Kandidatafhandling Forfatter: Cand.merc.aud Louise Jørgensen Institut for økonomi 20091057 Vejleder: Frank Thinggaard Antal tegn: 121.642 IFRS 9 – Ny standard for nedskrivning af finansielle aktiver Aarhus School of Business and Social Sciences Forår 2015 Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015 20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud Executive summary The International Standard Board (IASB) presented the final version of IFRS 9: Financial Instruments in July 2014. They hereby confirmed that their project to reform the accounting of Financial Instruments was finished. IFRS 9 will be the new standard for recognition and measurement of Financial Instruments. The standard had been long expected. It replaces IAS 39: Financial Instruments – Recognition and Measurements, which have been criticized for its complexity and have even gotten some of the blame for the financial crisis that started in 2007- 2008. In this thesis the focus is on the financial assets. It have been analyzed how to classify assets, the first recognition, measurement and impairments. The new standard introduces a new method for classification and measurement of financial assets, and introduces a new expected loss impairment model. The new classification method concludes that the classification of financial assets is dependent on the business model assessment, and the expected cash flow from the financial asset. The loan loss allowance in the new expected loss impairment model will be for either 12-month expected losses or lifetime expected losses. The lifetime expected losses option applies if credit risk has increased significantly since initial recognition of the financial instrument. In this thesis the new standard have been compared with the Conceptual Framework, to analyze whether or not the new standard arises more and better value of information within the. The conceptual framework marks two qualifications as the main sources for useful information. All information in a financial presentation should be relevant and faithfully presented. It is furthermore known that comparability, timeliness, understandability and verifiable information are qualities that furthermore supplies to useful and valuable information for the users of the financial report. It is found by analyzing IFRS 9 and comparing it to the current standard IAS 39, that IFRS 9 secures better and more valuable information in the financial report. It enables the investors to get information about the past, as well as the future, and makes them better able to make an informed decision. It has also been found that banks will be heavy influenced by the new standard, and implementing the new standard will be very resourceful. Side 1 of 63 Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015 20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud Indholdsfortegnelse 1. Indledning ............................................................................................................................... 4 1.1. Problemstilling ................................................................................................................. 5 1.2. Problemformulering ......................................................................................................... 6 1.3. Struktur og metode ........................................................................................................... 7 1.4. Afgrænsning ..................................................................................................................... 9 1.5. Kildekritik ........................................................................................................................ 9 1.6. Begreber og supplerende standarder .............................................................................. 11 2. IAS 39 ................................................................................................................................... 14 2.1. Klassifikation ................................................................................................................. 14 2.2. Indregning og måling ..................................................................................................... 14 3. IFRS 9 ................................................................................................................................... 16 3.1. Formål ............................................................................................................................ 16 3.2. Målgruppe ...................................................................................................................... 17 3.3. Implementering af IFRS 9 .............................................................................................. 18 3.4. Indregning ...................................................................................................................... 19 3.5. Klassifikation og måling ................................................................................................ 19 3.6. Nedskrivninger ............................................................................................................... 24 3.7. Reklassificering .............................................................................................................. 27 4. Begrebsrammen .................................................................................................................... 29 4.1. Formål ............................................................................................................................ 