Fænomenologi som supplement til videnskabelige studier af dyr Foto: Gregory Colbert - et kropsfænomenologisk perspektiv Kandidatspeciale, Anvendt filosofi, Aalborg Universitet, maj 2017 Af Anne Line Kollerup Oftedal Vejleder Jes Lynning Harfeld, AAU Medvejleder Karen Thodberg, AU 1 Indholdsfortegnelse Indledning…………………………………………………………………………………………………………………..…… s. 4 - Problemformulering…………………………………………………………………………………….……… s. 6 Metode og læsevejledning……………………………………………………………………………..……… s. 7 Klassisk forståelse af videnskab………………………………………………………………………… s. 11 - Videnskabsteoretisk overblik……………………………………………………………………….… s. 12 - Demarkationsdebatten……………………………………………………………………………….…… s. 17 - Opsummering…………………………………………………………………………………………………..… s. 20 Videnskab og dyr…………………………………………………………………………………………………..…… s. 22 - Dyrestudier i et historisk perspektiv……………………………………………………………… s. 22 - Hvorfor ikke antropomorfisme?......................................................................... s. 27 - Opsummering………………………………………………………………………………………..…………… s. 30 Den fænomenologiske disciplin……………………………………………………………………..… s. 31 - Grundtanker i fænomenologien………………………………………………………………….… s. 31 - At gå til sagen selv……………………………………………………………………………………………… s. 33 - 1.persons perspektivet…………………………………………………………………………………..… s. 34 - Livsverden…………………………………………………………………………………………………………… s. 35 - Fænomenologisk indstilling………………………………………………………………………….… s. 36 - Opsummering……………………………………………………………………………………………..……… s. 37 Merleau-Pontys kropsfænomenologi…………………………………………………………… s. 39 - Den kropslige vending………………………………………………………………….…………………… s. 39 - Egenkroppens permanens………………………………………………………………….…………… s. 40 - Egenkroppen og omgivelserne……………………………………………………………….……… s. 42 - Fortrolighed med verden……………………………………………………………………………….… s. 44 - Kropslig sameksistens………………………………………………………………………………….…… s. 48 - Opsummering…………………………………………………………………………………………………..… s. 52 Kropsfænomenologisk perspektiv på dyr…………………………………………………… s. 54 - Kontinuerlig tilblivende kropslighed…………………………………………………..………… s. 58 - Væren i verden…………………………………………………………………………………………………… s. 61 - Adgang til den andens verden………………………………………………………………………… s. 65 - Væren og evolution…………………………………………………………………………………………… s. 68 - Opsummering………………………………………………………………………………………..…………… s. 69 Fænomenologi i praksis……………………………………………………………………….………………… s. 71 - Indstillingen………………………………………………………………………………………………………… s. 72 - Fortolkning iht. fænomenologiske undersøgelser…………..….…………………….. s. 77 2 - Empati & den fænomenologiske indstilling………………………………………………… s. 80 - Opsummering…………………………………………………………………..………………………………… s. 83 Diskussion……………………………………………………………………………………………………………………… s. 84 Konklusion…………………………………………………………………………………………..……………………….. s. 93 Litteraturliste…………………………………………………………………………………….………………………… s. 95 Resumé (engelsk)……………………………………………………………………………………………………. s. 102 3 Indledning At være i verden sammen med andre er for de fleste et givent faktum. At vi ikke er indfældet i en solipsistisk eksistens, uden mulighed for at nå den anden, er formentlig ikke en opfattelse, der præger de fleste menneskers tilværelse. Vi indgår dagligt i relationer til andre mennesker – nært eller perifert – uden at stille de store spørgsmål herved (Thøgersen 2013a). Men ikke kun relationer til andre mennesker gør sig gældende for os. For mange mennesker er relationer til andre dyr et betydningsfuldt aspekt af deres tilværelse. For andre er relationer til andre dyr ikke noget, de skænker mange tanker. Men de er der. Dyrene. Lige omkring os. Sameksistensen er ikke blot interpersonel, men inter-artslig (Acampora 2006). Men denne inter-artslige sameksistens er også præget af en distinktion mellem menneske og dyr, mellem natur og kultur (DeMello 2012, Haraway 2003,2008). Dyr bruges som en samlebetegnelse for de, der ikke er