Specialeafhandling, historie Specialevejleder: Sv. E. Green-Pedersen Århus Universitet, efteråret 1981. Titel: "Den sociale uro på St. Croix 1915-16, specielt med hen blik på den af David Hamilton Jackson ledede strejke i januar-februar 1916, og udvalgte danske avisers behand ling heraf". Eksamenskandidat: Inge Evald Hansen Arskortnurnmer: 74 09 86 Indholdsfortegnelse: - I. Indledning p. 3 p.9 I,2 Udvælgelsen af aviserne p. 5 p.6 I,3 Anvendt Kildemateriale p.7 - n. 9 II. Den Økonomiske og sociale udvikling i Dansk p.9 - p.17 Vestindien, specielt St. Croix, i perioden 1902-1916 II,2 Sociale forhold p.13 - p.17 III. Den sociale uro på St. Croix 1914-1916 p.18 - p.41 III,l O?takten til David Hamilton Jacksons Danmarksrejse p.18 - p.19 III,2 Hamilton Jackson i Danmark p.19 - p.22 III,3 Helweg-Larsens Danmarksrejse p.22 - p. 24 III,4 Hamilton Jackson tilbage i Dansk Vestindien p.24 - p.26 III,5 Begivenhederne i november-december 1915 p.26 - p.32 I'II,6 Strejken erklæres, januar 1916 p.33 - p.35 III,7 Strejkeforhandlingerne og strejkens afslutning p.35 - p. 41 III,8 Tiden efter strejken p.41 IV. Udvalgte danske avisers behandling af den p.42 - p~77 sociale uro på St. Croix IV,l Avisernes kilder p.43 - n.46 IV,2 Perioden maj - juli 1915 p.46 - n.51 IV,3 Perioden november -december 1915 n.51 - p.60 IV,4 Perioden januar - marts 1916 p.60 - p.68 IV,5 Avisernes generelle syn på Dansk Vestindien p.69 - D.77 V. Konklusion p.78 - p.85 VI. Noter VII. Benyttet Materiale 1) I. Indledning: Den 31. marts 1917 blev de tre dansk-vestindiske øer, St. Thomas, St. Jan og St. Croix, overdraget USA ved en ceremoni. Indtil da havde der været danskere på øerne i ca. 250 år, og sukkerdyrkning havde været det altdominerende erhverv. Betingelserne for dette landbrug og dets ansatte arbejdere havde svinget meget gennem de 250 år, og havde i perioderne frem til 1914 flere gange givet anledning til regulære arbejderoprØ-'". Senest havde de sorte landarbejdere i 1878 sat sig op mod den hers kende hvide overklasse. Med disse erfaringer i erindringen troede ingen blandt de hvide plantageejere, at det ville kunne lykkes for de sorte landarbejdere at gennemføre en regulær strejke efter europæisk mønster. Hovedopfattelsen blandt den hvide befolkning var stadig i begyndelsen af det 20. århundrede, at den sorte befolkning var at betragte som store og uselvstændige børn. Trods dystre spådomme fra de hvide om udfaldet lykkedes det alligevel for de sorte landarbejdere på St. Croix at gennemføre en storstilet strejke i januar-februar 1916 - med stor succes. Ikke blot opnåede landarbejderne en lønforhøjelse på 40%, men de gjorde også op med den gamle koloniopfattelse: de sorte havde med strejken vist sig i besiddelse af evner, mod og vilje og dermed gjort ideen om de sorte som uselvstændige børn til skamme. Denne modsætning mellem en gammel og en ny opfat telse af de sorte og kolonierne i det hele taget kom ofte frem i den her behandlede periode, og den betød bl.a. ek stra besværligheder ved de forhandlinger, der skulle afslut te strejken. Forskellen mellem de to opfattelser, den "nye" og den "gamle" koloniopfattelse, vil blive forsøgt fulgt op i den efterfølgende behandling af landarbejderstrejken og dern baggrund. Strejken på St. Croix var den første landarbejderstrej ke i Dansk Vestindien, og så vidt vides i hele Vestindien, og fik derfor senere konsekvenser for hele arbejderbevægelsens udvikling i dette område. Dette aspekt 0ør strejken værd at studere nærmere; men også hele optakten til strejken er et studium værd. Bag hele organiseringen af arbejderne og til rettelægqelsen af strejken stod læreren' David Hamil ton Jackson. Et af de viqtigste punkter i strejkens baggrund var Jacksons rejse til Danmark i sommeren 1915. I behandlingen af dette be- - 4 - søg skal resultaterne