- Os og dem en kritisk diskursanalyse af indvandrerdebatten i udvalgte danske medier i nyere tid - Kandidatafhandling - Af: Ana Ilinca Mihai Cand. ling. merc. - Translatør & Tolk Vejleder: Jon Milner – Institut for Internationale Kultur – og Kommunikationsstudier Juli 2011 Copenhagen Business School Antal NS: 72,8 Antal typeenheder: 131.101 Us and Them – a Critical Discourse Analysis of the Current Debate about Immigrants in Two Significant Danish Newspapers - Master’s Thesis- Abstract During the last 50 years, Denmark has changed a lot, due to the increased globalisation, the country’s membership of the European Union, and also the amplified immigration. In the 1960’s, Denmark had an upturn in the economy and it resulted in a scarcity of labour. People form several countries, such as Turkey, Pakistan and the Former Republic of Yugoslavia were invited to work in the country, as guest workers. Some of them returned home after a period, but most of them stayed. Later, more people immigrated to Denmark and today, almost 10 per cent of Denmark’s population is represented by immigrants and their descendants. This means that there is an increased attention on this issue, both on the political stage, but also in the media. The main goal of this thesis is to find out how the two Danish newspapers, Ekstra Bladet and Politiken are dealing with the debate on immigrants. Another important aspiration is to find out which consequences this debate might have for the society. The theoretical framework for this thesis is based on critical discourse analysis, with a focus on the method used by the British scholar, Norman Fairclough. His three - dimensional conception of discourse is used as the basis for the analysis. Further, the thesis also draws on the French philosopher Michel Foucault and his views on power/knowledge, subject and truth. The method used in the thesis is a qualitative research method, where the focus is on the analysis of five newspaper articles. Three of them were published by the Danish tabloid newspaper, Ekstra Bladet, and the other two are two feature articles published by Politiken. 1 The analysis of the five articles shows that, on one side, the articles written in Ekstra Bladet are very negative in their description of immigrants. Words such as: they, them, Muslims, strangers are used for a description of the foreigners, while the Danes are referred to as we, us, or the Danes. This continuous division into two separate groups, us and them, results in a marginalisation of the ethnic minorities, not only in the media, but also in the society. On the other side, the analysis concludes that Politiken is much more positive when it deals with the issue of immigrants. The two feature articles do not focus on a division into us vs. them, but, on the contrary, the immigrants are viewed as a part of the Danish society. Moreover, they are a part of the debate, by participating in it. Furthermore, the negative description of the immigrants in the Danish media might have several negative consequences for the society. One of them is that immigrants will never become fully integrated in the Danish society, as long as they are not included in the community by the media, and as long as they are constantly referred to by using words such as the others or the strangers. Another consequence of this negativity in the media is that, the Danish population only gets a very blurred and misleading picture of immigrants and therefore becomes frightened of them. Nevertheless, by including the immigrants into the society and into the debate, and by gaining an insight into new cultures, and developing a better understanding of others, the Danish society could develop further, and become more homogeneous, rather then a society divided into several ethnic groups. Denmark will be a better place to live in, for everybody. But this is only possible by trying to put oneself in the shoes of the other, and trying to see if us and them could maybe become a common we. 2 Indholdsfortegnelse Forord…………………………………………………………………………………………………………..4 1.Indledning……………………………………………………………………………………………….5 1.1. Problemformulering……………………………………………………………………….6 1.2. Metodiske og teoretiske overvejelser……………………………………………7 1.3. Empiri og afgrænsning…………………………………………………………………..7 1.4. Afhandlingens struktur…………………………………………………………………..9 2.Metodiske overvejelser…………………………………………………………………………….10 3. Teoretisk grundlag………………………………………………………………………………..15 3.1. Intro ……………………………………………………………………………………………..15 3.2. Poststrukturalisme…………………………………………………………………………15 3.3. Hegemoni…………………………….