menneskelige, som et tegn på at mennesket som eksistens adskiller sig i væsentlig grad fra dyrene. En adskillelse, der siden 1970’ernes etiske vending, har fået mere og mere opmærksomhed (Weil 2007). Afgørende var det da den australske filosof Peter Singer (1946-) introducerede begrebet speciesisme (”speciesism”, Singer 2009: 6) – et begreb, der er at sidestille med racisme og sexisme og som henviser til den diskriminering af andre dyr, der foregår overalt i verden. Den amerikanske filosof Tom Regan (1938-2017) fulgte trop og introducerede bl.a. begrebet ”Subject-of-a- life” (Regan 2004: 243). Et begreb, der henviser til nogle væsentlige kriterier, som et individ skal leve op til for at kunne blive indregnet i den etiske sfære. Og etikken vil næsten altid spille en rolle, når blikket falder på sameksistensen – også den inter-artslige. Dog er det ikke etik, der er mit primære ærinde i opgaven her. Derimod retter mit fokus sig mod det videnskabelige studier af dyr, som en del af det videnskabelige felt kaldet antrozoologi. I dag er det ikke ualmindeligt, at dyr bruges i forbindelse med forskellige terapeutiske interventioner (Thodberg & Christensen 2014, DeMello 2012). Dette gør sig bl.a. gældende med Trygfondens besøgshunde, der, 4 sammen med deres mennesker, besøger ældre mennesker på plejehjem rundt omkring i Danmark1. Denne anvendelse af dyr er blevet genstand for mere og mere forskning i forbindelse med netop det nyere tværfaglige videnskabelige felt kaldet antrozoologi – eller human-animal studies (DeMello 2012, Hansen & Thodberg 2014). Antrozoologiske forskere kommer fra et bredt udsnit af akademiske discipliner såsom filosofi, psykologi, sociologi, historie, samfundsvidenskab, biologi og ikke mindst etologi (DeMello 2012). Formålet er at studere de mange relationer mellem mennesker og dyr, der findes. Dermed er studier af andre dyr betydningsfulde. For en genuin undersøgelse af dyr-menneske relationer, må inkludere undersøgelser af dyrene. Sådanne studier af dyr hævdes at være tungt influeret af den klassiske forståelse af videnskab, der er funderet i den videnskabelige revolution og i særdeleshed af det positivistiske videnskabsteoretiske perspektiv (Acampora 2006, Lestel et al. 2014, Dawkins 2012). Et sådant empirisk-positivistisk forankret perspektiv på videnskab har ledt til mere eller mindre skarpe kritikker af det tilsyneladende reduktionistiske syn på dyr (se bl.a. Acampora 2006, Lestel et al. 2014, Bekoff 2013). Et gestaltskifte – et andet standpunkt, et anderledes syn på dyr og en ny tilgang til studier af dyr er da også efterspurgt (Harfeld 2017, Acampora 2006, Lestel et al. 2014, Shapiro 2003). Efterspørgslen er delvist forankret i spørgsmålet om den anden og adgangen til den andens oplevelse af verden. En forankring, der peger på den filosofiske disciplin fænomenologi som metode. En metode, der foreslås som værende en valid metode hvorpå også andre dyr end mennesket kan undersøges (Acampora 2006, Lestel et al. 2014, Shapiro 1997, 2003, Ruonakoski 2007). Og det er heri, at opgaven delvist tager sit afsæt. Men bag dette afsæt ligger desuden et personligt engagement i et af Trygfondens forskningsprojekter. Et forskningsprojekt, der har til hensigt at undersøge, hvorvidt besøg af en hund har en gavnlig effekt på ældre demente menneskers livskvalitet. Et projekt, som jeg har været så heldig at få lov til at være en del af – som forsøgsmedarbejder, hvilket inkluderer det at tage på strukturerede besøg hos ældre demente sammen med en hund og en observatør. 