af' denne rejse og den utraditio nelle henvendelse til de danske myndigheder nærmere under søges: Var resultaterne rejsen værd? Og hvilken betydning fik rejsen for bevægelsens fortsatte forløb? Men allerede her kan der peges på betydningen af de bånd, Jackson fik knyttet til den danske arbejderbevægelse og det danske socialdemokrati. Den hvide overklasse på St. Croix havde svært ved at forstå, at det faktisk kunne dreje sig om en strejke, og bad derfor i november 1915 Danmark om militærhjælp mod et eventuelt oprør. De begivenheder, der udspillede sig omkring det telegram, der anmodede om hjælp, vil blive gjort til gen stand for en nærmere undersøgelse, der på visse punkter vil trække nye aspekter ind i behandlingen. Og endelig vil natur ligvis selve strejken og dens forløb blive forsøgt behandlet 2 mere udførligt, end det hidtil er sket. ) .Strejken har, så vidt vides, ikke tidligere stået i centrum for en behandling; andre aspekter af udviklinqen har været i hovedgenstandsom rådet. I den herværende behandling vil strejken og dens bag grund i højere grad træde i forgrunden, og problemer som det senere salg kun blive inddraget til belysning af hovedemnet. De danske avisers behandling af den sociale uro er et emne, der aldrig tidligere er blevet nærmere undersøgt - det vil der i al beskedenhed blive forsøgt rådet bod på her. Det interessante bliver her i første række, hvad der blev fortalt om strejken og dens baggrund til de danske læsere - og hvad der ikke blev fortalt; hvor stor avisernes interesse var for Dansk Vestindien; og hvad der kunne tænkes at diktere avis ernes behandling af stoffet. Hovedtesen for behandlingen af de danske aviser er , at der i Danmark var tale om presse på jagt efter sensationer; en presse, der søgte at udnytte det vestindiske stof i indenrigspolitisk Øjemed; og hvis behand ling i det hele var bestemt af avisernes partipolitiske til hørsforhold - og holdning til et eventuelt salg af øerne. ;part Nordb~r;./ . e~. 19 81 ~y( l../ t:.·(,.-4:,,1...r." .:_._ -_. - '---I-n-ge-··Ev al d · Hansen - 5 - I,2. Udvælgelsen af aviserne: I tiden omkring den første verdenskrig begyndte der en koncentration af blade i den danske presse. Det betød en udvidet konkurrence om læserne, og kvalitets 3 hensyn blev derfor dominerende frem for partihensyn. ) Stadig havde læsernes avisvalg efter partifarve dog stor betydning, og et af kriterierne for udvælgelsen af avis erne til nærværende speciale, har derfor været avisernes partipolitiske tilhørsforhold. Et andet kriterium har været oplagstal; tanken har været på dette grundlag at finde ud af, hvad flest mulige læsere kunne finde i deres daglige avis . Desuden er der valgt en provinsavis ud af de ialt seks aviser. Begrundelsen har her været, at skønt de store hovedstadsaviser også var landsdækkende og udgjorde 1/5 af provinsens samlede avisoplag, var der stadig på 4 landet mange, der kun læste den lokale avis. ) Endelig har der været taget hensyn til avisernes trykketidspunkt. Med hensyn til trykketidspunktet er der fortrinsvist valgt morgenaviser. Det hænger sammen med middagsbladenes udprægede "populære" karakter. Morgenaviserne derimod, hvor ca. 60 - 70% af oplaget solgtes i abonnement, måtte konkur rere om læserne og derfor i højere grad satse på saglig be 5 handling af stoffet. ) Desuden ville de fleste læseres "første avis" være en morgenavis, og denne derfor sandsynligvis blive læst af en bredere læserkreds end Trykke middagsbladene~ tidspunktet er derimod mindre vigtigt i forhold til provins pressen. Læserne fik her som oftest kun en enkelt avis, og trykketidspunktet blev derfor irrelevant. I stedet, deltes læserne i provinsen ofte efter geografiske hensyn, således at områdets ældste avis - som hovedregel en konservativ avis dækkede byen, mens næstældste avis - en venstreavis - dækkede 6 oplandet. ) Ud fra disse kriterier har jeg søgt at få en repræsen tant for hver af tidens store partier: Det konservative Folke parti, Det radi kale Venstre, Venstre og Socialdemokrat iet. Venstres presse havde i 1913 kun et oplag i København på 4000 7 eksemplar er, ) derimod en god dækni ng ~provinsen: Valget faldt derfor på tidens største provinsavis, aftenavisen Aal borg Amtstidende, som repræsentant for Venstre-pressen. Aal- - 6 - borg Amtstidende var yngre end Aalborg Stif tstidende og dækkede derfor først og frenunest Aalborqs opland; det 8) skete med et oplagstal i 1916 pa0 14.000 eksemplarer. Foruden de partitilknyttede aviser har emnet lagt op til en avis, der mere eller mindre var apolitisk: nem lig Indre Missions organ Kristeligt Dagblad. Avisen havde kun et oplag på 9.000 eksemplarer i 1916, men spillede senere i 1916 en rolle ved folkeafstemninqen om salget af dans~estindiske 9 de øer. ) Det har derfor -været nærliggende l' at tænke sig, at avisen også under begivenhederne i for- bindelse med strejken var interesseret i vestindiske for hold - og desuden blev avisen især købt af missionske land boere, der sandsynligvis ikke læste andre aviser. I valget af de sidste 4 aviser har partifarven og op lagstallet været afgørende. Det var derfor naturligt at vælge Danmarks daværende største morgenavis, Politiken, som repræsentant for den radikale presse. Politikens bruttoop lag var i · 1916 65. 700 eksemplarer; den næststørste morgenavis, Social - Demokraten udkom med et oplag på 48.500 eksemplarer og er valgt som repræsentant for den socialdemokratiske pres- 10) se. Det konservative Folkeparti vil som det sidste af de fire partier blive repræsenteret af to aviser . Det hænger sammen med, at de to store konservative bladhuse, Det Ber lingske Hus og De Ferslewske Blade, begge udgav betydnings fulde morgenblade. Berlingske Tidende udkom med et oplag på 29 . 800 eksemplarer og er valgt som den ene konservative re præsentant - hvorimod Nationaltidende, der kun kom i et op lag på 13.700 eksemplarer, er foretrukket for den større 11 Dagens Nyheder som repræsentant for De Ferslewske Blade. ) Grunden er, at der stadigt hvilede et vist autoritativt skær over Nationalti dende - hvilket bl.a. viste sig ved, at de øvrige aviser ofte brugte den som kilde. Her med ligger det fast, at de seks udvalgte aviser bliver Politiken, Social-Demokraten, Berlingske Tidende, Na tionaltidende, Kristeligt Dagblad og Aalborg Amtsti dende. - 7 - I,3. Anvendt Kildematerictle: Et generelt problem i forhold til det bevarede kildemateriale, både trykt oq utrykt, er, at det i overvejende grad starruner fra tidens overklasse. Ar bejderne selv har ikke efterladt meget materiale, der kan bruges i denne forbindelse; en undtagelse er David Hamilton Jacksons avis, The Herald. Det måske af det utrykte materiale er vigtigs~ de pakker, der indeholder det officielle materiale, der ankom til Det vestindiske Kontor i Danmark. Kontoret hørte under finansministeriet, og i dag findes materialet i Rigsarkivet, ordnet i pakker som Sager til Vestindisk Journal. Specielt vigtige i denne sammenhæng er de to pakker, der indeholder materiale om strejken og bevægel serne blandt den sorte befolkning i det hele taget - disse pakker har numrene VJ 1541/1916 og VJ 1784/1916. Sammen med Vestindisk Journal er anvendt de vest indiske kopibØger. I disse kopibøger findes kopier af alle ud- og indgåede telegrammer, samt forskellige an dragender til finansministeriet - oq supplerer derfor Vest indisk Journal, der naturligvis ikke har bevaret de udgåede telegrammer. Også vestindiske KopibØger, hvor her er an vendt bog III fra 1915 og bog I fra 1916, findes i Rigs arkivet - arkiveret under Koloniernes Centralbestyrelse. En meget vigtigt utrykt kilde, der som oftest