Q A -0 1 -1 4 -3 3 3 -D A -C N E S RI P V O R A H K A S F A E R E G A T D O M M O N E G O B BOGEN OM MODTAGERE AF SAKHAROVPRISEN BOGEN OM MODTAGERE AF SAKHAROVPRISEN FORORD Martin Schulz Formand for Europa-Parlamentet 2013 var et begivenhedsrigt år for sakharovprisen. Et ekstraordinært år. Ikke mindre end fire prismodtagere var til stede i Strasbourg for at modtage deres pris. Først Damerne i Hvidt i april, dernæst Guillermo Fariñas i juli og endelig Aung San Suu Kyi i oktober. Alle havde fået tildelt prisen nogle år tidligere — sågar over 20 år tidligere for den burmesiske prismodtagers vedkommende. De havde ikke selv valgt at vente i al den tid. Af frygt for deres ukuelige mod, den tankefrihed, som de står for, og deres evne til at holde liv i håbets flamme hos alle demokrater, havde myndighederne i deres hjemlande forhindret dem i at komme og modtage deres pris. 2013 var ligeledes året, hvor den hidtil yngste prismodtager blev hædret. Den 20. november holdt den 16-årige Malala Yousafzai et gribende indlæg om børns rettigheder og navnlig pigers adgang til uddannelse. Ligesom de andre prismodtagere har hun betalt dyrt for at modsætte sig den nutidige obskurantisme. Hendes kamp kostede hende næsten livet og tvang hende i eksil. Malala modtog sin pris i 25-året for sakharovprisen, omgivet af tidligere prismodtagere. En stærk understregning af, at sakharovnetværket er lige så vitalt og vigtigt i dag, som da det blev stiftet. 2013 var således et opløftende år, men vi kan ikke skjule ansigtet i vores hænder. Vi er i 2014 fortsat vidne til konflikter, hvor ofrene først og fremmest er berørt på baggrund af deres holdninger, deres tro, deres køn eller deres til- hørsforhold til et mindretal. Flere prismodtagere har endnu ikke været i stand til at modtage deres pris. Razan Zaitouneh, som var en af prismodtagerne i 2011, er blevet bortført i Syrien, og vi har fortsat ingen oplysninger om hende. Nasrin Sotoudeh og Jafar Panahi sidder stadig i husarrest i Iran. Det kinesiske styre gør en ihærdig indsats for at få Hu Jia til at tie. I 2014 styrter tavshedens låg fortsat ned over dem, der forsvarer tankefriheden. Ved i år at hædre lægen Denis Mukwege, som blev enstemmigt udpeget, belønner Europa-Parlamentet ikke blot en dedikeret læge, men frem for alt en mand, der går ind for fred. Ikke bare et menneske, der tager sig af de syge, men først og fremmest et menneske, der kæmper for kvinders værdighed. I en region, hvor vold anvendes som krigsvåben og til at sprede rædsel, og i en verden, hvor kvinders frihed angribes fra alle sider, er Mukweges engagement og mod forbilledligt. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu) Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 ISBN 978-92-823-5578-7 doi:10.2861/58797 © Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ HVIDT PAPIR BLEGET UDEN BRUG AF FRIT KLOR (ECF) SAKHAROVPRISEN for tankefrihed blev tildelt første gang i 1988 til Nelson Mandela og Anatoli Marsjenko, og den er den største hyldest til menneskerettighedsinitiativer, som EU tildeler. Prisen anerkender enkeltpersoner, grupper og organisationer, som har ydet et enestående bidrag til tankefriheden. EU støtter gennem denne pris og dens associerede netværk prismodtagere, der styrkes og støttes i kampen for deres sager. Prisen er hidtil blevet tildelt systemkriti- kere, politiske ledere, journalister, advokater, civilsamfundsaktivister, forfattere, mødre og hustruer, minoritetsledere, en antiterrorgruppe, fredsaktivister, en antitorturaktivist, en tegner, en langtidsfængslet samvittighedsfange, en filminstruktør, et barn, som kæmpede for retten til uddannelse, og tilmed FN som organ. Den belønner især ytringsfrihed, sikring af mindretals rettigheder, overholdelse af folkeretten, udvikling af demokrati og gennemførelse af retsstatsprin- cippet. Europa-Parlamentet tildeler hvert år sakharov- prisen sammen med et beløb på 50 000 EUR