”I have always heard that Denmark is supposed to be the country of Human Rights!?” - En pædagogisk antropologisk undersøgelse af kvindelige ofre for menneskehandels navigation ind i, rundt om og ud af kategoriseringer Pædagogisk antropologi Sommer 2012 Julie Laursen Studienummer: 20053385 Vejleder: Ida W. Winther Eksamensform: Skriftligt speciale Omfangskrav: 192.000 - 240.000 anslag inkl. noter, mellemrum og abstract Specialets omfang: 239.993 anslag inkl. noter, mellemrum og abstract ”I have always heard that Denmark is supposed to be the country of Human Rights!?” INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT ........................................................................................................................................ 2 1. INDLEDNING ................................................................................................................................ 4 2. PRÆCISERING AF ET PROBLEM ........................................................................................... 5 2.1 BEGREBSAFKLARING OG KONTEKSTUALISERING ......................................................................... 8 2.2 SPECIALETS RUTER .................................................................................................................... 10 3. STEMMER I (FORSKNINGS)FELTET................................................................................... 11 4. METODE ...................................................................................................................................... 20 4.1 FELTEN – DET EMPIRISKE UDSNIT .............................................................................................. 20 4.2 METODOLOGISKE OVERVEJELSER .............................................................................................. 24 4.3 METODEN - DELTAGEROBSERVATION ....................................................................................... 28 4.4 REFLEKSIONER OVER ETIK ......................................................................................................... 35 4.5 SAMTALER OG INTERVIEWS ....................................................................................................... 36 5. MENNESKETS RET FASTSLÅS – OG UDFORDRES ......................................................... 40 6. ANALYSE..................................................................................................................................... 50 6. 1 AT NAVIGERE IND I, UD AF OG RUNDT OM KATEGORIEN ”OFFER FOR MENNESKEHANDEL” ......... 51 6.2 TRO PÅ TRO ELLER PÅ RETTIGHEDER?........................................................................................ 56 6.3 NY DAG, NYT HÅB ...................................................................................................................... 64 6.3.1 Håb i form af netværk ........................................................................................................ 64 6.3.2 Håbet om legalitet.............................................................................................................. 73 6.3.3 Håb i form af mandlige relationer ..................................................................................... 76 7. KONKLUSION OG NYE HORISONTER ............................................................................... 86 LITTERATURLISTE ..................................................................................................................... 89 ELEKTRONISKE KILDER: ......................................................................................................... 97 FORSKNINGSRELATEREDE AKTIVITETER ........................................................................ 99 BILAG ............................................................................................................................................. 100 BILAG 1. UDDRAG AF PALERMO PROTOKOLLEN............................................................................ 100 BILAG 2. UDDRAG FRA THE UNIVERSAL DECLARATION OF HUMAN RIGHTS, UNITED NATIONS ... 