er blevet overset af den eksisterende forskning, er de breve Plantageselskabet Dansk Vestindiens administrator Schmie gelow skrev til selskabets administration i Danmark fra St. Croix. Brevene er vigtige, fordi de giver en planters syn på begivenhederne, og dermed supplerer de officielle indberetninger. Korrespondancen findes i Erhvervsarkivet i Århus, rubriceret under materiale ang. Plantageselskab et Dansk Vestindien 1914-1916, som Korrespondance med Ad ministrationen. Som den sidste vigtige utrykte kilde skal nævnes guvernør HelwEq-Larsens privatarkiv. Arkivet har nummer 5604 og er arkiveret på Rigsarkivet. I denne forbindelse har især pakke 2 interesse: heri findes den levnedsskil dring, Helweg-Larsen skrev til ordenskapitlet, samt Helweg- - 8 - Larsens erindringer. Af trykt samtidigt materiale er de to betænkninger fra henholdsvis 1903 og 1916 meget vigtige. Betænkningen i 1903 blev "afgiven af den ved allerhøjeste resolution af 18. november 1902 anordnede vestindiske kommission". Denne betænkning er især god til at belyse forholdene på Øerne frem til 1902, samt hvilke foranstaltninger, man foreslog til bedring af disse forhold. Den anden betænkning blev afgiven i 1916 "i henhold til lov nr. 294 af 30. september 1916 nedsatte Rigsdags kommission anqående De Dansk Vestindiske Øer". Denne be tænknings formål var at overveje for og imod salg af øerne; og af særlig interesse er den lange række af vidneudsagn fra tidligere bosiddende eller bosiddende på øerne ang. strejken og hele den sorte bevægelse. Desværre findes der ingen udsagn fra repræsentanter fra arbejdersiden. Vigtige er også de to erindringsbøger fra henholdsvis admiral Konow og undenrigsminister P. Munch. Begge bøger er udgivet meget senere, men fortæller om begivenhederne set af to mænd, der begge var direkte involverede: Konow blev sendt til St. Croix i november 1915, som kaptajn på kryd seren Valkyrien, og Munch var på daværende tidspunkt for svarsminister, og derfor med i beslutningsprocessen om skibets udsendelse. Af samme type materiale er Ove Rodes dagbog fra denne periode. Endelig skal omtales det helt officielle materiale fra Rigsdagstidende - og her er brugt materiale både fra Lovtidende og fra Folketingets forhandlinger. De udvalqte danske aviser bliver ikke i denne sammen hæng brugt som kildemateriale på samme måde - det gør der imod de to vestindiske aviser "The Herald" og "West End News". "The Herald" var de sortes egen avis, og som alle rede nævnt stort set det der er bevaret fra denne enest~ gruppe. Desværre har vi kun bevaret avisens to første måneder, november og december 1915, resten er gået tabt - derved mangler en meget vigtig kilde til selve strejkeforløbet i 1916, nu kan vi udelukkende bygge på materiale fra over klassen. West End News er derimod bevaret for hele perioden, og også en udmærket kilde, da den var midt i begivenhedernes centrum - her skal man blot tage højde for, at avisen i for- - 9 - året 1915 slog et brat sving fra at støtte arbejderne til at blive en arq fjende. Af senere fremstillinger er de vigtigste de deciderede forskningsprojekter: Andreas Jørgensens artikel om "Plan tageselskabet Dansk Vestindien'' i Erhvervshistorisk Årbog bd. 5, 1953, pp. 52-99; Peter Hoxcer Jensens prisopgave "Plantagearbejdernes vilkår i Dansk Vestindien fra slave emancipationen til øernes salg", Århus 1979; Peder Snedker Tofts speciale" Nogle hovedlinier i Dansk Vestindiens Øko nomiske og sociale historie 1875-1917", Århus 1980; samt søren Juuls speciale" Reformer eller salg", København 1978. Den traditionelle fremstilling af Dansk Vestindiens historie er "Vore gamle Tropekolonier, og her anvendt bind 4, der er skrevet af Georg NØrregaard og dækker perioden 1880 - 1917 - denne bog har dog visse mangler, hvilket nærmere vil blive beskrevet i specialets