ved et formelt plenarmøde i Strasbourg hen imod slutningen af året. Parlamentets politiske grupper kan nominere kandidater, mens individuelle medlemmer kun kan støtte én kandidat, hvis kandidatur skal støttes af mindst 40 medlem- mer. Kandidaterne præsenteres på et fælles møde i Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Underudvalget om Menneskerettigheder, og udvalgenes medlemmer stemmer ud fra en liste på tre. Den eller de endelige vindere af sakharov- prisen vælges af Formandskonferencen, som er et EP-organ, der ledes af Parlamentets formand og består af lederne af de politiske grupper, som er repræsenteret i Europa-Parlamentet, og derved bliver valget af prismodtagerne et ægte europæ- isk valg. ANDREJ ANDREJ SAKHAROV (1921-1989), berømt sovjetisk fysiker, menne- SAKHAROV skerettighedsaktivist, systemkritiker og fortaler for reformer, gav tilladelse til, INSPIRATIONSKILDEN at hans navn kunne bruges til en pris for tankefrihed, og anså prisen for at TIL PRISEN være en vigtig anerkendelse af sit arbejde for menneskerettighederne, hvil- ket fremgår af hans brev til Europa-Parlamentet (1). Han anså tildelingen af sådanne priser for at være »nyttig«, da det ville gøre opmærksom på menne- skerettighedsproblemer og opmuntre alle dem, der havde bidraget på dette Andrej Sakharov blev sendt i eksil i den lukkede by Gorkij i 1980, efter at han område. Europa-Parlamentet erklærede, at det havde til hensigt at oprette offentligt havde protesteret over Sovjetunionens militære intervention i prisen, og vedtog en beslutning i december 1985. Afghanistan i 1979. I eksil var han underlagt streng sovjetisk politiovervågning og gik i sultestrejke to gange, da han krævede, at hans hustru fik tilladelse til Andrej Sakharov, der var en fremtrædende atomvidenskabsmand, som stod at gennemgå en hjerteoperation i USA. Elena Bonner blev ligeledes sendt i bag den sovjetiske brintbombe, var 32 år, da han blev fuldgyldigt medlem eksil i Gorkij i 1984 og fik endelig tilladelse til at rejse til USA med henblik på af Videnskabernes Akademi i Sovjetunionen, og han nød dermed godt af de behandling i oktober 1985. Europa-Parlamentet støttede Sakharovfamilien privilegier, der var indrømmet den sovjetiske nomenklatur eller elite. og overvejede at give plads i Parlamentet til Andrej Sakharov. I stedet valgte Parlamentet en alternativ løsning og oprettede en pris opkaldt efter Andrej I slutningen af 1950’erne blev han mere og mere bekymret over de at- Sakharov. Ordføreren for initiativet, Jean-Francois Deniau, udtalte i Euro- mosfæriske konsekvenser af atomprøvesprængninger samt de politiske og pa-Parlamentet, at Sakharov blev valgt, fordi han var en europæisk borger, moralske konsekvenser af sit arbejde, som kunne føre til massedød. der var personificeringen af tanke- og ytringsfrihed, og som på grund af sine overbevisninger og samvittighed havde besluttet at give afkald på alle de Vendepunktet i hans politiske udvikling kom i 1967, hvor han opfordrede de materielle fordele og æresbevisninger, der lå foran ham. sovjetiske myndigheder til at acceptere et forslag fra USA om en bilateral afvis- ning af et antiballistisk missilforsvar, som ifølge Sakharov øgede truslen om en Prisen blev oprettet i medfør af Europa-Parlamentets beslutning af december atomar verdenskrig, hvilket fremgik af et essay fra 1968 med titlen Refleksi- 1985. Et år senere gav Mikhail Gorbatjov, der indførte Perestrojka og Glasnost i oner over fremskridt, fredelig sameksistens og intellektuel frihed. De sovjetiske Sovjetunionen, Andrej Sakharov og Elena Bonner tilladelse til at vende tilbage myndigheder afviste Andrej Sakharovs opfordring og udelukkede ham efter til Moskva. Andrej Sakharov døde dér i december 1989. udgivelsen af hans essay fra strengt fortroligt militærrelateret arbejde, samti- dig med at de fratog ham alle privilegier. I 1970 blev han en af medstifterne I 2013 kunne prisen, der