…………………………………………………………17 3.4. Michel Foucault og viljen til sandhed…….………………………………………18 3.4.1. Magt/viden, subjekt og sandhed………………………………………….19 3.5. Diskurs & diskursanalyse .……………………………………….…………………..22 3.6. Norman Fairclough & kritisk diskursanalyse….…….……………………..24 3.6.1. Faircloughs tredimensionelle model……………………………………25 3.7. Nogle foreløbige konklusioner………………………………………………………29 4. Analyse……………………………………………………………………………………………………….31 4.1. Intro………………………..…………………………………………………………………….31 4.2. Analytisk eksempel 1: Danskerne og de fremmede, Ekstra Bladet, 31.03.1997………………………………………………………………………………………………….32 4.3. Analytisk eksempel 2: Sæt dem i lejre, Ekstra Bladet, 3.04.1997……………………………………………………………………………………………………………43 4.4. Analytisk eksempel 3: Ekstra Bladet og de fremmede, Ekstra Bladet, 30.01.2000………………………………………….……………………………………………………………..47 4.5. Analytisk eksempel 4: Den hvide norms privilegier og forventninger, Politiken, 31.8.2010…………………………………………………………………………………………50 4.6. Analytisk eksempel 5: Debat: Jeg vil nødig tale om racisme - - men når mit eget samfund fostrer racisme mod folk som mig, ser jeg ingen vej uden om. En appel til venstrefløjen. Politiken, 30.1.2011…………………………………………………………………………………………54 4.7. Social praksis…………………………………………………………………………………… 57 4.8. Nogle foreløbige konklusioner………………………………………………………….73 5. Konklusion………………………………………………………………………………………………….75 Bibliografi…………………………………………………………………………………………………………81 Oversigt over bilag…………………………………………………………………………………………85 3 Forord Idéen til denne kandidatafhandling er opstået for et par år siden, efter en samtale med et nyt bekendtskab. Efter en høflig præsentation af vores navne, stillede hun følgende spørgsmål til mig: ”Hvor kommer du så fra?” Jeg svarede, at jeg er født i Rumænien, hvorefter det næste spørgsmål blev: ”Nå, dvs. at du er sigøjner, ikke?” Denne samtale har sat dybe spor i mig, fordi fra den dag har jeg forstået, at vores virkelighedsopfattelse i meget høj grad er konstrueret af medierne. Hvis medierne fremstiller en bestemt emne på en bestemt måde, får de os til at tænke på en måde, frem for en anden. Hvis for eksempel en bestemt befolkningsgruppe er fremstillet meget negativ i medierne, kan det få konsekvenser for hvordan vi, som mediebrugere, opfatter denne gruppe. Derfor mener jeg, at det er meget interessant at finde ud af, hvordan de danske medier fremstiller indvandrerne, og hvilke konsekvenser denne beskrivelse kunne have for samfundet. Jeg vil gerne bruge denne mulighed for at takke min vejleder Jon Milner for kyndig vejledning og konstruktiv kritik gennem hele forløbet. Det har været en meget interessant og belærende proces. Desuden vil jeg gerne takke min familie, både den i Bukarest og den i Aarhus, for deres tålmodighed. Og til sidst en speciel tak til min far, Valentin – jeg ville ikke have været her uden dig! 4 1. Indledning Be the change that you want to see in the world. (Mahatma Gandhi) I løbet af min tid i Danmark de seneste 12 år er jeg blevet opmærksom på mediernes rolle og stigende magt i samfundet. De fleste mennesker i verden bruger medierne til at få kendskab til det, der sker omkring dem. Vi ser eller læser en historie og får dermed et indblik i, hvad der sker i samfundet. Men spørgsmålet er, om vi kan stole fuldt ud på, hvad vi læser. Er mediernes historier og synspunkter altid sande? Hvis de ikke er, har det så konsekvenser for vores samfund? Man kunne også spørge sig selv på en mere filosofisk måde, hvad er Sandhed? Findes den, eller er den bare en illusion? De sidste 50-60 år har Danmark ændret sig meget. Globalisering og Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union har ført til en øget indvandring og dermed en ændring i befolkningssammensætningen, og i dag er cirka 10 procent af Danmarks befolkning indvandrere eller efterkommere af indvandrere. 