1 Se https://www.besogshunde.dk/ 5 Desuden inkluderer det at observere videoer af hunde fra tidligere plejehjemsbesøg og i den forbindelse udfylde et såkaldt etogram over hundenes adfærd. Selve forskningsprojektet kommer ikke til at fylde i selve opgaven, men kommer derimod delvist til at figurere som min egen forforståelse for etologiske studier samt som eksemplificeringsformål i diskussionen. Det overordnede formål med opgaven her er at undersøge hvorvidt fænomenologi som metode og kropsfænomenologi som afsæt kan bidrage til videnskabelige studier af dyr og dermed muligvis influere på både etologien og antrozoologien. Problemformulering Hvorledes kan fænomenologi som metode supplere eksisterende forskningsmetoder iht. til studier af ikke-menneskelige dyr? Herunder – vil et kropsfænomenologisk perspektiv på andre dyr kunne bidrage til en øget forståelse for dyr-mennesker relationer? 6 Metode og læsevejledning Som nævnt i introduktionen beskæftiger flg. opgave sig med videnskabelige studier af dyr og et fænomenologisk perspektiv herpå. Dermed sættes rammerne som værende af fænomenologisk videnskabsfilosofisk karakter. Hele hoveddelen af opgaven har jeg valgt at holde på et teoretisk niveau, hvilket betyder, at jeg inddrager relevante teoretikeres perspektiver på de udvalgte emner. Fænomenologi spiller en væsentlig rolle i opgaven, hvorfor den del, der har fokus på netop fænomenologi, har fået den største plads i opgaven. For at udfolde dele af fænomenologien har jeg inddraget både udvalgte områder af den klassiske fænomenologi og nyere fænomenologiske perspektiver på dyr samt udvalgte teoretikeres perspektiver på fænomenologi i praksishenseende. For at få en forståelse for forankringen i den klassiske forståelse af videnskab, er det væsentligt at se lidt nærmere på, hvad denne forståelse rummer og hvor den kommer fra. Endvidere må vi se lidt nærmere på selve studierne af dyr – blot for at få et overblik og et afsæt til en god diskussion om, hvad fænomenologien muligvis kan bidrage med ift. sådanne studier. I forbindelse med denne første del af opgaven har jeg benyttet mig af videnskabsteoretiske udlægninger samt udvalgte forskeres perspektiver på studier af dyr. Diskussionen, som skal bidrage til en nuancering og perspektivering af problemformuleringen, præsenteres til sidst i opgaven. For at lette læsningen af opgaven, vil jeg nu præsentere afsnit og underafsnit lidt nærmere. - Det første afsnit retter sig mod den såkaldte klassiske forståelse af videnskab. I den forbindelse præsenterer jeg to underafsnit. Det første er et kort videnskabsteoretisk overblik med fokus på udvalgte videnskabsteoretiske positioner, med primær fokus på empirisme og positivisme. I det næste underafsnit præsenterer jeg et kortfattet overblik over demarkationsdebatten – debatten om, hvilke kriterier, der bør gøre 7 sig gældende for god videnskab. Jeg har her benyttet mig af udvalgte filosoffer, herunder den britiske videnskabsfilosof Alan Chalmers (1939-), der beskæftiger sig med videnskabsteoretiske diskussioner. Jeg har her valgt at benytte mig af sekundær litteratur udfærdiget af både danske og udenlandske filosoffer. Afsnittet afsluttes med en opsummering. - Andet afsnit omhandler videnskab og dyr. I første underafsnit præsenterer jeg et kort overblik over dyrestudier i et historisk perspektiv med fokus på den udvikling af dyrestudier (klassiske studier af dyr), der opstod i starten af 1900-tallet – nemlig behaviorismen og etologien. Næste underafsnit omhandler antropomorfisme, og hvorfor det som metode ikke er ønskeligt i disse klassiske studier af dyr. Her har jeg valgt at benytte mig af både primær litteratur skrevet af bl.a. grundlæggerne af behaviorismen samt sekundær litteratur skrevet af primært naturvidenskabelige forskere samt filosoffer, der i et vist omfang beskæftiger sig med enten læringsteori og -filosofi eller med studier af dyr. Afsnittet afsluttes med en opsummering. - Tredje afsnit er et kursskifte over i fænomenologien som filosofisk disciplin. Her har jeg tillige valgt at inddele afsnittet i undersnit. Første underafsnit retter sig mod grundtanker i fænomenologien med fokus på fænomenologiens