101 Abstract This Master Thesis examines two main research questions which are analyzed through a focus on the macro level; the discourses formed by (part of) the scholarship, the policymakers and the activists within the field of Human Trafficking and the micro level; the trafficked women’s everyday life, in order to pinpoint the discrepancy between the two levels. The macro level revolves around the discourse of women officially identified by the Danish State as victims of Human Trafficking constructing them as either innocent victims or illegal immigrants thus conducting their possible fields of action (Foucault 2003). My analytical foci derives from and builds upon ten months of anthropological fieldwork in what I have anonymized as the “House” in which nine (primarily Nigerian) women between the age of 20 to mid-30, who have been categorized by the Danish State as ”victims of human trafficking”, live or have previously lived. I have examined which practical implications this discourse have for the women’s possibilities and identified the strategies, hopes and networks that the women themselves find meaningful in their navigation in their everyday life (Vigh 2003). My main method was participant observation, which guided my choice of other methods, such as interviews with representatives from the Danish Police, the Center against Human Trafficking and the Institute of Human Rights. I have identified three dominating perspectives in the research body, policy papers and activists approaches towards Human Trafficking; the first is a neo-abolitionist feminist perspective, the second is a ”crime and security” perspective and finally a third perspective, which this Thesis is inspired by and intended as a contribution to; a transnational, post- colonial, critical feminist perspective wherein the women’s own agency is at the core of the researchers analytical interests. All of the aforementioned contesting actors seem to agree upon the importance of persevering the victims of Human Trafficking´s violated Human Rights but is unclear precisely which Rights, who violated them and how they should be (re)gained and most importantly, if a Human Rights thinking actually means concrete benefits for the women (Soirilas 2011). Therefore I have examined both the theoretical concept of Human Rights and Humanitarianism in regards to Human Trafficking and the practical implications of Human Rights in the everyday life of the women from the House. The crime and security perspective is dominant in the political discourse in Denmark, but functions alongside a discourse where the ”ideal” ”victim of human trafficking” is an innocent, deceived, poor young woman. When this “ideal victim” is arrested by the police she, in most cases, “transmogrifies” (Davidson 2010) into an illegal immigrant who must be deported. The thesis 2 argues that it is marginals that determine whether an identification as a ”victim of human trafficking” means special rights, help, a ”voluntary return” or instant deportation to the woman’s country of origin. The identification of victims of human trafficking is difficult for the Danish authorities, due to the search for and criteria of the ”ideal victim” and the women are not willing to ”cooperate” with the police nor the social organization. My empirical material points to the fact that the women do not necessarily describe themselves as ”victims” but rather as migrants or asylum seekers, determined for a better (economic) future for themselves and their families which make their need for ”rehabilitation” or “voluntary return” minimal and their need for employment maximal. The women don’t mind “acting” as the ideal victim in order to possibly achieve Asylum in Denmark, but otherwise they value concepts such as family, religion, relations and hope as opposed to Human Rights in their struggles to stay in Denmark. I conclude by highlighting that the Human Rights approach embedded in the discourse regarding innocent victims versus illegal immigrants, which tries to define the women’s subjectivities, do have a tremendous affect on their possibilities. The women on the other hand constantly deploy alternative, ambiguous navigation strategies in their everyday lives which means that the micro and macro level never intertwines and most of the women are either deported or end up disappearing from the authorities. 