1 Derfor har emner som indvandring og integration fået en særlig fokus i de danske medier. Samtidig interesserer danske politikere og vælgere sig også for emnet, så hele indvandrerdebatten fylder ret meget i Danmark i dag. I de seneste år har der været en del forskning på området. Blandt dem der har beskæftiget sig med indvandrerproblematikken, er professor Lise Togeby. En af konklusionerne i hendes undersøgelse er, at hver gang der sættes fokus på de negative historier om indvandrere i medierne, så bliver befolkningen også mere bekymret for situationen. 2 Samtidig påpeger hun, at de negative historier er bedre ”mediestof”, end de positive historier er. 3 1 Kilde: nyidanmark.dk. http://www.nyidanmark.dk/da- dk/spoergsmaal_og_svar/indvandrere_og_efterkommere/indvandrere_og_efterkommere.htm. Hentet den 24.01.2011 2 Ifølge Lise Tøgeby i Politiken, 24.10. 1997: Selvgjorte nyheder. Artikel downloadet fra Infomedia den 22.11.2010 3Lise Togeby i Politiken, 05.04.1997: De fremmede som mediekampagne, af D.H. Sørensen. Artikel downloadet fra Infomedia 18.02.2011. 5 En anden der har undersøgt indvandrernes forhold i det danske samfund er M.U. Necef, adjunkt i indvandrerforskning fra Odense Universitet. Han har bl.a. konkluderet, at Danmark er et fjendtligt, racistisk og diskriminerende land, med meget lidt tolerance overfor indvandrere.4 På grund af emnets aktualitet og væsentlighed og også ud fra personlig interesse mener jeg, at det er oplagt at lave en dybdegående undersøgelse af indvandrerdiskurserne i medierne. Jeg vil på denne måde bidrage til forskningen på området, og jeg vil samtidig sætte fokus på debatten. I denne afhandling vil jeg derfor søge at finde svar på følgende spørgsmål: 1.1. Problemformulering □ hvordan fremstilles indvandrerne i udvalgte danske medier, og, ud fra denne fremstilling, vil jeg desuden prøve at finde ud af, □ hvilke konsekvenser denne fremstilling kunne have for samfundet i det hele taget? 1.2. Metodiske og teoretiske overvejelser Min hovedinteresse er at søge at finde et svar på de ovenstående spørgsmål ved først og fremmest at fokusere på den sproglige udformning af L. Togeby funderer sine udsagn på sin undersøgelse af indvandrerdebatten i medierne fra 1970 til 1995, som kan læses i bogen I syv sind fra 1995. 4 M.U. Necef i Politiken, 03.02.1997:Indvandrere reguleres ud af arbejdsmarkedet. Artikel downloadet fra Infomedia den 22.11.2010 6 indvandrerdebatten og dernæst få et indblik i det samfundsmæssige perspektiv. Derfor vil afhandlingens teoretiske og metodiske udgangspunkt trække primært på kritisk diskursanalyse. I min undersøgelse vil jeg bruge den kritiske diskursanalytiker Norman Faircloughs teori, hvor han kombinerer lingvistisk analyse med en bredere social teori. Han har udviklet en tredimensionel model, hvor en given diskurs analyseres ud fra tre forskellige vinkler: som tekst, som diskursiv praksis og som social praksis. Denne tredimensionelle vinkel vil jeg anvende i min analyse af indvandrerdebatten, fordi den giver et bredt perspektiv. Samtidig vil jeg have in mente det faktum, at Fairclough er inspireret af bl.a. den franske filosof Michel Foucault og hans tilgang til diskursanalyse. Derfor vil jeg i min afhandling også inddrage Michel Foucault og hans syn på magt/viden, subjekt og sandhed. Disse begreber uddybes i kapitel 3.4.1. 1.3. Empiri og afgrænsning For at kunne danne mig et reelt billede af indvandrerdebatten i de danske medier vil jeg analysere fem artikler fra to forskellige danske aviser, som er skrevet i løbet af de sidste 10-15 år. Da mit fokus vil ligge på den lingvistiske analyse, mener jeg, at det er nødvendigt at udvælge et par tekster, som er relevante i forhold til mit emne, som kan analyseres grundigt, og som samtidig viser et bredt billede af debatten. Det betyder, at jeg bliver nødt til at fravælge nogle artikler. Jeg har valgt at beskæftige mig med artikler skrevet i Ekstra Bladet og Politiken, fordi disse to aviser repræsenterer to meget