Kritisk diskursanalyse Af Nete Andersen En komparativ diskursanalyse af Lars Løkke Rasmussen og Angela Merkels nytårstaler Kandidatafhandling 2010 Aarhus School of Business Studium: Cand.ling.merc Navn: Nete Andersen Vejleder: Jan Engberg 1. Abstrakt Der Zweck dieser Diplomarbeit ist es, Neujahrsansprachen aus einer diskurstheoretischen Perspektive zu untersuchen. Die konkrete Fallstudie stellen die Neujahrsansprachen von Bundeskanzlerin Angela Merkel und Ministerpräsident Lars Løkke Rasmussen dar. Das konkrete Ziel dieser Diplomarbeit ist, das Verhältnis zwischen diesen Ansprachen und ihrem sozialen Kontext zu analysieren und dabei ein Verständnis dafür bekommen. Die Analyse dieser Ansprachen orientiert sich nach der Problemformulierung der Diplomarbeit. Diese Problemformulierung besteht aus zwei Fragen: • Eine Darlegung darüber, inwieweit sich der soziale Kontext in der textuelle Version der Neujahrsansprache von beziehungsweise Ministerpräsident Lars Løkke Rasmussen und Bundeskanzlerin Angela Merkel wiederspiegelt. • Darüber hinaus ist eine Darlegung der Ähnlichkeiten und Unterschiede zwischen den Neujahrsansprachen gewünscht. Die Problemformulierung wird anhand der kritischen Diskursanalyse von Norman Fairclough beantwortet. Faircloughs kritische Diskursanalyse bildet dabei die theoretische und methodische Grundlage für die Analyse der Neujahrsansprachen, aber auch die konkrete Methode zur Analyse – das Analysemodell – ist von Fairclough entwickelt. Die Theorie von Fairclough unterscheidet sich von anderen kritischen Diskursanalysen, indem er die Textanalyse mit einer Analyse der diskursiven und soziokulturellen Kontexte kombiniert. Zentral für Fairclough ist die Einbeziehung des Kontextes in der Analyse von Texte. Um diese Aspekte in der Analyse mit einzubeziehen, hat Fairclough ein Analysemodell entwickelt, das aus drei Dimensionen besteht: Text, diskursiver Praxis und sozialer Praxis. Um die Problemformulierung zu beantworten, wird der Fokus auf die linguistische Textanalyse liegen, mit einer Präsentation des sozialen Kontextes. Dafür wird ein angepasstes Analysemodell von Fairclough verwendet, das auf linguistische Analyseelemente sowie der sozialer Kontext fokussiert. Das konkrete Analysemodell umfasst u.a. eine Analyse von sozialem Kontext, Genre, Differenz, Intertextualität, Diskurse, Modalität und Evaluierung. Die Analyse dieser Elemente soll zu der Feststellung beitragen, ob und inwiefern der soziale Kontext sich in den Ansprachen wiederspiegelt. Die Arbeit fängt mit einer Präsentation der philosophischen Grundlage sowie eine Durchnahme verschiedenen, zentralen Theorien innerhalb des diskursanalytischen Felds an. Danach folgt eine ausführliche Präsentation von der kritischen Diskursanalyse nach Norman Fairclough und seiner dreidimensionalen Analysemodell. Darüber hinaus werden einige kritische Bemerkungen an Faircloughs Theorie und Methode auch dargestellt. Nach dieser Präsentation folgt eine ausführliche Darstellung des konkreten Analysemodells für die Arbeit. Hier werden die einzelnen Elemente beschrieben und Fragen, die für die Analyse als Richtlinien dienen sollen, werden festgestellt. Die nachfolgende Analyse von den Ansprachen wird dieses Modell folgen. Zuerst wird die dänische Neujahrsansprache anhand des Modells analysiert und die Ergebnisse werden am Ende in einer Teilkonklusion gesammelt. Danach folgt die Analyse der deutschen Neujahrsansprache, die mit Ausgangspunkt in den Ergebnissen der vorherigen Analyse analysiert wird. Auch hier wird am Ende eine Teilkonklusion präsentiert. Zuletzt werden die gesamt Ergebnisse der Analyse zusammengefasst mit dem Side 1 af 71 Ziel, die zwei Fragen der Problemformulierung zu beantworten. Letztendlich folgt ein Diskussionsabschnitt, indem die Möglichkeit, andere diskursanalytischen Theorie und Methoden zu verwenden, diskutiert wird. In Bezug auf die erste Frage der Problemformulierung ergibt die Analyse, dass der soziale Kontext sich deutlich in beiden Neujahrsansprachen wiederspiegelt. Unter anderem hat der situationelle Kontext einen deutlichen Einfluss auf der sprachlichen Ausformung der Texte. Die Situation forderte einen Ministerpräsident beziehungsweise eine Bundesministerin statt zwei Politikern, was auch in den Reden deutlich ist, indem sie nicht Stellung gegenüber die politischen Oppositionen nehmen. Zusätzlich zeigt sich der Einfluss des institutionellen Kontextes sowie der politischen, kulturellen und sozialen Kontexte in der textuellen Version der Reden. Die Wunsche und Erwartungen der Bevölkerung und der Regierung werden sprachlich berücksichtigt. Außerdem werden die Themen, die im Laufe von 2009 in beiden Ländern gesellschaftlich aktuell waren, werden in den Reden behandelt – auch damit entsprechend, wie die Stimmung in der Gesellschaft gegenüber diesen Themen war. Bezüglich der zweiten Frage wird festgestellt, dass es keine eigentlich Unterschiede gibt zwischen den Reden. Beide Texte weisen die gleichen linguistischen Elemente auf, die auch im Verhältnis zum spezifischen sozialen Kontext erklärt werden können. Die Analyse zeigt damit deutlich das Verhältnis zwischen Text und Kontext, das von Fairclough introduziert wurde und warum der Kontext in der Analyse eines Textes mit einbezogen werden muss, um alle Aspekte eines Textes zu verstehen. Anschläge (exkl. Leerzeichen): 4.397 Anschläge. Side 2 af 71 2. Indholdsfortegnelse 1. ABSTRAKT .................................................................................................................................................. 