TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI NR. 54 LYD INDHOLD Merete Kjær Christensen og Carsten Kjærgaard DET LADER SIG HØRE – FORSKELLIGT 3 Søren Peter Lund, Hermann Burr, Per Møberg Nielsen og Jesper Kristiansen HVAD ER LYD? 9 Bror Westman VIND, MENNESKER, LYD 11 Pia Lundberg BLINDHEDENS AKUSTISKE HORISONTER 21 Om auditive kundskaber og en akustisk virkelighed ENQUETE: Flemning Ask Larsen: Lyd, sproglyde og sprogudvikling 45 Susanne Bisgaard AT HØRE, AT HØRE EFTER, AT HØRE TIL 49 Strategier i forbindelse med høretab og høreapparater ENQUETE: Torben Holm Pedersen: Lyd – objektivt og subjektivt 61 Camilla Ryhl TILGÆNGELIG AKUSTIK 67 Boligens lyd Søren Peter Lund, Hermann Burr, Per Møberg Nielsen og Jesper Kristiansen HVAD GØR LYD TIL STØJ? 75 Olav Harsløf MUSIK FOR MISBRUGERE 87 Lars Kjærholm GEKKOENS LYD, MANTRAER OG KLASSISK MUSIK I INDIEN 99 ENQUETE: Kevin Bernard Ginn: Lydkvalitet i biler 117 1 TA 54 Lyd 136 sider.pmd 1 26-06-2007, 13:43 ANMELDELSE Pierre Bourdieu: Udkast til en praksisteori – indledt af tre studier i kabylsk etnologi 121 Anmeldes af Kåre Jansbøl FORFATTERLISTE 125 ENGLISH SUMMARIES 127 GAMLE OG KOMMENDE NUMRE 131 FORSIDEBILLEDET Flagermusen på forsiden tilhører arten Vespertilio spasma linn, som lever i Mellem- og Sydamerika. Vi har valgt en flagermus, fordi den ud over at have gode ører er en interessant lydgiver. Den navigerer og kommunikerer ved afgivning af ultralyde på over 20 kHz. Vores flagermus hører til bladnæserne og afgiver lyd via næsen ud over gennem munden. Billedet er venligst fundet frem til os og scannet på Zoologisk Museums Bibliotek. Tak til bibliotekar Hanne Espersen, flagermusekspert Hans Bogø og museets fotograf. Billedet stammer fra værket: Johan Schreber: Die Säugtiere in Abbildungen nach der Natur mit Beschreibungen ... Leipzig 1774-1855. Bind Tab. I-LXXX. Tavle: XLIII. Illustration ved H.I. Tyroff. 2 TA 54 Lyd 136 sider.pmd 2 26-06-2007, 13:43 MERETE KJÆR CHRISTENSEN OG CARSTEN KJÆRGAARD DET LADER SIG HØRE – FORSKELLIGT Arf arf bang crack blam buzz baom spot tak tak tak clamp splash crackle crackle crunch deleng gosh grunt honk honk paw meow mumble pant plop pwutt roaaar dring rumble blomp sbam buizz scratch slam puff puff slurp smack sob gulp sprank blomp squit swoom bum thump plack clang tomp smash trac uaaaagh vrooom giddap yuk spliff augh zing slap zoom zzzzzz sniff … (Eco 2005:261). De fleste læsere vil sandsynligvis hurtigt opdage, at ovenstående bogstavsammensæt- ninger hører hjemme i tegneseriens univers. I romanform virker konstellationerne over- raskende – som i Umberto Ecos bog Dronning Loanas mystiske flamme, hvor det er citeret fra. Det er heller ikke just lyde, vi normalt anvender i vores hverdag, endsige i dannet konversation. For hovedpersonen i Ecos roman viser lydordene sig at være stærkt erindringsbærende. I et målrettet forsøg på at genvinde den hukommelse, han har mistet ved at slagtilfælde nogle uger forinden, søger hovedpersonen tilbage til bl.a. barndommens illustrerede litte-ratur: „Endnu en gang var det ikke så meget billederne som lydene, eller rettere trans-skriptionen (sic!) af dem, der formåede at vække en fornemmelse i mig af et spor, som jeg endnu ikke var i stand til at gribe“ (Eco 2005:261). Gensynet med lydordene og at sige nogle af dem højt bringer ham endnu et lille skridt nærmere i hans søgen efter fragmenter af personlige erindringer. Ecos tegneseriehieroglyffer og hovedpersonens reaktion på dem er blot ét eksempel på, at vi oplever lyde forskelligt. Hos Ecos hovedperson er lydordene med til at åbne bestemte blokerede erindringsspor, som ellers var lukket fuldstændigt til på grund af slagtilfældet. Men også i vores grundlæggende omsætning af lyde til mening er der mere på spil end en simpel tilegnelse af mekaniske svingninger i luften. Mekanikken lader sig forklare rent naturvidenskabeligt, men vores forskelligartede (individuelle, kultur- specifikke, situationelle) opfattelse af lyden er straks