnu større veje, og det er egentligt et tal som er re- bornholmsk virksomhed, er den ikke lige 4 så urealistisk som troen på at natruten holmere, også i ledelsen. I dag er der in- til København kunne overleve en Øre- gen i ledelsen som bor på Bornholm. Når sundsbro eller ro-paxerne til Køge kunne man er medarbejder og mister den dag- blive en passager-succes? lige omgang med ledelsen, så har man selvfølgelig retten til at blive usikker på Clippers engagement, det må Clipper hvad der nu skal ske. Den afbornholmi- selvfølgelig fortælle dig om. Men vores fisering i ledelsen som nu er en realitet, interesse i at finde en partner skyldtes den giver uro i rækkerne, det er der ingen at vi følte os truede i forbindelse med tvivl om og det kan jeg sagtens sætte mig de påkrævede EU-licitationsudbud. Når ind i. Det skete også mens jeg var der, man kun har ens egen aktivitet at lægge men dengang kunne jeg personligt med ind i et tilbud, så er alle ens omkostninger en vis vægt gå ind og sige at det her, det selvfølgelig indeholdt i et tilbud, mens alle er en bornholmsk virksomhed, og jeg bor andre som ville byde per definition ville her selv. Når det er sagt er jeg dog ikke i have andre aktiviteter, og dermed kunne tvivl om, at der ingen planer er om at flyt- forsøge at overtage et fremmed marked te hele eller dele af administrationen væk uden at lægge alle udgifterne ind i tilbud- fra øen. Men ledelsesgruppen må starte det. på en ny tilværelse som pendlere. Så det var et forsøg på at sprede udgif- For nogle år siden begyndte signalerne terne og på den måde forbedre konkur- om etablering af et nyt større dansk fær- renceevnen. Kombineret med en dags- gerederi. Hvordan var forspillet blandt de orden om at fastholde og helst udbygge danske færgerederier mod at etablere en arbejdspladserne på Bornholm. Born- mere omfattende færgealliance? holm er jo et udkantsområde, og os som er bornholmere ved at arbejdspladserne Det startede sådan set allerede for ti år si- er alfa og omega for hele øen. Det er den hvor snakken begyndte om at lave et klart at hvis vi kunne udbygge virksom- samlet indenrigs færgerederi. Ret hurtigt heden til at omfatte alle danske færge- i 2001 begyndte vi at regne på hvordan ruter, så ville det også kunne styrke det en model kunne se ud, om der ville være bornholmske grundlag. Det var sådan set en synergi, og i givet fald hvor stor den det, som det i al sin enkelthed handlede ville være. På det tidspunkt var Scandli- om. Vi vidste jo godt at det var os som nes ikke solgt endnu, og det specielle var havde færgeekspertisen, hvor Clipper på at vi alle vidste at Scandlines var store og shippingsiden er bomstærke men mang- ler færgeekspertisen. Men har du ikke oplevet at BHT i dine ti år som direktør, er gået stille og roligt i opløsning som bornholmsk virksomhed? Det ord vil jeg ikke bruge. Sammenhol- det blandt de ansatte i dag er lige så stort som det var i 2000. Men det du kan have ret i er, at frygten for fremtiden er større i dag end i 2000. Dengang var vi alle born- 5 senere bestyrelsesformand for NFS, Jan Meinertz, og de fattede så interesse for det og vi gik i gang. Det lykkedes med stiftelsen af NFS, og kort efter vandt vi Samsø-vest ruten og Clipper købte Sydfynske fra Scandlines, som i mellemtiden var solgt ud af statens besiddelse, og hvor Scandlines ønskede at skille sig af med indenrigsruterne. Så inden vi havde set os om, så var en stor del af planen faktisk en realitet, uden Mols-Linien var en del af den. Vi fik så til opgave at drive ruterne fra Bornholm og skabe et fælles brand. Er hele licitationssystematikken til skade for passagererne, eller for øernes sam- menhængskraft? stærke, og hvis de f.eks. ville give sig til Det må man vurdere fra sag til sag. Som at byde på BHT, og hvis de ville vinde, så udgangspunkt er sejladsen på øer med havde vi nok haft svært ved at vinde over et indbyggertal under 10.000, kombine- dem, fordi vi ikke havde andre aktiviteter ret med noget sommerturisme, meget at fordele vores omkostninger på. vigtig for øens eksistens. Der er derfor enorm fokus på servicen som alle har en Så der var to ting i det, krydret med den mening om. Det kræver en del ledelses- sunde fornuft. Den ene ting var at etab- kræfter at håndtere, men indtjeningen er lere et samlet færgerederi for indenrigs- beskeden sammenholdt med, at der er ruterne, fordi der ville være synergi i det, tale om investeringer af en vis størrelse i og på den anden side ville virksomheden materiel, havneombygninger m.v. I disse stadig ikke være større end en enkelt situationer er konkurrence ikke speciel ledelse, skruet rigtigt sammen, sagtens sundt, fordi man ofte får prisen/tilskuddet kunne løfte den opgave. Man ville kunne konkurreret så langt ned, at