1 2. INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................................................ 3 3. INDLEDNING .............................................................................................................................................. 5 3.1 PROBLEMFELT ................................................................................................................................................... 5 3.2 PROBLEMFORMULERING...................................................................................................................................... 5 3.3 AFGRÆNSNING AF PROBLEMFELT........................................................................................................................... 5 3.4 OPGAVENS STRUKTUR ......................................................................................................................................... 6 4. TEORI OG METODE .................................................................................................................................... 7 4.1 PRÆSENTATION AF EMPIRI ................................................................................................................................... 7 4.1.1 Statsminister Lars Løkke Rasmussen .................................................................................................... 8 4.1.2 Forbundskansler Angela Merkel ........................................................................................................... 8 4.2 DET ANALYTISKE UDGANGSPUNKT ......................................................................................................................... 9 4.2.1 Socialkonstruktivisme ........................................................................................................................... 9 4.2.2 Forskerens rolle .................................................................................................................................. 10 4.3 DET DISKURSANALYTISKE FELT ............................................................................................................................. 11 4.3.1 Diskursanalyse .................................................................................................................................... 11 4.3.2 Kritisk diskursanalyse ......................................................................................................................... 15 4.4 FAIRCLOUGHS KRITISKE DISKURSANALYSE .............................................................................................................. 18 4.4.1 Diskursbegrebet ................................................................................................................................. 18 4.4.2 Tekst-orienteret diskursanalyse ......................................................................................................... 19 4.4.3 Den tredimensionelle diskursanalyse ................................................................................................. 20 4.4.3.1 Tekst ................................................................................................................................................................20 4.4.3.2 Diskursiv praksis ..............................................................................................................................................21 4.4.3.3 Social praksis ...................................................................................................................................................22 4.4.4 Hegemoni og ideologi ........................................................................................................................ 22 4.4.5 Kritisk diskussion af Faircloughs kritiske diskursanalyse .................................................................... 23 5. ANALYSEMODEL .......................................................................................................................................25 5.1 SOCIAL KONTEKST ............................................................................................................................................ 26 5.2 GENRE ........................................................................................................................................................... 