bærer hans navn, fejre sin støtte til menne- af menneskerettighedsudvalget i Sovjetunionen, og hans altoverskyggende skerettighederne gennem 25 år. Der er dermed tale om en pris, der rækker bekymring vedrørte forsvaret af menneskerettighe der og ofre for politiske langt ud over selv undertrykkende regimers grænser for at belønne retssager. Han giftede sig med en anden menneskerettighedsaktivist, Elena menneskerettighedsaktivister og systemkritikere over hele verden. De men- Bonner, i 1972. På trods af øget pres fra regeringens side forsøgte Sakharov neskerettighedsforkæmpere, som prisen anerkender, har betalt dyrt for deres ikke blot at få løsladt systemkritikere, men han blev en af styrets modigste kamp for menneskelig værdighed: Mange er blevet udsat for forføl gelse, kritikere og førte et korstog mod fratagelse af grundlæggende rettigheder. drab, tab af frihed, vold eller eksil. I flere tilfælde har prismodtagerne ikke haft Han var — udtrykt med Nobelkomitéens ord, som tildelte ham fredsprisen frihed til at få overrakt prisen i egen person. i 1975 — en talsmand for menneskehedens samvittighed. Han fik ikke lov at møde op og modtage sin pris, men hverken intimidering eller eksil kunne Det er f.eks. tilfældet for prismodtageren fra 2012, Nasrin Sotoudeh, der knække hans modstand. fra Evinfængslet i Iran, hvor hun på dette tidspunkt var indsat, skrev breve adresseret til den afdøde Andrej Sakharov, hvori hun filosofisk undersøgte betydningen af at dissidere og sammenlignede sin sag med hans. »Din daglige forlængelse af livet og modstanden var forbløffende. Det, som du opnåede, var en stor sejr for alle frihedskæmpere over hele verden. Må blot dem, der kommer efter dig, realisere de af dine drømme, som endnu ikke er realiseret.« (1) Andrej Sakharovs breve, som citeres i denne publikation, opbevares i Europa-Parlamentets historiske arkiver. PRISMODTAGERE SAKHAROVPRISNETVÆRKET består af modtagere af sak- harovprisen og medlemmer af Europa-Parlamentet. Netværket blev oprettet i 2008, da sakharovprisen fejrede sit 20-årsjubilæum. Netværket anerkendte den særlige rolle, der kendetegner sakharovprisvindere som ambassadører for tankefrihed, og medlemmerne og prismodtagerne aftalte at styrke den fælles indsats til støtte for menneskerettighedsforkæmpere verden over gennem fælles handlinger og i samarbejde med Europa-Par lamentet. I forbindelse med prisens 25-årsjubilæum i 2013 mødtes netværket til en konference, hvor de drøftede udviklingen af prisens målsætninger. 20 pris- modtagere samt repræsentanter fra Afrika, Asien, Europa, Latinamerika og Mellemøsten mødtes med formanden for og medlemmerne af Euro- pa-Parlamentet samt øvrige repræsentanter for de europæiske institutioner, EU-tjenestegrene og EU-agenturer, NGO’er, internationale organisationer, 2014 Denis Mukwege journalister og studerende. De tilbragte tre intensive dage sammen og blev 2013 Malala Yousafzai ligeledes enige om, hvem der skulle modtage sakharovprisen i 2013; den blev 2012 Nasrin Sotoudeh og Jafar Panahi tildelt på børnerettighedsdagen, og for første gang blev den tildelt et barn: 2011 Det Arabiske Forår (Mohamed Bouazizi, Asmaa Mahfouz, Ahmed El Senussi, Razan Malala Yousafzai. Zaitouneh og Ali Ferzat) 2010 Guillermo Fariñas Konferencen resulterede i en erklæring, hvori medlemmerne af netværket 2009 Memorial (Oleg Orlov, Sergei Kovalev og Lyudmila Alexeyeva som repræsentanter for tilkendegav deres fælles og individuelle støtte til fremme og beskyttelse af Memorial og alle andre menneskerettighedsforkæmpere i Rusland) menneskerettighederne i hele verden gennem en række tiltag. De forpligtede 2008 Hu Jia sig bl.a. til i samarbejde med civilsamfundet og internationale organisatio- 2007 Salih Mahmoud Mohamed Osman ner at støtte internationale kampagner til fremme af de grundlæggende 2006 Aleksandr Milinkevich rettigheder, herunder kampagnen til bekæmpelse af vold mod børn og