forretningen få et mere ensartet koncept til fordel for er marginal. Borgerne synes måske det kunderne, og det skal jo ikke glemmes at er for skrabet, og lysten til ekstra sejlads sejladsen først og fremmest handler om hos operatøren er begrænset. kunderne. Hvis en kommune selv ønsker at drive en Min bestyrelse arbejdede ihærdigt på at overfart som en integreret del af forvalt- det skulle realiseres, men kunne ikke fin- ningen, kan man undgå EU-udbud. Det de en vej igennem og vi kunne ikke blive er situationen på Ærø og det var situatio- enige, fordi der var for mange særinte- nen på Bornholm indtil 2005 hvor ruterne resser. Det endte så med at jeg en dag blev lagt ud i konkurrence – som i øvrigt i 2006 kommer i kontakt til Clipper gen- blev vundet af staten, nu via et A/S og nem ejeren, Torben G. Jensen, og den dermed efter ”arm length” princippet. 6 Så øerne kan få det som de vil have det. sterne eller der flages ud. Men faren er – som det var tilfældet på Bornholm – at det bliver for støvet og for Fra næste år hvor den nye hurtigfærge dyrt at drive, fordi konkurrenceelementet ”Leonora Christine” indsættes på Rønne- er væk. Så svaret er ikke entydigt. Ystad, og ”Villum Clausen” fortsætter i sommerhalvåret, vil BHT kunne få meget ud af en udflagning, og Scandlines sejler OK-FORHANDLINGERNE jo stort set kun på DIS. Så virkeligheden Overenskomstforhandlinger i år. Hvordan som vi ser den er, at vi var og stadig er kom du ind og blev forhandlingsleder for i en økonomisk krise her i landet, og for bilfærgerne? vores vedkommende har krisen betydet en økonomisk nedgang på omkring 20- Det var simpelthen min tur. Jeg var med- 25%, uden vi egentlig rigtig har haft mu- lem af bestyrelsen i Bilfærgernes Rederi- lighed for at reducere omkostninger i et forening, og de andre medlemmer havde større omfang. tidligere været forhandlingsledere. Så det var ikke særlig videnskabeligt. Med de nye bundlinjetal og på den bag- grund, havde vi forventet som minimum Skatten sat på spidsen og truslen om ud- at få en nulløsning, og en fælles erken- flagning af udenrigsruterne til Tyskland delse af, at det ville være trist hvis nogle og Sverige. Enten ophæves den auto- skulle dreje nøglen om. Om det vil være matiske skatte-regulering af DIS-indkom- tilfældet kan man kun gætte på, men det 7 er i hvert fald en opgave som adm. direk- skattereform har direkte lønmæssige tør at gøre hvad man kan for at geare re- konsekvenser for jeres DIS-ansatte, så- deriet til den situation man befinder sig i. ledes at en skattereform kan afsmittes på billetpriserne - på samme måde som der Er det ikke det samme udspil som det er adgang til at udløse olietillæg? vi har set hos slagterierne, hos Danish Crown, at enten smutter I 20-25% ned Det man kan sige er, at når man laver i løn, eller også flytter vi hallerne til ud- sine tilbud, så lægger man selvfølgelig landet? Nulløsningen indeholder jo en også en kalkuleret beregning omkring betragtelig nettolønsforringelse for de lønudviklingen ind i tallene som matcher DIS-lønnede, taget skattereformen i be- det man forventer samfundsudviklingen tragtning. Hvordan skulle en færge-DIS- tilsiger. sejler opleve det du kalder en nul-løsning, for at være en nulløsning, når han oplever Ja, lagt nogle få procent ind, men ikke kollegaen lige ved siden af på DAS-fær- taget højde for en markant skattereform gerne få værdien af hele skattereformen uagtet man har en DIS-flåde med netto- direkte i lønposen? Han vil selvfølgelig lønninger. opleve en decideret lønforringelse. Hvor- dan kan I sammenligne færgesejlads Nej, men jeg tror ikke at nogen, heller ikke med langfartssejlads på den måde I gør? fra foreningernes side, havde taget med Er det ikke jer der i licitationsmaterialet i deres betragtninger at regeringens for- har forsømt at tage højde for, at en evt. årspakke på skatteområdet kunne udløse 8 nogle lønstigninger på både 5 og 10 pro- Jeg ved ikke helt med at vi ”profiterer på cent for de højestlønnede på færge-DIS. et subsidiesystem”. Jeg tror aldrig det Dengang vi lavede skatteprotokollaterne har været regeringens tanke at skattere- tilbage i 2000, havde alle nok forventet formen skulle finansieres af virksomhe- at lønglidningen ville være parallel både derne. Det var en utilsigtet bivirkning og i DAS og i DIS. Ingen havde forestillet vi forventede derfor der måtte komme en sig disse skatteproblemer dengang, og løsning fra forligsinstitutionen på sagen. jeg er ikke i tvivl om, at hvis det var gået Det var den forståelse vi appellerede ef- den anden vej, mon så ikke foreningerne ter, og det var egentlig også vores indtryk havde rejst spørgsmålet som deres ho- at forligsmanden godt forstod problem- vedpine? stillingen. Men han kunne så altså ikke finde en