27 5.3 DIFFERENCE .................................................................................................................................................... 29 5.4 INTERTEKSTUALITET .......................................................................................................................................... 29 5.5 ANTAGELSER ................................................................................................................................................... 30 5.6 DISKURSER ..................................................................................................................................................... 31 5.7 MODALITET .................................................................................................................................................... 32 5.8 EVALUERING ................................................................................................................................................... 33 6. ANALYSE ...................................................................................................................................................34 6.1 DEN DANSKE NYTÅRSTALE AF STATSMINISTER LARS LØKKE RASMUSSEN 1.1.2010 ....................................................... 34 6.1.1 Social kontekst ................................................................................................................................... 34 6.1.2 Genre .................................................................................................................................................. 38 6.1.3 Difference ........................................................................................................................................... 39 6.1.4 Intertekstualitet ................................................................................................................................. 41 6.1.5 Antagelser .......................................................................................................................................... 42 6.1.6 Diskurser ............................................................................................................................................. 43 Side 3 af 71 6.1.7 Modalitet ............................................................................................................................................ 44 6.1.8 Evaluering........................................................................................................................................... 46 6.1.9 Delkonklusion ..................................................................................................................................... 47 6.2 DEN TYSKE NYTÅRSTALE AF FORBUNDSKANSLER ANGELA MERKEL 30.12.2009 ........................................................... 48 6.2.1 Social kontekst ................................................................................................................................... 49 6.2.2 Genre .................................................................................................................................................. 52 6.2.3 Difference ........................................................................................................................................... 53 6.2.4 Intertekstualitet ................................................................................................................................. 55 6.2.5 Antagelser .......................................................................................................................................... 56 6.2.6 Diskurser ............................................................................................................................................. 57 6.2.7 Modalitet ............................................................................................................................................ 58 6.2.8 Evaluering........................................................................................................................................... 59 6.2.9 Delkonklusion ..................................................................................................................................... 