forskellige holdninger i Danmark inden for indvandrerdebatten. De to aviser beskrives yderligere i kapitel 2. Der er skrevet utallige artikler om indvandrere og flygtninge i de ovennævnte to danske aviser de seneste år, og en dybtgående analyse af dem alle ville måske tage lige så mange år. Jeg har derfor valgt at afgrænse mit empiriske 7 materiale, da kritisk diskursanalyse ikke giver mulighed for at arbejde med et stort empirisk materiale, og fordi det vil det være umuligt i en afhandling af denne art. Derfor har jeg brugt den kvalitative metode til at finde mit kildemateriale, og min fokus ligger på fem forskellige artikler. De viser en lille, men repræsentativ del af det store billede. Artiklerne er valgt ud fra forskellige kriterier. Jeg har valgt at starte med tre artikler fra Ekstra Bladet. To af dem fokuserer på indvandrerdebatten, som den så ud i 1997, da Ekstra Bladet lancerede kampagnen De fremmede, og en af artiklerne er fra år 2000, men indgik også i den nævnte kampagne. Analysen fortsætter med to artikler fra Politiken, der fokuserer på indvandrerdebatten i dag, dvs. fra hhv. 2010 og 2011. For at vise en anderledes måde at fremstille problematikken på end fra en journalists side, er de to artikler fra Politiken ikke skrevet af journalister, men af to personer, som giver udtryk for deres holdninger ved at skrive en kronik. Jeg har valgt at medtage disse to artikler, da jeg mener, at de også udgør et vigtigt bidrag til debatten. Der er en del usikkerheder forbundet med den anvendte metode, og dem er jeg indforstået med. Jeg er selvfølgelig klar over, at en analyse af et par artikler i to danske aviser ikke viser hele billedet i hele den danske presse, men i min research har jeg læst mange andre artikler og har derfor valgt at fokusere på dem, der på en eller anden måde er repræsentative. Fokusset ligger derfor både på artikler skrevet i 1997 og 2000, men også på artikler fra 2010 og 2011, for at vise et bredt billede af debatten. Jeg er godt klar over, at hvis man selv vælger empirien, er man mere eller mindre subjektiv i sine valg. Men jeg har valgt empirien ud fra de ovennævnte kriterier og ikke ud fra mine egne meninger eller overbevisninger. Ved at vælge den nævnte empiri og analysemetode forventer jeg ikke at finde frem til en konklusion, som er endegyldig eller bedre, end en anden analyse af andre artikler fra andre aviser ville være. Jeg vil blot analysere en lille del af, hvad aviserne vælger at frembringe og håber på den måde at sætte en ekstra brik i det store puslespil, som denne debat er. Selvom hele problematikken slet 8 ikke kan beskrives som enten sort eller hvid, og selvom man ikke kan drage konklusioner ud fra få tilfælde, så vil denne afhandling forhåbentlig bidrage til debatten og sætte nogle ting i perspektiv. Som Michel Foucault selv sagde, findes der ikke nogen endegyldig sandhed. Derfor vil jeg heller ikke prøve på at finde den, for ”hvis man graver dybt nok ned i historien, finder man – en tom grav” (Heede 2004: 14). 1.4. Afhandlingens struktur I kapitel 2 beskriver jeg den anvendte metode efterfulgt af en diskussion af metodens usikkerheder. I kapitel 3 beskriver og diskuterer jeg vil opgavens teoretiske ramme. Jeg introducerer begreberne poststrukturalisme og hegemoni, og bagefter giver jeg et overblik over Michel Foucault og hans syn på magt/viden, subjekt og sandhed. Efterfølgende introducerer jeg begreberne diskurs og diskursanalyse, samt Norman Fairclough og hans tredimensionelle model for diskurs. I slutningen af kapitlet drager jeg nogle foreløbige konklusioner. I kapitel 4 undersøger jeg de fem udvalgte artikler ved hjælp af den kritiske diskursanalyse. Artiklerne bliver analyseret i den samme rækkefølge som de blev udgivet i, dvs. at jeg først analyserer de artikler, der blev udgivet af Ekstra Bladet i 1997 og 2000 og derefter analyserer jeg de to kronikker, som blev udgivet af Politiken i henholdsvis 2010 og 2011. Til sidst diskuteres et par af de vigtigste pointer i kapitlet. I slutningen af afhandlingen, i kapitel 5 konkluderer jeg på de vigtigste resultater, og jeg giver også svaret på problemformuleringen. 9