løsning på det. Om der så kom- Det forstår jeg så ikke. Vi har i færgever- mer en løsning på det i næste omgang denen, side om side, DAS-lønninger og i forhold til officererne, det skal jeg ikke DIS-lønninger. Det er DAS-lønningerne kunne sige, det kan da være, og det kan som er udgangspunktet og hvis skatten også være der ikke gør. Men som jeg ser stiger så den DAS-lønnede får mindre det, så er situationen ganske alvorlig og udbetalt, så forstår den DIS-lønnede da kan koste arbejdspladser, og det er ikke også så udmærket hans DIS-løn bliver retorik. mindre værd. Det er jo netop det som er den store pointe i den årlige automatiske På langfarten bliver danskerne jo i forve- skatteregulering i færgesystemet. jen sparket i land i en løbende strøm fra nedefra til opefter, hvor alle midler bliver Det er rigtigt, men det som var særligt i brugt for at komme stærkest ud af den det her tilfælde, er at skattelettelser er et øjeblikkelige situation. Og på langfarts- økonomisk instrument som regeringen DIS har vi ikke de samme vilkår med råder over og som de har anvendt for at automatisk sammenhæng mellem DAS få gang i hjulene igen, og som de har på- og DIS, - det er to forskellige verdener. taget sig ansvaret for bliver finansieret. Men lige præcis i det her særlige tilfælde Det er rigtigt, men for langfartens ved- er det rederierne der kommer til at finan- kommende kunne jeg forestille mig at siere skattelettelsen på færge-DIS over- løsningen var, at man simpelthen ikke enskomsterne, og ikke staten som det kompenserede søfolkene for skatten, for- er tilfældet på DAS-området, og på alle di der jo er paralleloverenskomster med andre overenskomster i dette land. Her beder de rederne om at finansiere skatte- lettelserne. Og det var ikke hensigten, og det var det vi råbte vagt i gevær over. Det var ikke meningen vi skulle betale ekstra løn til de ansatte under DIS hvis skatten faldt og det er blevet resultatet. Men hvorfor skal så, på den anden side den søfarende lide under et skattesy- stems konsekvenser, blot fordi I profiterer af et subsidiesystem? 9 Årets forhandlinger overordnet set? Jeg syntes at de endte med at forløbe i god ro og orden. Da først vi var nået til er- kendelse af, at vi ikke kunne blev enige, så gik vi i forligsen og så kom der et for- lig på plads der. Men stemningen var vel udmærket og der var en forståelse for at man måtte afslutte det gennem forligsen. Det jeg selv er opmærksom på det er, at man repræsenterer nogle medlemmer i andre landes søfolk, der så pludseligt baglandet og forhandlinger skal ikke gå ville være meget billigere at anvende. hen og blive personlige. Løftet om de 1,65 i timen for de faglærte Med et smil på læben kan jeg henvise til som et forhåndstilsagn, det var vel nyt for Francis Coppola’s film der hedder God- dig. father, hvor der i Godfather III falder be- mærkningen ”Dont hate your enemy, it De 1,65 vil jeg simpelthen ikke sige noget affect your judgement”, og det kan man om, det ville ikke være fair overfor rederi- også sige her. Man skal ikke lade sig gri- foreningen som jeg har repræsenteret. be af en negativ stemning og blive gal, fordi det forværrer simpelthen bare for- Et eller andet sted mener jeg, at vi på de handlingsklimaet og dermed resultatet. meniges område har en urimelig (eller politisk?) situation, i og med at vi har to fagforbund, Sømændenes Forbund og SAMSØ Metal Søfart. Metal Søfart adskiller sig ved at medlemmerne på den ene eller Kan du ikke snakke lidt om dine oplevel- den anden måde har et svendebrev, eller ser med Samsø? noget som kan sidestilles hermed, sam- tidig med, at de har de kvalifikationer der Jo, det kan jeg godt. Historien starter jo skal til for at kalde sig befarne skibsas- med at vi får bygget en færge nede i Græ- sistenter. kenland, at vi sådan set gik i gang med at bygge flere af dem. Vi fik som bekendt Det er klart og ikke overraskende for no- leveret færgen i juli måned 2009, og så gen, at den personalekategori ikke øn- tidligt som oktober året før, skulle den sker at blive lønnet dårligere end med- have været leveret. Det blev den så ikke, lemmerne af Sømændenes Forbund. Det den blev forsinket, og de fire gange den kan jeg sagtens forholde mig til, så jeg blev forsinket må jeg erkende, selv i bak- kan egentlig godt forholde mig intellek- spejlets klare lys, at jeg gjorde og sagde tuelt til at Metal Søfart er mellemfornø- det jeg mente var rigtigt på det tidspunkt jet med, hvis faglærte hos Sømændenes hvor jeg gjorde og sagde det. Forbund skulle få mere end medlemmer- ne hos Metal Søfart. Det er ikke svært, Der er ingen tvivl om at det var let for og det har da heller ikke været tilfældet samsingerne og sige at jeg tog fejl fire endnu. gange, og så havde jeg et problem med 10