vanskeligere at begribe. Teknisk set „leder vores ydre øre lydbølger ind i øregangen. Herfra bevæger de sig frem mod trommehinden i det mellemste øre, hvorfra de via vibrationer i knogler forplanter sig til Tidsskriftet Antropologi nr. 54, 2006/2007 3 TA 54 Lyd 136 sider.pmd 3 26-06-2007, 13:43 det indre øre. Her sørger bittesmå hårceller for at omdanne vibrationerne til elektriske impulser, der via hørenerven føres videre til hjernen, hvorfra de registreres som menings- fuld lyd“ (Dau i Benarroch 2007).1 I mange tilfælde falder den proces så heldigt ud, at de fleste normalt-hørende mennesker er nogenlunde enige om, hvad det er, vi opfatter som lyd. En gøende hund, en dyttende bil, en råbende mand, en tallerken, der falder på gulvet, en pistolhane, der spændes. Men herefter bliver det vanskeligere. Vi tillægger lydene hver vores betydning, bl.a. afhængigt af situationen. Vi lader os fx nogle gange påvirke på en måde, som rækker langt ud over lydens tilsyneladende beskedne indgriben i vores verden. Den dryppende vandhane er en klassiker. Der produceres ikke mange decibel, når dråben rammer emaljen, men alligevel kan det resultere i en nat uden søvn og deraf følgende frustration og træthed. Modsat kan et gammelt Doors-nummer for fuld udblæsning give anledning til den højeste følelse af velvære en fredag aften. Selv om den tekniske proces i øregangen således er nogenlunde den samme fra menneske til menneske, er der store variationer i, hvordan vi opfatter, tilegner, bruger, misbruger og omsætter lyd. Kort sagt, vi hører så sandelig ikke ens! Dette nummer af Tidsskriftet Antropologi sætter fokus på variationen i lydperception og i de forskningsmæssige tilgange til lyd. Vi har inviteret og modtaget artikler fra mange faglige traditioner for netop at bidrage til så meget støj som muligt. Forfatterne repræsenterer – ud over antropologien – arkitektur, performancedesign, semiotik samt tekniske og naturvidenskabelige fag. Så godt som alle artikler er baseret på empiriske studier, der i sagens natur også har forskellige udgangspunkter, genstandsfelter og metode: fra tekniske målinger, der registrerer objektive værdier, til interviews, der beskriver subjektive vurderinger af lydes karakter og betydning. Denne faglige bredde kommer også til udtryk i en terminologi, der – for antropologer – måske er en smule eksotisk. Septimakkorder, efterklangstid og det energiækvivalente lydtryksniveau er blot nogle af de fremmede fagord, som tidsskriftets læsere vil støde på. Med artiklerne vil vi vise, at nok er det de mikroskopiske hårceller i øret, som vi skylder æren for lydsansen. Men hvis vi skal forstå lidt mere om vores produktion af lyde og vores navigation i de lydrum, der omgiver os, er det nødvendigt med mange per- spektiver på lyd og hørelse. Derfor har spændvidden snarere end syntesen været et mål for artikelvalget. Artiklerne En indledende faktaboks giver en præcis definition af lyd – som trykbølgesvingninger, der udbredes gennem et materiale – oftest luft. Jo flere svingninger, desto højere frekvens og desto højere (oplevet) tone. Efter denne objektive bestemmelse af lyd præsenterer vi i dette nummer syv artikler og tre enqueter, som hver på deres måde beskriver og analyserer lyd. En eventuel 4 TA 54 Lyd 136 sider.pmd 4 26-06-2007, 13:43 fællesnævner overlader vi trygt til læseren. Ambitionen er først og fremmest at sætte en af vores fem sanser på den antropologiske dagsorden og at vise blot en flig af de mange forskellige tilgange, som forskningen har til fænomenet lyd. Luft sættes i svingninger, når vinden rammer kanter, hulrum eller strenge. Westman skriver i sin artikel om, hvordan mennesker forskellige steder i verden har udnyttet dette forhold i lydskabende instrumenter. Såkaldte brummere (eller svingtræ), vindharper og vindorgler er musikinstrumenter, der lyder ved bevægelse i eller af vinden. Er det også vindes bevægen sig over landskabers og genstandes overflade, der frem- bringer de lyde, blinde