30 4.2. Regnskabsbrugeren ........................................................................................................ 32 4.3. Indhold i begrebsrammen ............................................................................................... 33 4.3.1. Relevans .................................................................................................................. 36 4.3.2. Retvisende fremstilling ........................................................................................... 37 4.3.3. Støttende kvalitative karakteristika ......................................................................... 38 4.3.4. Begrænsninger for nyttig information .................................................................... 41 5. Analyse af informationsværdi i IFRS 9 ................................................................................ 43 Side 2 of 63 Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015 20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud 5.1. IFRS 9’s opfyldelse af de kvalitative karakteristika i begrebsrammen .......................... 43 5.1.1. Generelt ................................................................................................................... 44 5.1.2. Klassifikation, indregning og måling ...................................................................... 45 5.1.3. Nedskrivninger ........................................................................................................ 46 5.2. IFRS 9 og IAS 39 sammenlignet i forhold til begrebsrammen ...................................... 49 5.3. IFRS 9s betydning for regnskabsaflægger og regnskabsbruger ..................................... 53 6. Konklusion ............................................................................................................................ 57 7. Litteraturliste ......................................................................................................................... 60 Side 3 of 63 Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015 20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud 1. Indledning The International Accounting Standards Board (IASB) offentliggjorde den 24. juli 2014 at, deres arbejde med at reformere den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter endelig var afsluttet, og at den nye IFRS 9 var klar i dens endelig form (ifrs.org). Den endelige version af IFRS 9 Finansielle instrumenter samler alle faserne i IASB’s arbejde med at erstatte IAS 39 nemlig klassifikation og måling, nedskrivninger og sikringsinstrumenter (iasplus.com). Standarden overskriver alle tidligere udgaver af IFRS 9, og den vil blive implementeret d. 1. januar 2018 (iasplus.com). IASB har siden 2008 arbejdet med at erstatte IAS 39, og de har taget arbejdet i faser. Formålet med IFRS 9 er at erstatte IAS 39 med en principbaseret og mindre kompleks standard (EFRAG). IASB udgav første udgave af IFRS 9 i 2009 med en ny model for klassifikation og måling af finansielle aktiver. Efterfølgende blev krav for finansielle forpligtelser tilføjet i 2010. Endelig blev IFRS 9 rettet til for at tilføje de nye regler for sikringsinstrumenter. Den endelige version af IFRS 9 tilføjer en ny forventet-tab nedskrivningsmodel (expected loss impairment) og erstatter klassifikations- og målings modellen, idet der tilføjes en den nye kategori ”dagsværdi gennem anden totalindkomst” (Fair Value through other comprehensive income – fremadrettet omtalt FVTOCI), samt en yderligere vejledning om hvordan man benytter forretningsmodellen og kontraktsmæssig cash flow test (iasplus.com). Finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i dag efter reglerne i IAS 39. Efter finanskrisen mente man, at reglerne på området skulle strammes op, og man gik derfor i gang med at udarbejde en ny standard - IFRS 9 (ifrs.org). Særligt tab på udlån blev opdaget for sent og i for lille en grad – ”too little to late” (pwc.blogs.com). Formålet med IFRS 9 er, at indregningen af finansielle aktiver skal ske på en måde, der sikrer, at regnskabet afspejler virksomhedens situation bedre, end det har været tilfældet ved brug af reglerne i IAS 39. Det er regnskabsbrugeren, og informationsværdien for denne, der har været i fokus i forbindelse med udarbejdelsen af IFRS 9. På den anden side står den finansielle sektor, for hvem den nye standard vil få stor betydning i forhold til regnskabsaflæggelse. De har løbende under udarbejdelsen forsøgt at påvirke den endelige standard, og standarden er også blevet ændret flere gange, inden den overhovedet er blevet færdig Side 4 of 63 Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015 20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud (iasplus.com). Fokus i denne opgave vil være på den endelige udgave fra juli 2014, der får virkning fra 1. januar 2018. Dog vil de løbende udgaver, ændringer og kommentarer blive inddraget i det omfang, at de kan bruges til at forklare, hvordan man er nået frem til den endelige udgave af IFRS 9. IFRS 9 er et modsvar til finanskrisen, hvorfor standarden indeholder nye modeller som løsning på nogle af de regnskabsmæssige problemer, der er konstateret under krisen. Med denne opgave ønskes det at lave en analyse af den nye standard og konsekvenserne heraf. Konsekvenserne for regnskabsbrugeren i forhold til øget informationsværdi i regnskabet vil være det primære fokus i opgaven. For at undersøge om et regnskab efter den nye standard vil have større informationsværdi for brugeren, sammenholdes standarden og dens