60 7. KONKLUSION ............................................................................................................................................62 8. DISKUSSION ..............................................................................................................................................65 9. BIBLIOGRAFI .............................................................................................................................................68 10. BILAG ........................................................................................................................................................71 Antal sider: 75,6 normalsider (166.346 tegn uden mellemrum) Side 4 af 71 3. Indledning En traditionsrig begivenhed i den politiske kalender er regeringslederens årlige nytårstale til befolkningen – både i Tyskland og i Danmark. Disse taler er hvert år et fælles samlingspunkt og danner rammen om et af årets største samtaleemner – hvilke emner vil blive behandlet i talen og hvilke strategier præsenteres for det kommende år. Denne form for politisk kommunikation har til formål at påvirke tilhørerne, men i hvilken udstrækning påvirkes disse taler af den givne kontekst? Måden at tale på og sproget generelt ændrer sig løbende i takt med samfundsmæssige forandringer. I henhold til Norman Fairclough er der et dialektisk forhold mellem disse ændringer i sproget og de samfundsmæssige forandringer og dermed kan der iagttages en sammenhæng mellem det talte/skrevne sprog og den sociale kontekst. Faircloughs teori og metode er derfor ideel til analysen af den sociale konteksts indflydelse på netop disse nytårstaler, hvor der ikke blot fokuseres på specifikke begreber i talerne, men generelt tages udgangspunkt i en tekstnær analyse. 3.1 Problemfelt Problemstillingen for dette speciale centrerer sig omkring Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og dennes tekstnære analyse sammenholdt med analysen af de sociale aspekter. Ved hjælp af denne teori og metode vil der blive gjort rede for den sociale konteksts indflydelse på brugen af sproget i en given situation. For at afgrænse problemfeltet yderligere, er netop én specifik begivenhed udvalgt, nemlig den årlige nytårstale af regeringslederen i henholdsvis Danmark og Tyskland. Denne analyse foretages med henblik på at vurdere, i hvor høj grad den sociale kontekst har haft indflydelse på sprogbrugen i de to regeringslederes nytårstaler. Derudover vil eventuelle ligheder og forskelle imellem disse to taler også blive diskuteret. 3.2 Problemformulering Der ønskes en redegørelse for, hvorvidt – og hvis ja, i hvilken udstrækning – den sociale kontekst afspejles i den tekstuelle udgave af henholdsvis statsminister Lars Løkke Rasmussens og forbundskansler Angela Merkels nytårstaler. Dertil ønskes endvidere en redegørelse for lighederne og forskellene mellem disse to nytårstaler. 3.3 Afgrænsning af problemfelt Norman Fairclough fungerer som afhandlingens primære teoretiker og den følgende analyse vil derfor blive foretaget på baggrund af Faircloughs teori og metode. Teoriafsnittet vil dog indeholde en generel introduktion af det diskursanalytiske felt, hvor der kort vil blive redegjort for centrale teoretikere og deres metoder, for dermed at kunne afgrænse Fairclough i forhold til disse og samtidig redegøre for eventuelle Side 5 af 71 styrker og svagheder ved tilgangene. Selve analysen i opgaven udarbejdes dog på baggrund af Faircloughs teori og metode. Valget af statsminister Lars Løkke Rasmussens og forbundskansler Angela Merkels nytårstaler blev truffet på baggrund af deres fælles politiske baggrund og roller som regeringsledere. Derudover blev den tekstuelle version af disse taler valgt med udgangspunkt i afhandlingens lingvistiske fokus. Som yderligere afgrænsning er der valgt en lingvistisk tilgang til analysen, hvor der vil være fokus på teksten og talen som en enkeltstående begivenhed. Dermed fokuseres på det lingvistiske aspekt af Faircloughs analysemodel. Analyseelementer som ideologi og magtrelationer udelades i denne analyse. Disse aspekter af analysen vil dog også indgå i introduktionen af Faircloughs teori og metode samt i en yderligere argumentation for fravælgelsen af disse elementer. 3.4 Opgavens struktur Denne afhandling består, foruden dette indledende afsnit, af følgende afsnit: Indledningsvis præsenteres et teori og metodeafsnit med henblik på at give en dybdegående introduktion til opgavens fundament. Afsnittet indledes med en kort introduktion af empirien – de to udvalgte nytårstaler – samt en kort gennemgang af den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse bag diskursanalysen. Dernæst følger en introduktion af det diskursanalytiske felt, hvor blandt andre Laclau og Mouffe, Ruth Wodak, diskurspsykologien samt kritisk diskursanalyse vil blive gennemgået. Afslutningsvis vil der findes en længere gennemgang af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Desuden skal påpeges, at overvejelser og begrundelser for valget af netop Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse er indeholdt i afsnittet. Andet afsnit i denne afhandling indeholder en gennemgang af den analysemodel, der ligger til grund for den senere analyse. Med udgangspunkt i værkerne Analysing Discourse og Discourse and Social Change gennemgås Faircloughs analysemetode detaljeret med henblik på at anvende den på de udvalgte taler. I det tredje afsnit af afhandlingen – analyseafsnittet – foretages selve analysen af de to nytårstaler på baggrund af den ovennævnte analysemodel. Analysen af hver tale afsluttes med en delkonklusion. Afhandlingen afsluttes med en opsamlende konklusion af hele analysen samt en diskussion af analysen og den kritiske diskursanalyse som metode. Side 6 af 71 4. Teori og Metode Det følgende afsnit skal give en detaljeret introduktion til dette speciales teoretiske og metodiske forankring. Afsnittet indledes med en præsentation af det empiriske grundlag med en beskrivelse af det tekstuelle grundlag for analysen samt de to talere bag nytårstalerne. Dernæst følger en gennemgang af det diskursanalytiske felt med dennes filosofiske forankring samt en mere detaljeret behandling af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Afsnittet rundes af med et kritisk fokus på Faircloughs teori og metode, for at afdække tilgangens styrker og svagheder. 