orienterer sig efter? Lundberg har gennem deltagelse og inter- views studeret, hvorledes blinde børn sanser omgivelserne og færdes i dem ved at orientere sig efter bl.a. genstandes lyde. Især én af drengene i Lundbergs artikel indlevede sig i særlig grad i omgivelsernes lyd og bevægelser – han lyttemærkede for at erfare et nyt sted. Imidlertid forbliver de blindes indsigt i omgivelsernes lyde langt hen ad vejen en personlig viden og erfaring – i bedste fald en viden og et kendskab, som blinde kan dele med hinanden. I vores del af verden opfattes synssansen som den primære, og vi har ikke udviklet et egentligt sprog om lyde. Dette til forskel fra samfund, hvor omgivel- sernes akustiske repræsentation er et landskab af lyd, et lydskab, og hvor man – i en auditiv kultur – har et fælles sprog herom. For de mennesker, der (heller) ikke har høresans – eller gradvist er ved at miste den – gør andre vanskeligheder sig gældende. Larsen skriver om lyd i forhold til sprogudvikling hos døvblinde børn, og han skitserer de problemstillinger, der er knyttet til at skulle oversætte lyd og sprog til taktile informationer. Bisgaard analyserer i sin artikel hørelsens betydning for vores deltagelse i sociale sammenhænge. Hun fortæller om de forskellige strategier, som høreapparatbrugere anvender i forbindelse med tiltagende høretab. Hun påviser sammenhængene mellem høretabet, selvopfattelsen og navigationen i det sociale rum. For nogle mennesker med- fører høreapparatet en tilbagetrækning fra „gamle“ sociale sammenhænge og opgivelse af kommunikation. For andre er det et middel til at genvinde et smuldrende socialt liv. Tilgængelighed handler ikke kun om muligheden for fysisk adgang, men også om akustisk tilgængelighed. Med fokus på boligens lyd viser Ryhl, at dårlig akustik faktisk kan gøre boliger ubeboelige og dermed utilgængelige – især for mennesker, der er specielt afhængige af deres høresans. Dårlig akustik vil medføre fysisk ubehag og manglende orienteringsevne. Rummets akustik påvirker endog døve, der – med en af de interviewedes betegnelser – benytter deres lydsans til at registrere tale, bevægelser og materialers vibrationer. Ryhl mener, det vil være en gevinst for arkitektfaget og for kvaliteten af boliger, hvis disse indsigter blev taget i betragtning ved udvikling og opførelse af nybyggeri. Tekniske målinger af efterklangstid og opstilling af akustiske mindstekrav til nybygninger vil både forbedre tilgængeligheden for de mennesker, der er særligt akustisk sensitive, og øge beboeligheden for andre grupper. 5 TA 54 Lyd 136 sider.pmd 5 26-06-2007, 13:43 Lund et al. gennemgår i deres artikel, hvornår lyd bliver til støj, og hvordan man skelner mellem høreskadende og høregenerende støj. Artiklen præsenterer en lang række forsk- ningsresultater, der omhandler sammenhænge mellem lydtryksniveau, lydens informa- tionsindhold og oplevelsen af, hvorvidt lyden er støjende eller ej. Pedersen beskriver tilsvarende forholdet mellem den objektive lyd, den subjektive opfattelse af lyden og vores reaktion herpå. Han opstiller en model, der omfatter den fysiske, perceptive og affektive måling af lyd. Harsløfs artikel, der tager salonmusikken ved Hovedbanegårdens vestlige indgang under kærlig behandling, viser med al tydelighed, at forskelle i fysisk, perceptiv og affektiv tilegnelse af lyd kan udnyttes med henblik på opnåelse af bestemte mål. I dette tilfælde at få narkomanerne til „frivilligt“ at fortrække fra DSB’s område, så pæne borgere kan spadsere ind og ud ad indgangen uden at skulle løbe spidsrod eller bliver konfronteret med det klientel, som holder til i Istedgade-kvarteret. Forudsætningen for, at DSB kan bruge tysk 1800-talsmusik til at skræmme narkomanerne væk uden at støjforulempe togkunderne, er, at uudholdelig støj for nogen er vellyd for andre. Harsløf viser, at det i høj grad er (sub)kulturelt bestemt, hvilken lyd/musik man hhv. værdsætter eller afskyr. Kjærholm skriver om tre former for lyde i tre