dele med begrebsrammen under IFRS, hvilket danner grundlag for opgavens analyse. Det vil blive undersøgt, om de nye regler i IFRS 9 sikrer, at regnskabet i højere grad lever op til de kvalitative karakteristika for et regnskab, der er beskrevet i begrebsrammen, end det er tilfældet ved brug af IAS 39. Dermed undersøges den samlede informationsværdi for brugeren ved brug af IFRS 9 sammenlignet med IAS 39. Informationsværdien i en ny standard som IFRS 9 er vigtig, da hele formålet med udarbejdelsen af regnskaber er at sikre regnskabsbrugeren informationer, der støtter denne i at træffe økonomiske beslutninger. Hvis en standard ikke sikrer denne informationsværdi, vil det skabe regnskaber der er ikke er nyttige eller brugbare for regnskabsbrugeren. IFRS 9 og finansielle aktiver er valgt for denne opgave, da finansielle aktiver er et vigtigt bindeled mellem nutiden og fremtiden. De indeholder værdien af markedet, der i sig selv er intertemporale (Turner, 2010). Et lån har en værdi i dag, der bestemmes af de hændelser, der vil forekomme i fremtiden og et skiftende sæt af muligheder for at omsætte og handle fremtidig værdi for nutidsværdi via andre finansielle instrumenter (Turner 2010). Derfor er den nye standard, der forskriver hvordan man regnskabsmæssigt behandler finansielle aktiver, en vigtig del af grundlaget for et relevant og retvisende regnskab. 1.1. Problemstilling De største ændringer i den endelige udgave af IFRS 9 er de nye modeller for måling og klassifikation af finansielle aktiver, hedging og nedskrivninger af finansielle aktiver. Side 5 of 63 Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015 20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud Klassifikationen er afgørende for måden hvorpå virksomhederne udfører indregning og løbende måling af finansielle aktiver. Oven på de nye klassifikationer kommer ændringerne i forhold til nedskrivning af finansielle aktiver. Her vil der blive stillet nye krav til hensættelser til forventede tab på kreditorer. Dette skal sikre at registrering og indregning af tab sker tidligere, end hvad det ellers har været tilfældet ved IAS 39. Den nye standard er relevant at undersøge som kommende revisor, da de nye regler som udgangspunkt vil få betydning for alle virksomheder med finansielle aktiver i deres balance. Desuden er det interessant at se hvordan en udvikling i samfundet, kan skabe grobund for en ny standard, samt se hvordan interessenter forsøger at påvirke lovens udformning. Slutteligt er det interessant at undersøge om loven har nogen positiv betydning for regnskabsbrugeren i form af en højere informationsværdi i regnskabet. Den sidste del vil være det primære fokus i denne opgave. Opgaven vil altså undersøge nærmere, hvad de ovenstående nye tiltag rent teknisk betyder for udarbejdelse af regnskabet, samt analysere på hvilken betydning det får for regnskabsaflæggelsen i virksomhederne. Den primære tilgang til analyserne vil være, hvilken betydning det får for informationsværdien i regnskabet set fra regnskabsbrugerens synspunkt. Dette betyder analysen vil tage afsæt i begrebsrammen, herunder de kvalitative karakteristika, hvorfra man vil kunne vurdere informationsværdien. Der vil blive analyseret på hvor det helt konkret er, at IFRS 9 adskiller sig fra de gældende regler på området, stadig med fokus på informationsværdien for regnskabsbrugeren. Den endelige konklusion i dette speciale kommer il at indeholde holde et overblik over hvad den nye IFRS 9 indeholder, og hvilken konsekvens det har for informationsværdien i regnskabet, samt hvad det kommer til at betyde for virksomhederne der aflægger regnskab efter IFRS 9. At skabe et klart overblik over hvad IFRS 9 indeholder er meget relevant for det fremtidige virke som revisor, da alle kunder der aflægger regnskab efter IFRS vil blive omfattet af de nye regler. 1.2. Problemformulering Hovedspørgsmål: - Hvordan ændrer IFRS9 på indregning og måling af nedskrivninger på finansielle aktiver i forhold til IAS39, og hvilken betydning har de nye krav for informationsværdien i regnskabet? Side 6 of 63 Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015 20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud Supplerende spørgsmål: - Hvem er IFRS 9 relevant for? - Hvilket formål har IFRS 9? - På hvilken måde vil IFRS 9 sikre, at regnskaberne lever bedre op til de grundlæggende krav til regnskabet i følge begrebsrammen, end det er tilfældet ved brug af IAS 39? - Hvilken konsekvens får det forventede tab-princip på nedskrivninger af udlån og tilgodehavender for henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger? 1.3. Struktur og metode Udgangspunktet for arbejdet med denne afhandling er en teoretisk og konceptbaseret analyse, der primært består i at undersøge hvorvidt IFRS 9 vil højne kvaliteten af rapportering og dermed informationsniveauet i rapportering for brugerne af regnskabet. Dette undersøges og analyseres ved at sammenholde IFRS 9 med begrebsrammen, der er udarbejdet af IASB, og som støtter udviklerne af nye standarder, samt sikrer ensartethed i regnskaber på internationalt plan. Hele omdrejningspunktet i opgaven er den nye standard. Som udgangspunkt vil jeg ikke henvise til standarden hver gang jeg kommenterer på den, da den er baggrunden for hele opgaven. Der vil dog blive inddraget henvisninger, de steder det findes relevant for forståelsen af beskrivelsen eller analysen. Da omdrejningspunktet i denne opgave er en helt ny standard, der først er endeligt vedtaget i 2014 og først gælder fra 1. januar 2018, er der valgt en teoretisk tilgang til