3 1. Indledning Blossom1 og jeg bliver siddende ved det lange brune spisebord, efter vi alle har spist aftensmad. Mimi er gået ind i det lille computerværelse for at påbegynde sit arbejde med lektierne, Jessica taler i telefon, Faith vasker op og kun fjernsynets stille nyhedsstrøm i tv-stuen bag de franske døre forstyrrer stilheden i den store spisestue. Blossom fortæller mig om sin dagligdag, om de udfordringer hun oplever, samt hendes religiøse tolkning af de problematikker som hun føler sig uretfærdigt udsat for. Blossom skal egentligt deltage i sin ”forberedte hjemsendelse2” til Afrika trods sin officielle placering i kategorien ”offer for menneskehandel”, men hun finder det helt umuligt at skulle rejse tilbage og har derfor søgt om asyl i Danmark. Blossom gør store øjne, hæver stemmen som i forvejen er presset og hæs, hvorefter hun gør mig det klart, hvor desillusionerende hun oplever situationen er: ”When I was in Africa, before, before, I have always heard that Denmark is supposed to be the country of Human Rights!? Look at Haiti, what is paper for Haiti? Haiti didn’t help no- one, and the earth broke, many people suffer. It was God - he sees everything and he punishes them now. Paper is nothing in Haiti now! Like Japan, with the water everywhere, the flood came. God saw what they did. It is the same for Denmark; you people don’t help people like me and now see what´s happening!? Denmark don’t have jobs, money, nothing anymore! Because God sees it, he knows. You don’t feel help and he will punish you some way. Now those people send me go to prison for four months, I am not a criminal! Now I have rejection, no paper and they send me go see psychologist. They give me medicine for the head, for crazy people, I am not crazy” (Uddrag af feltnoter december 2011). 1 Blossom er et opdigtet navn, ligesom alle øvrige navne og steder i specialet er anonymiserede. 2 En ”forberedt hjemsendelse” er den danske regerings primære tilbud til ”ofre for menneskehandel” og består af en vifte af tilbud. Center mod Menneskehandel (oprettet i 2007 under Servicestyrelsen) er ansvarlige for forløbet, som indebærer en udvidet refleksionsperiode (fra 30 dage til 100 dage) hvori et ”offer for menneskehandel” har lovligt ophold i Danmark mod at vedkommende deltager i den forberedte hjemsendelse, som også indeholder en officiel kontaktperson, tilbud om psykologhjælp, kurser, sundhedshjælp og anden rehabilitering. Den forberedte hjemsendelse primære mål er at: ”medvirke til at styrke det enkelte menneske og dermed forhindre at de pågældende bliver handlet igen...” www.centermodmenneskehandel/hvad-gor-danmark/hjaelp-til-ofre-for-menneskehandel/forberedt- hjemsendelse-for-voksne-ofre-for-menneskehandel Udlændingeservice samarbejder med International Organization for Migration (IOM) om den egentlige hjemrejse, hvori kvinden tildeles et etablerings beløb og følges af NGO´er i oprindelseslandet i op til tre måneder (Interview med Lüttichau d. 17.10.2011). 4 2. Præcisering af et problem Specialets analytiske interesse(r) er vokset ud af empirien fra mit ti måneder lange feltarbejde i et særlig beskyttet Hus3, for (afrikanske) kvinder som af den danske stat4 er kategoriserede som ”ofre for menneskehandel” til prostitution. Empirien fra mit feltarbejde i Huset og herfra genererede analytiske opmærksomheder, er rygraden og omdrejningspunktet for specialet. Mit metodologiske og metodiske fundament stammer fra pædagogisk antropologi, og jeg vil samtidig udforske min retsantropologiske interesse, hvorfor dette særlige perspektiv vil bidrage med nye ideer til forskningstraditionen indenfor pædagogisk antropologi. Der eksisterer forholdsvis store mængder forskning indenfor menneskehandelsspektret, som primært er opdelt mellem Social Sciences og Law/Criminology (Gozdziak & Laczko 2005). Forskningstraditionen indenfor menneskehandel beskæftiger sig ofte ikke med kvindernes egne fortællinger. I de undersøgelser der foreligger fra feltet anvendes i stedet empirisk materiale fra interviews med professionelle aktører fra eksempelvis NGO´er, aktivistgrupper og policy makers (Ibid.; Zhang 2009; Weitzer 2007). Med fokus på kvindernes egne fortællinger og betydningsdannelser, ønsker jeg at bidrage til den