noter. I det hele taget vil diskus sion med en eksisterende forskning fortrinsvist findes i noterne og ikke i selve teksten. Til klarlæggelse af problemerne omkring anvendelsen af aviserne er brugt H.P. Clausens lille bog "Aviser som historisk kilde", Århus 1962. Til nærmere beskrivelse af avisernes oplagstal, læserskare m.m. er anvendt Niels Thom sens doktorafhandling "Dagbladskonkurrencen 1870-1970, Køben havn 1972. Om de kilder aviserne benyttede sig af, er der foretaget en nærmere undersøgelse i begyndelsen af afsnittet om de udvalgte avisers behandling af begivenhederne. Til disse kilder kommer forskellige opslagsbøger, ar tikler osv., der har været brugt til belysning af enkelte forhold, samt Ove Hornby: "Kolonierne i Vestindien", Køben havn 1980, der har været anvendt som oversigtsværk. II. Den Økonomiske og sociale udvikling i Dansk Vestindien, specielt St. Croix, i perioden 1902 - 1916: Som baggrund for den sociale uro på St. Croix 1915 - 1916 skal de økonomiske og sociale forholds udvikling i tiden efter 1902 undersøges. Det forekommer naturligt at starte i 1902, da et nyt kapitel startede i Dansk Vestin diens historie med forkastelse af det indtil da sidste for søg på at sælge øerne. Salget blev forkastet af Landstinget - 10 - ved stemmelighed i den qfgØrende afstemning den 22. oktober 1 1902. ) Øernes Økonomiske og sociale tilstand var allerede 2 på det tidspunkt ikke god, ) og i et forsøg på at få klarlagt forholdene oq få forslaq til reformer nedsatte finansminister Hage den 19. november 1902 en rigsdagskommission, der skulle fremlægge forslag til en revision af øernes Økonomiske situa tion, samt fremkomme med forslag til øernes ophjælpning i 3 det hele taget. )Kommissionen arbejdede frem til august 1903 og fremkom i sin betænkning med adskellige reformforslag. I denne forbindelse var de vigtigste, at guvernementet skulle fritages for visse udgifter, f.eks . til sundheds- og under visningsvæsenet; at øerne skulle repræsenteres direkte i Folke ting og Landsting; at valgcensus skulle nedsættes fra $ 500 til $ 230; at statsplantagerne skulle udstykkes til landarbejdere, de påkaldte squatter-brug; at der påny skulle indføres en form for kontraktarbejde for plantagearbejderne; at spiritusskatten skulle forhøjes; at sundhedsvæsenet skulle forbedres; og at landbruget skulle forbedres ved nye kulturer, en forsøgsstation, 4 opmåling af øerne, m.m. ) Efter kommissionen havde afgivet be tænkning var det så op til Rigsdagen at føre reformerne ud i livet gennem lovgivningen. Den vigtigste af de love, der skulle 5 rette op på forholdene var kolonialloven af den 6. april 1906. ) Men kun få af de reformer, som kommissionen havde foreslået var medtaget i loven. Guvernementet blev. således ikke fritaget for udgifterne til sundheds- og undervisningsvæsenet; øerne blev ikke direkte repræsenteret i Rigsdagen og valgcensus blev kun nedsat til $ 300. Den eneste, der reelt blev gennemført, var en afgiftsforhøjelse på spiritus, hvorimod udstykning af statsplantagerne allerede var blevet umuliggjort, da disse 6 plantager var blevet solgt til "St. Croix Sukkerfabrik". ) I lovgivningen efter 1906 var der visse forsøg på at bedre sundhedsforholdene på øerne, men de gennemgribende re former, der var hårdt tiltrængte, kom aldrig; ligesom de nød 7 vendige reformer indenfor landbruget udeblev. ) Resultatet blev, at øernes Økonomiske forhold blev ringere og ringere . Dette viste sig bl. a . ved øernes store gæl d til statskassen: 1906 eftergav statskassen i forbindelse med kolonialloven en gæld på 10. 775. 000 kr. og senere yderligere 1.885 .000 kr, hvor 8 til kom et årl igt tilskud på ca . 511. 000 kr . )Trods uviljen til at ofre penqe på øerne , flød der således mange penge der til , en anden bruq af disse midler kunne formentlig have løst