opgaven. Det er ikke muligt at lave en empirisk undersøgelse af, hvad den nye regulering har af betydning, da ingen endnu har aflagt regnskab på baggrund af den. Derfor tager jeg udgangspunkt i lovteksten og de mange artikler der er skrevet om den nye lov. Jeg vil sammenligne IFRS 9 med IAS 39 der i dag er gældende på området. Sammenligningen vil både være i forhold til det rent regnskabspraktiske, men også sammenholdt med begrebsrammen. Begrebsrammen er valgt som udgangspunkt for analysen, da IAS 1 peger på begrebsrammen til udfyldelse af begrebet retvisende billede. Man vil Side 7 of 63 Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015 20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud altså ved en analyse med baggrund i begrebsrammen kunne komme med en konklusion omkring, hvorvidt den nye standard sikrer, at vi får regnskaber, der giver et retvisende billede. Begrebsrammen benyttes ligeledes af IASB når de skal udvikle nye standarder og revidere nuværende. Ved sammenligningen af to standarder kan man sammenligne dem punkt for punkt, på et regnskabsteknisk niveau, men når det skal sammenlignes hvilken standard der sikrer det mest retvisende billede, vurderes begrebsrammen som det bedste grundlag for analyse og konklusion. Derfor benyttes begrebsrammen som et af hovedpunkterne i analysen. Hensigten med specialet er at bidrage til diskussionen om, om den regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver efter IFRS 9 er mere hensigtsmæssig end IAS 39 set i forhold til informationsværdien i regnskabet. Strukturen i opgaven er bygget op sådan at den første del er en kort beskrivelse af den nuværende standard IAS 39, en dybere gennemgang af IFRS 9 med henvisninger til forskelle fra metoderne i IAS 39. Dernæst følger en beskrivelse af begrebsrammen, og dennes rolle i udarbejdelsen, implementeringen og brugen af en ny standard som IFRS 9. Dernæst kommer analysen hvor begrebsrammens principper holdes op i mod den nye standard, for at finde ud af om den nye standard vil skabe regnskaber der lever op til de forskrifterne der er i begrebsrammen. Der vil altså i specialets diskussion tages udgangspunkt i IASB’s begrebsramme, hvorfra det vil blive diskuteret hvorvidt principperne i IFRS 9 lever op til begrebsrammen. Analysen om hvorvidt der er mere hensigtsmæssig information indeholdt i regnskaberne, med en højere grad af informationsværdi for regnskabsbrugeren baseres på hvordan IFRS 9 bidrager til opfyldelse af de kvalitative karakteristika i begrebsrammen. Derudover følger en diskussion om hvorvidt de nye bestemmelser kan være med til at afspejle virksomheders økonomiske situation, herunder om de nye bestemmelser kan være med til i højere grad at bidrage til et mere retvisende og troværdigt billede af den virksomhed der aflægger regnskab. Der vil ske en sammenligning af IFRS 9 med IAS 39 med begrebsrammen som omdrejningspunkt, for at undersøge om der er en større grad af information i regnskaberne der aflægges efter den nye stanard. Slutteligt vil det blive undersøgt hvilken betydning IFRS 9 får for de der skal udarbejde regnskaberne, og for slut brugeren. Side 8 of 63 Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015 20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud 1.4. Afgrænsning IFRS 9 indeholder også bestemmelser om regnskabsmæssig sikring, også kaldt hedging, og ændringer i egen kreditværdighed. Disse emner vil ikke blive gennemgået i opgaven. Der er en naturlig sammenhæng mellem klassifikation og nedskrivninger, da klassifikationen har betydning for nedskrivningerne, der gør at opgavens fokus i stedet er lagt på disse to emner. Der vil i denne opgave blive lagt et primært fokus på de finansielle aktiver, og de finansielle forpligtigelser vil derfor ikke blive behandlet. Dette skyldes at ændringerne i IFRS 9 fra reglerne i IAS 39 får størst betydning på aktivsiden af balancen (Deloitte – b). IFRS 9 indeholder dog to ændringer til bestemmelserne i IAS 39 for finansielle forpligtelser. Undtagelsen i IAS 39, der gør at afledte finansielle instrumenter relateret til unoterede aktier i visse tilfælde kan måles til kostpris, ophæves. Det vil sige at efter IFRS 9 skal alle afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi. Derudover skal virksomheder som vælger at måle finansielle forpligtelser til dagsværdi præsentere den del af periodens ændring i dagsværdi, som kan henføres til ændringer i virksomheden egen kreditværdighed i anden total indkomst efter IFRS 9 (Deloitte – b). Grundet det begrænsede omfang af ændringer fra IAS 39 til IFRS 9, vurderes det rimeligt at afgrænse fra denne del af IFRS 9, da det ikke vil give nogen værdi til opgaven at analysere på forskellen på to næsten ens standarder. 1.5. Kildekritik Der anvendes til opgaven både primære og sekundær data i form af faglitteratur, regnskabsstandarder, publikationer o. lign. Informationssamlingen er afgrænset til 1. maj 2015 for offentliggjorte ændringer til standarderne. Dermed vil eventuelle ændringer i begrebsrammen der forventes at komme efter denne dato ikke blive behandlet. Da der er tale om en helt ny standard, der først blev endelig færdiggjort for et år siden, og som endnu ikke er godkendt i EU, er stort set alt litteraturen første håndsindtryk fra interessenter. Dette er i særdeleshed de fire store revisionshuse Pwc, Deloitte, KPMG og EY, samt de danske revisorers interesseorganisation i Danmark FSR (Foreningen for Statsautoriserede Revisorer). Der er endnu ingen der har aflagt regnskab efter de nye regler, og af samme grund har det ikke været muligt at Side 9 of 63