oprindelse. De næste underafsnit fungerer som uddybninger af fænomenologiens grundtanker og omhandler det at gå til sagen selv, vigtigheden af 1.persons perspektivet, fokus på livsverdenen samt den fænomenologiske indstilling. Her har jeg valgt primært at benytte mig af anerkendte filosoffer, der beskæftiger eller har beskæftiget sig med fænomenologi i praksis og som er inspireret af de klassiske fænomenologer. Afsnittet afsluttes med en opsummering. - Fjerde afsnit omhandler udvalgte, for opgaven relevante, dele af den franske klassiske fænomenolog Maurice Merleau-Pontys kropsfænomenologi. Hertil har jeg benyttet mig primært af den engelske oversættelse af Merleau-Pontys hovedværk – Phenomenology of 8 Perception. Afsnittet her er således primært en redegørelse for specifikke dele af kropsfænomenologien, og derfor vil jeg kun benytte mig af referencer ved citater eller steder, hvor jeg har benyttet mig af sekundær litteratur skrevet af forskere i Merleau-Pontys kropsfænomenologi. Grunden til at jeg gør opmærksom på at afsnittet primært er en redegørelse, bunder i, at jeg har valgt at inddrage få udsnit fra en anden fransk filosof, nemlig René Descartes. Dette for at få en bedre forståelse for nogle af Merleau-Pontys pointer. Afsnittet her er ligeledes delt op i underafsnit, der har til formål at inddele de udvalgte dele af kropsfænomenologien i nogle grundtanker. Disse afsnit handler om den kropslige vending, egenkroppens permanens, egenkroppen og omgivelserne, fortrolighed med verden samt kropslig sameksistens. Også dette afsnit afsluttes med en samlet opsummering. - Femte afsnit drejer sig om et kropsfænomenologisk perspektiv på dyr og skal læses i forlængelse af Merleau-Pontys kropsfænomenologi. Dette for forhåbentlig at kunne vise hvorledes disse to fænomenologiske perspektiver er sammenlignelige. Til dette afsnit har jeg primært benyttet mig af den amerikanske filosof Ralph Acampora. Dog har jeg, hvor det synes relevant, underbygget hans pointer ved hjælp af andre teoretikere, der ligeledes anlægger et delvist fænomenologisk perspektiv på dyr. Afsnittet her er delt op i underafsnit, der på samme måde gerne skal bidrage til at få en ide om nogle kropsfænomenologiske grundtanker iht. andre dyr. Disse underafsnit omhandler kontinuerlig tilblivende kropslighed, væren i verden, adgang til den andens verden samt væren og evolution. En samlet opsummering runder afsnittet af og samler de væsentligste pointer. - I sjette og sidste afsnit præsenteres fænomenologi i praksis med henblik på fænomenologiske studier af andre dyr. Afsnittet her skal læses som en delvis udbygning af visse pointer fra tredje afsnit om den fænomenologiske disciplin. Til formålet har jeg primært benyttet mig af filosoffer og andre 9 teoretikere, der både benytter, og har benyttet, sig af fænomenologi som metode – herunder også iht. fænomenologiske undersøgelser af andre dyr. Som tidligere har jeg også her udformet underafsnit, der fokuserer på henholdsvis; indstillingen – herunder sandheden som en principiel mulighed, samtalen og begrebslige rammer –, fortolkning iht. fænomenologiske undersøgelser samt empati som en del af den fænomenologiske indstilling. Også dette afsnit afsluttes med en kort samlet opsummering. - Diskussionen, der følger som opgavens sidste del inden en endelig konklusion kan afgives, har jeg ligeledes valgt at inddele i mindre afsnit med hver sin overskrift. Dette ganske enkelt for at lette diskussionen over et omfattende emne. Målet med diskussionen er naturligvis at komme frem til et svar på problemformuleringen, men det er ligeledes at perspektivere og nuancere visse områder af opgavens mest væsentlige præsenterede perspektiver. - Efter konklusionen, der præsenteres umiddelbart i forlængelse af diskussionen, fremstilles en litteraturliste og til sidst er vedlagt et engelsk resumé. 10