eksisterende forskning i menneskehandel og dermed synliggøre de ellers oversete perspektiver. Mit feltarbejde henledte min opmærksomhed på et empirisk problem som jeg vil forfølge i specialet, nemlig diskrepansen mellem det antal kvinder (176 kvinder i tidsrummet 2007 - 2011) som identificeres af den danske stat som ”ofre for menneskehandel”, og det antal som tager imod den ”forberedte hjemsendelse” (Friis et. al. 2011). Fra 2007 til og med udgangen af første halvår 2011 har 26 kvinder modtaget en forberedt hjemsendelse via Center mod Menneskehandels samarbejde med International Organization for Migration (IOM). Hvordan kan det være at 150 kvinder ikke ønsker at modtage denne hjælp, og i stedet deporteres som illegale immigranter eller vælger at forsvinde fra myndighedernes åsyn? Og hvordan giver det mening at 71 % af de kvinder som kom i kontakt med Center mod Menneskehandel i 2011, først var blevet anholdt af politiet? Burde de ikke selv opsøge hjælp fra de danske myndigheder eftersom de diskursivt5 fremstilles som ofre for ”vores tids slavehandel6”(Friis. et. al. 2011)? 3 Jeg har valgt at anonymisere det specifikke sted som henholdsvis Hus og Huset, idet ”bosted”, ”boform”, ”opholdssted” mv., giver uønskede konnotationer til de mange boformer som, i modsætning til Huset, er institutionaliserede i en pædagogisk praksis. 4 Jeg skelner ikke mellem begreberne ”State”, ”Nation” eller ”Nation-State” og det er tilstrækkeligt at fastslå, at jeg taler om et givent lands styre og administration når jeg skriver stat/staten/stater (Hall 1989, Poggi 1990, mfl.). 5 Jeg forstår ”diskurs” som en samling af talemåder om et givent felt, som er determinerende for hvorledes dette kan forstås (Foucault 2003). 6 Dele af forskning og policy dokumenter indenfor menneskehandel, sidestiller menneskehandel med slavehandel. Dette har en stor retorisk kraft, men ikke en empirisk bundklang, idet de implicerede kvinders mulitfacetterede oplevelser 5 Et af specialets centrale argumenter er, at diskurser omkring ofre for menneskehandel er medkonstruktører af hierarkier af ofre hvori der skabes et kontinuum af ”offerhed” fra det helt ”uægte” til det helt ”ægte” offer. Hierarkiet af ofre manifesterer sig på mangfoldige måder, eksemplificeret her i en nyhed fra april 2012 på Center mod Menneskehandels hjemmeside: ”Ifølge Rigspolitiet rejser et stadigt større antal migrantarbejdere fra fattigdom i deres hjemland mod Danmark i håb om en bedre tilværelse. Det lykkes for nogle, men andre ender med at blive groft udnyttet. Blandt disse udnyttede migrantarbejdere, kan der derfor forekomme ofre for menneskehandel”7 Det er bemærkelsesværdigt hvordan ”udnyttede migrantarbejdere” ikke repræsenterer tilstrækkeligt med offerkarakteristika hvorfor Center mod Menneskehandel finder det nødvendigt at pointere, at der iblandt disse udnyttede migrantarbejdere findes ”rigtige” ofre for menneskehandel. Kvinderne fra Huset falder ind under den danske stats officielle definition af ”ofre for menneskehandel”, men adskiller sig ikke per se fra andre ”udnyttede migrantarbejdere”. Fælleskategorien ”offer for menneskehandel” er ikke ensbetydende med at kvindernes historier eller videre skæbner er ens. Tværtimod er det et af specialets empiriske argumenter, at det er marginaler som kan være afgørende for, om kategorien ”menneskehandlet” betyder særlige rettigheder, deportering eller opholdstilladelse. På den vis vil jeg undersøge det konfliktuelle møde mellem kvindernes egne fortællinger, perspektiver og strategier og den gældende lovgivning indenfor menneskehandel, anti- trafficking policys og en menneskeretlig8 tilgang til beskyttelse af og hjælp til ofre for menneskehandel. Specialet har en retsantropologisk interesse i og med min interesse retter sig mod den overordnede lovgivning og policys, som har betydning for kvindernes mulighedsrum, samt en pædagogisk-antropologisk interesse i kvindernes egen navigation i hverdagslivet. Mit metodologiske, metodiske og epistemologiske grundlag udspringer fra pædagogisk antropologi, og retningsgiver dermed de analytiske snit, som specialet tager, hvilket muliggør et retsantropologisk med menneskehandel ikke giver mening at beskrive som ækvivalent til slavehandel (fx Andrijasevic 2010; Doezema 2010; Hoyle 2011). 