4.1 Præsentation af empiri Med henblik på den følgende analyse er det hensigtsmæssigt med en udførlig præsentation af empirien samt talernes filosofiske sammenligningsgrundlag. Materialet, der ligger til grund for denne analyse, omfatter nytårstalerne af henholdsvis Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Forbundskansler Angela Merkel. Disse taler bliver traditionelt holdt på direkte tv til hele landets befolkning i henholdsvis Tyskland og Danmark. I forhold til dette speciale har jeg dog valgt at fokusere på den tekstuelle version af disse taler. Da der ikke ønskes en retorisk analyse af nytårstalerne, er det altså ikke vigtigt, hvordan talerne rent mundtligt er blevet holdt. Derimod er det interessant at kigge nærmere på ordvalget i talerne og til dette formål er den tekstuelle version af talerne bedre egnet. Der er naturligvis taget højde for, at de tekstuelle versioner stemmer overens med de mundtlige versioner af talerne. Desuden er det vigtigt for sammenlignelighedens skyld at bemærke, at det er forskellige kulturer, de to regeringsledere kommer fra. På trods af at de begge er regeringsoverhoveder i henholdsvis Tyskland og Danmark, kommer de fra to forskellige regeringsformer. Danmark er præsenteret af et konstitutionelt monarki, hvor Dronningen ifølge grundloven er det formelle statsoverhoved, men derudover ingen politisk indflydelse har1. Formelt set står Dronningen dog i spidsen for regeringen, men titlen som Statsminister og dermed som regeringsleder tilfalder Lars Løkke Rasmussen, som derfor også næsten udelukkende er politisk fokuseret, hvilket afspejles i den årlige nytårstale. Angela Merkel derimod kommer fra en anden baggrund. Som det fremgår af det tyske navn for Tyskland Bundesrepublik Deutschland – Forbundsrepublikken Tyskland – er Tyskland en forbundsrepublik. Dette betyder, at regeringen består af en række selvstyrende stater, forenet under et styre. Statsoverhovedet i Tyskland er forbundspræsidenten, dennes rolle er næsten tilsvarende monarkens rolle i Danmark. Under forbundspræsidenten sidder forbundskansleren – Angela Merkel – som fungerende regeringsleder2. De to regeringsledere har dermed tilsvarende positioner rent politisk, men kommer fra forskellige regeringsformer. Desuden skal påpeges, at Forbundskansler Angela Merkel har siddet længere på posten end Statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvilket kan have en betydning i forhold til talerne. Den følgende introduktion af Angela Merkel og Lars Løkke Rasmussen skal give et indblik i deres politiske karriere. Da der som nævnt ikke ønskes en retorisk analyse af nytårstalerne, ønsker jeg blot at give en 1 Kongehuset.dk: Kongehusets historie. 2 Bundeskanzlerin.de: Kanzleraufgaben. Side 7 af 71 introduktion af hovedpersonernes politiske baggrund og dermed ikke komme nærmere ind på deres private forhold. 4.1.1 Statsminister Lars Løkke Rasmussen3 Lars Løkke Rasmussen blev født d. 15. maj 1964 og er i dag 46 år gammel og uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1992. Løkkes politiske karriere startede som ung, hvor han blandt andet var landsformand for Venstres Ungdom i perioden 1986 til 1989. Sideløbende med denne post var han også medlem af Græsted-Gilleleje byråd fra 1986 og helt frem til 1997. Dette var altså startskuddet til karrieren inden for dansk politik. I 1998 blev Løkke valgt som næstformand for partiet Venstre samtidig med at Anders Fogh Rasmussen tiltrådte som formand for partiet. I samme periode blev Løkke også valgt som amtsborgmester i Frederiksborg Amt, denne post havde han frem til 2001. Siden regeringsskiftet i 2001, hvor VK-regeringen blev dannet og Anders Fogh Rasmussen blev valgt som statsminister, har Løkke haft rollen som både indenrigs- og sundhedsminister (2001-2007) samt finansminister (2007-2009). Blandt de større sager Løkke har stået bagved i denne periode, kan blandt andet nævnes det udvidede frie sygehusvalg fra 2002, hvor patienter fik ret til at benytte sig af privathospitaler efter to måneders ventetid. I 2007 blev denne ventetid reduceret til en måned. Derudover stod han som indenrigsminister også bag den store kommunalreform i 2007. Denne reform betød, at de tidligere 271 kommuner reduceret til 98 kommuner, samt en nedlæggelse af de 14 amter og en erstatning af disse med fem regioner. Da statsminister Anders Fogh Rasmussen i april 2009 blev udnævnt som NATO-generalsekretær, blev Lars Løkke Rasmussen udnævnt som ny statsminister, Danmarks 21. statsminister. 