typer kommunikation: som lydvarsler fra de naturlige omgivelser til mennesker. Som mantraer, med hvilke mennesker kan opnå forbindelse til overjordiske magter. Og endelig som musik, der i indisk sammenhæng spiller en stor rolle i opbygningen af en national identitet, det gælder såvel den allesteds- nærværende filmmusik som den klassiske indiske musik. Sidstnævnte indgår i en forhandling mellem samfundsgrupper om, hvem der har magten til at definere, hvad der er den nationale klassiske musik, og hvilke instrumenter den bør spilles på. Ginn introducerer begrebet produktlydkvalitet. Allerede i dag spiller lydkvaliteten en stor rolle i biler. Design af lyd er en vigtig disciplin i forbindelse med bilproduktionen. Og Ginn forudser, at lyde fremover vil blive et endnu væsentligere element i produkter og materialer. Forbrugerne vil efterspørge og kombinere bestemte former for lyde, når de køber biler og andre varer. Udfordringen for forskningen er at finde ud af, hvilke lyde vi forbrugere kan lide, og hvilke lyde vi forbinder med kvalitet – fx når en bildør lukkes. Hvis lyd således bliver en vare, man kan vælge og kombinere med forskellige produkter, åbner der sig uanede muligheder for at udvikle lyde, der matcher bestemte segmenter og befolkningsgrupper. Nogle fremtidsforskere spår, at ro (uden tilsætning af lyd) bliver en af de varer, som vi vil efterspørge i kommende årtier. Ro – forstået som fraværet af konstante sanseindtryk – er allerede i dag en knap ressource, og derfor vil den højst sandsynligt blive et eksklusivt produkt, som købedygtige forbrugere vil jagte fremover. Dette nummer af Tidsskriftet Antropologi bidrager ikke til roen. Tværtimod bombarderer vi bevidst læsernes sans for lyd. Vi håber, at mange faggrupper vil være lydhøre over for temanummeret og kan finde inspiration i artiklerne. Vi ønsker god lytte- og læselyst. 6 TA 54 Lyd 136 sider.pmd 6 26-06-2007, 13:43 Note 1. Professor Torsten Dau, Center for Anvendt Høreforskning, citeret i Jane Benarroch: „Et spørgsmål om hår“, artikel i Weekendavisen, 9. marts 2007. Litteratur Benarroch, Jane 2007 Et spørgsmål om hår. Weekendavisen, 9. marts. Eco, Umberto 2005 Dronning Loanas mystiske flamme. København: Forlaget Forum. 7 TA 54 Lyd 136 sider.pmd 7 26-06-2007, 13:43 8 TA 54 Lyd 136 sider.pmd 8 26-06-2007, 13:43 SØREN PETER LUND, HERMANN BURR, PER MØBERG NIELSEN OG JESPER KRISTANSEN HVAD ER LYD? Lyd er trykbølgesvingninger, der udbredes gennem et materiale, sædvanligvis luft. Lyd- bølger kan dog også forplante sig gennem faste stoffer og væsker, fx hører man glim- rende under vandet. Antallet af svingninger pr. sekund er lydens frekvens. Dette opfattes af øret som lydens tone. En høj frekvens svarer til en høj tone. Lyd er normalt sammensat af lydbølger med mange frekvenser. Lyd af kun én frekvens kaldes en ren tone. Trykket i lydbølger udtrykkes på en logaritmisk skala i decibel (dB). Lydtryksniveauet opfattes i hjernen som lydens højde eller intensitet. En hvisken har fx et lydtryksniveau på 20-40 dB, almindelig tale et niveau på 50-70 dB. Udsættelse for lydtryksniveauer på 80-85 dB gennem længere tid kan give varige høreskader. Smertegrænsen for den menne- skelige hørelse ligger omkring 130 dB. Det menneskelige øre opfatter ikke alle frekvenser lige godt ved alle lydtryksniveauer. Bedst opfattes lyde med frekvenser omkring 1.000-4.000 svingninger pr. sekund, der er frekvensområdet for menneskelig tale. For at tage hensyn til dette vægtes målinger af lydtrykket således, at der kompenseres for denne forskel. Dette kaldes en A-vægtning, og det tilsvarende mål for det A-vægtede lydtryk angives som dB(A). Det vil sige, at en dyb tone på fx 100 svingninger pr. sekund med et lydtryk på 50 dB(A) opfattes subjektivt lige så højt som en højere tone på 1.000 svingninger pr. sekund med samme A-vægtede lydtryk. Tidsskriftet Antropologi nr. 54, 2006/2007 9 TA 54 Lyd 136 sider.pmd 9 26-06-2007, 13:43 10 TA 54 Lyd 136 sider.pmd 10 26-06-2007, 13:43