7 www.centermodmenneskehandel.dk/nyheder/naar-migrantarbejdere-udnyttes 8Jeg tager afsæt i FNs Menneskerettighedskonvention fra 1948 (Se Bilag 2.) og FNs særlige ”Convention on the Eliminaton of all Forms of Discrimination of Women” (CEDAW), Artikel 6: “States Parties shall take all appropriate measures, including legislation, to suppress all forms of traffic in women and exploitation of prostitution of women”. (https://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/text/econvention.htm#article6) 6 blik på min empiri, idet empirien har dannet grundlag for, hvilke teoretiske perspektiver jeg måtte anlægge. Idéhistoriker Lars Henrik Schmidt og ditto Jens Erik Kristensen diskuterer den Andens selvforhold, som netop det pædagogikken retter sig mod (Schmidt 2000, 1981; Kristensen 20079). Schmidt trækker på Foucault og dennes governmentality begreb for at analysere, hvordan moderne styreformer leder sind frem for kroppe, leder den Anden til at kunne lede sig selv, og hvordan den Andens fremtidige mulighedsrum bestemmes af netop denne (selv)ledelse (Foucault 2003; Schmidt 2000). For at kunne ændre og styre til selvstyring, må man dog vide hvilke subjekter man har med at gøre, den Anden skal skabes eller konstrueres om man vil, førend denne kan ledes – eksempelvis Oplysningstidens konstruktion af ”De Gale” hvorom Foucault skriver: ”Den skabte den fremmede lige dér, hvor man ikke havde anet hans eksistens” (Foucault 2003, s.103). Netop afgrænsning og determinering af hvilke subjekter kvinderne fra Huset er, står højt på den politiske, forskningsmæssige og sociale dagsorden, men min empiri viser, at der ingen faste mønstre findes i hverken deres identitet eller deres handlinger, hvorfor de pendulerer mellem tilladte og ikke-tilladte positioner. Kvinderne fra Huset navigerer i en art uafgørelighedszone idet de bevæger sig i yderkanten af rammerne for de dominerende diskurser på menneskehandelsfeltet, hvor deres handlinger, håb og strategier giver mening i helt bestemte kontekster – men bestemt ikke i andre. Det er en analytisk udfordring at gribe handlinger i bevægelse og ustabilitet frem for i fastlagte felter eller mønstre, hvorfor jeg er inspireret af antropologen Henrik Vigh og hans studie af ”social navigation” blandt unge mænd i Guinea Bissau (Vigh 2003 & 2004). Vigh argumenterer for, at betragte handlingers tidslighed som mere end bare nutidige og umiddelbare, men som udspændte over fortid, nutid og fremtid, hvilket fordrer en analytisk tilgang som kan rumme forestillinger, uforudsigelighed og navigation i samme. Vigh beskriver hvordan han blev opmærksom på social navigation, ved at tage sine informanters omskiftelige liv alvorligt og sigtede efter at synliggøre hvordan: ”handling, kontekst og planlægning ikke er adskilte sekvenser, men at de er i konstant dialog og løbende genfortolkes i praksis, og at det mål, der navigeres efter, konstant defineres og redefineres alt efter de muligheder, der foreligger i det nuværende terræn; det vil sige i 9 www.vejledning.net/Sider/Kurser%20.../JensErikKristensen2.doc 7 forhold til vores muligheder for at bevæge os i terrænet og i forhold til den måde terrænet bevæger os på” (Vigh 2004, s. 131). Den akademiske, aktivistiske og politiske verden søger at fastslå præcis hvilke kontekster kvindelige ofre for menneskehandel befandt sig i, befinder sig i og vil befinde sig i – men tager ikke højde for den kontekstuelle omskiftelighed i kvindernes liv. Menneskehandel og ofre for samme bliver konstrueret som en del af et større governmental projekt, hvilket fordrer en analytisk opmærksomhed på de problematiseringer af menneskehandel som er konstruerede i et specifikt tidsrum af varierende aktører samt fremstår som den ”sande” og statiske repræsentation af, hvorledes man skal forstå og govern menneskehandel (Butler i Aradau 2008 & Agustín 2007). Ovenstående mikro indblik i min kommende analyse, danner grobund for mit teoretiske pædagogisk antropologiske ståsted, idet jeg trækker på begreber og teoretikere som ofte benyttes i pædagogisk antropologisk analyse. Samtidig synliggøres min ambition om at illustrere, hvorledes kvindelige ofre for menneskehandel fremstilles som en art ”abjects” (Butler