4.1.2 Forbundskansler Angela Merkel4 Angela Merkel blev født d. 17. juli 1954 og er i dag 56 år gammel. Hun er uddannet fysiker fra universitetet i Leipzig 1978. I 1989 startede Merkel sin politiske karriere – her blev hun medlem af partiet Demokratischer Aufbruch, hvor hun blev en del af den første og den sidste demokratisk valgte regering i DDR. Efter murens fald i 1990 fusionerede partiet med CDU og Merkel blev i denne forbindelse partimedlem i CDU og senere også medlem af Den tyske Forbundsdag. Dette blev startskuddet til en stor politisk karriere for Merkel. I den lange periode under Helmut Kohl har hun siddet som minister for kvinder og ungdom (1991-1994) og minister for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed (1994-1998). Da Kohl i 1998 blev afløst af Wolfgang Schäuble som partiformand, blev Merkel tildelt en ny vigtig post – hun blev udnævnt som generalsekretær for CDU. Denne rolle kom til at have stor betydning for hende et par år senere. I forbindelse med en finansieringssag i 1999, hvor det blev afsløret, at CDU havde modtaget milliongaver til at finansiere sine valgkampagner, blev Schäuble tvunget til at gå af, da denne også havde været indblandet i sagen. Dermed stod partiet uden formand og en ny skulle findes. Her fandt Merkel stor intern støtte i partiet og blev i april 2000 udnævnt som leder for CDU og fungerede i perioden 2002-2005 som oppositionsleder overfor den siddende regering. 3 Præsentationen af Lars Løkke Rasmussen er skrevet på baggrund af dennes egne hjemmeside www.stm.dk. 4 Præsentationen af Angela Merkel er skrevet på baggrund af dennes egne hjemmeside www.angela-merkel.de. Side 8 af 71 Sidste trin op til kansler tog Merkel ved Forbundsdagsvalget i 2005. I maj 2005 blev Merkel valgt som kanslerkandidat for partierne CDU og CSU og ved valget i september 2005 blev Merkel valgt som den første kvindelige kansler i Tyskland. Første periode af Merkels post som forbundskansler var som del af en koalition med SPD. De store forskelle mellem partierne gjorde, at der ikke skete de store ændringer rent politisk. Ved valget i 2009 blev Merkel dog igen valgt som forbundskansler, denne gang i samarbejde med det borgerligt-liberale FDP. Merkel sidder i dag som forbundskansler i Tyskland på sjette år. 4.2 Det analytiske udgangspunkt Med udgangspunkt i den ovenstående problemformulering vil denne opgave beskæftige sig med, hvordan samfundet påvirker talen og ligeledes hvordan taleren påvirker talen. Denne måde at anskue virkeligheden og verden på er et udpræget socialkonstruktivistisk syn, idet socialkonstruktivister er af den opfattelse af, at verden konstrueres socialt og diskursivt og at intet er givet i forvejen. I denne opgave anvendes diskursanalysen til at undersøge det forhold, at talen er påvirket af samfundet og taleren selv. Med henblik på diskursanalysen findes der med udgangspunkt i socialkonstruktivismen en række filosofiske antagelser, der binder de forskellige tilgange til diskursanalyse sammen og disse samt en generel introduktion til socialkonstruktivisme vil blive gennemgået i det følgende afsnit. 4.2.1 Socialkonstruktivisme Den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse socialkonstruktivisme er af den mening, at alle samfundsmæssige fænomener er skabt via historiske og sociale processer og at al vores viden om verden og virkeligheden konstitueres via sociale processer. I henhold til socialkonstruktivismen er samfundsmæssige fænomener altså ikke konstante, men bliver derimod konstitueret og forandret via menneskers handlinger og interaktion med hinanden.5 Jævnfør Rasborg findes der ingen klar definition af socialkonstruktivismen. Der er dog en række nøgleord, som kan hjælpe til en afgrænsning og beskrivelse af de forskellige grene inden for socialkonstruktivisme6: • Anti-essentialisme: Kendetegnende for socialkonstruktivismen er det anti-essentialistiske syn på verden. Med udgangspunkt i, at verden bliver skabt af sociale processer, er socialkonstruktivismen af den opfattelse, at intet er givet på forhånd og der findes ingen ”naturgiven essens inde i os, som gør os til det vi er”7. • Anti-realisme: Denne opfattelse tager udgangspunkt i, at vores viden om verden blot er en fortolkning af virkeligheden og at der altså derfor ikke findes én enkelt version af virkeligheden. • Videns altid historiske og kulturelt specifikke karakter: Al menneskelig viden er påvirket af vores historie og kultur og kunne derfor have set anderledes ud og ligeledes forandres med tiden. • Sprogets primat i forhold til tænkningen: Socialkonstruktivisterne opfatter desuden også sproget som værende en forudsætning for tænkningen – foruden sproget og dets begreber ville vi ikke være i stand til at tænke og fortolke vores viden. 5 Rasborg (2004): s. 349. 6 Rasborg (2004): s. 351-352. 7 Rasborg (2004): s. 351. Side 9 af 71