i Aradau 2008) hvorom diskursive kampe udspiller sig i forsøget på at definere, om de skal betragtes og behandles som passive ofre for organiseret kriminalitet eller som bevidste og handlende (illegale) migranter. Uanset hvilken definition forskellige aktører indenfor akademia, policy makers og aktivister finder meningsfuld, enes de alle om vigtigheden i at vægte ofre for menneskehandels menneskerettigheder højt. Menneskerettigheder bliver dermed en art `magiske amuletter´ (Hastrup 2002) i den forskningsmæssige, politiske og praktiske debat, hvilket ansporede mig til at undersøge opkomsten af ideologien om menneskets ret og dennes praktiske virkninger i hverdagslivet for kvinderne fra Huset. Med udgangspunkt i ovenstående optakt til specialets centrale problemstillinger, søges følgende to forskningsspørgsmål besvarede: * Hvilke implikationer har en diskursiv fremstilling af kvinderne som henholdsvis passive ofre og illegale migranter for kvindernes mulighedsrum? * Hvilke fortællinger, strategier og betydningsdannelser fremhæver kvinderne selv i deres navigation ind i, ud af og rundt om kategorien ”offer for menneskehandel”? 2.1 Begrebsafklaring og kontekstualisering Det er relevant at pointere, at jeg, for læsevenlighedens skyld, bruger den upræcise fællesbetegnelse menneskehandel frem for eksempelvis menneskehandel af kvinder til prostitution (Zhang 2009). Ved at tydeliggøre at mit fokus i specialet er på kvindelige ”ofre for menneskehandel”, skriver jeg 8 mig ind i en forskningsmæssig kontekst, hvor der er stigende opmærksomhed på, at uforholdsvis meget forskning om menneskehandel fokuserer på menneskehandel af kvinder til prostitution, selvom menneskehandel transcenderer alder, køn og geografi (Ibid.). På den vis kunne jeg ligeså vel have valgt at fokusere på det store antal af mænd fra det globale syd, som er ofre for menneskehandel til udnyttelse af arbejdskraft i eksempelvis rengørings-, byggebranchen eller landbruget i Vesten (Ibid.; Weitzer 2007). Med dette in mente vil jeg argumentere for en særlig analytisk fordel i at have fokus på menneskehandel af kvinder til prostitution. Dette fokus giver mulighed for at kommentere og belyse forskellige aspekter af eksempelvis migrationsdebatten ved hjælp af kvindernes fortællinger eftersom det lige præcis er i dette crux, at bl.a. feministiske, policymakers og politiske aspirationer bliver synlige. Derudover ønsker jeg at præcisere, at jeg bruger begrebet prostitueret eller prostitution når jeg beskriver andre aktørers betegnelser for kvinderne i Huset, hvorimod jeg skriver ”solgte sex” eller lignende når jeg selv betegner deres tidligere tilværelse. Dette er både en indskrivning i en bestemt del af forskningsfeltet på området, hvilket uddybes i Stemmer i (forsknings)feltet, samt en præcisering af betydningen af handlingen i at sælge sex, frem for en værensmæssig betegnelse som prostitueret (fx Plambech 2010; Andrijasevic 2010; Agustín 2007; Holm 2006; Spanger 2011). Endvidere finder jeg det væsentligt at pointere, hvordan jeg bruger begreberne illegale migranter og udokumenterede migranter kontekstafhængigt gennem specialet. Jeg læner mig op ad migrationsforsker Nando Sigonas forståelse af illegalitet i (Vesteuropæiske) asylsystemer, idet han argumenterer for, at illegalitet ikke udelukkende er en abstrakt kategori, men et resultat af nogle specifikke politiske beslutninger, som konstruerer en kategori af illegalitet for uhomogene grupper af mennesker: ”The experience of being undocumented is not an abstract condition; on the contrary, it is defined and shaped by specific legal arrangements, which in turn produce `illegal aliens´ […] whose political and legal subjectivity is contingent to the specific legal and policy arrangements, as well as the broader social, political and geographic context that made them” (Sigona 2012, s.50). På den vis betegner jeg kvinderne som illegale migranter i de tilfælde hvor andre aktører i deres liv, som eksempelvis det danske politi og Udlændingeservice, har kategoriseret dem som værende illegale. Jeg vil samtidig pointere det upræcise i myndigheders beskrivelse af migranter som udokumenterede, i og med at de ofte har masser af dokumenter, det er bare ikke de rigtige 9