til 2005 Kvinder i Hvidt, Hauwa Ibrahim, Journalister uden Grænser fremme af børns uddannelse. Erklæringen understregede behovet for solida- 2004 Journalistforbundet i Hviderusland ritet og koordinering blandt menneskerettighedsforkæmpere og opfordrede 2003 FN’s generalsekretær, Kofi Annan, og hele FN’s personale alle medlemmer af netværket til at organisere et globalt varslingssystem 2002 Oswaldo José Payá Sardiñas for krænkelser af menneskerettighederne. EU opfordres til gennem sine 2001 Izzat Ghazzawi, Nurit Peled-Elhanan, Dom Zacarias Kamwenho repræsentationer i hele verden at give betydelig diplomatisk støtte til men- 2000 ¡Basta Ya! neskerettighedsforkæmpere og navnlig sikre beskyttelsen af modtagere af 1999 Xanana Gusmão sakharovprisen og menneskerettighedsforkæmpere i fare. 1998 Ibrahim Rugova 1997 Salima Ghezali Sakharovprisnetværket agter nu at følge op på sine tilsagn gennem tiltag, 1996 Wei Jingsheng som skal øge opmærksomheden omkring menneskerettighedsspørgsmål og 1995 Leyla Zana -krænkelser. Netværkets medlemmer forelæser ligeledes om Sakharov i med- 1994 Taslima Nasreen lemsstaterne og deltager i internationale menneskerettighedskampag ner og 1993 Oslobodjenje oplysningsbegivenheder med henblik på at støtte civilsamfunds akti vister og 1992 Las Madres de Plaza de Mayo menneskerettighedsforkæmpere. 1991 Adem Demaçi 1990 Aung San Suu Kyi 1989 Alexander Dubček 1988 Nelson Rolihlahla Mandela, Anatoli Marsjenko (posthumt) 2014 DENIS MUKWEGE DENIS MUKWEGE er en congolesisk læge, der har helliget sit liv til at genoprette kroppen og livet for titusindvis af congolesiske kvinder og piger, som er ofre for gruppevoldtægt og brutal seksuel vold under den igangvæ- rende krig i Den Demokratiske Republik Congo. Han blev født i Bukavu i 1955, studerede medicin og etablerede en gynækolo- gisk afdeling på hospitalet i Lemera i det østlige Congo, som blev ødelagt, da der udbrød krig i 1996. Mukwege flygtede til Bukavu, hvor han oprettede et telthospital og etablerede en ny barselsgang og operationsstue, men alt blev ødelagt i 1998 under den anden congolesiske krig. Mukwege genopbyggede ufortrødent sit hospital i Panzi, hvor han havde lange arbejdsdage og uddannede medarbejderne til at behandle kvinder, som var ofre for kombattanter, der havde »erklæret kvinder for deres fælles fjende«. Han har behandlet mere end 40 000 kvinder efter genåbningen af hospitalet i 1999 og tog sig af det første voldtægtsoffer, som havde skudsår i sine kønsorganer og lår. I løbet af få uger tog adskillige kvinder til hospitalet og sagde, at de var blevet voldtaget og tortureret. »Jeg begyndte at spørge mig selv, hvad der var i gære«, fortalte Mukwege til BBC. »Dette var ikke blot voldelige krigshandlinger, men en del af en strategi ... mange blev voldtaget på samme tid, offentligt, og en hel landsby kunne være blevet voldtaget i løbet af natten. Ved at gøre dette skader de ikke kun ofrene, men hele samfundet, som de tvinger til at se på. Resultatet af denne strategi er, at folk tvinges til at flygte fra deres landsbyer, forlade deres marker, deres ressourcer, alt.« Mukwege er en internationalt anerkendt ekspert inden for behandling af patologiske og psykosociale skader, der forårsages af seksuel vold. Hospita- let i Panzi tilbyder psykologhjælp og fysisk pleje, og kvinderne bistås med at udvikle nye færdigheder, så de kan leve, og pigerne med at vende tilbage til skolen. Der tilbydes ligeledes juridisk bistand, således at deres gerningsmænd kan indbringes for en domstol. Mukwege advokerer utrætteligt for kvinders rettigheder og for at sætte en stopper for volden, der hærger Congos naturressourcer. Han blev i 2011 selv gjort til offer, da væbnede mænd brød ind i hans hjem og truede hans døtre med en pistol. Hans livvagt blev dræbt, men han undslap selv og flygtede med sin familie til Sverige og Belgien. Han vendte tilbage til Congo i 2013, da en gruppe kvinder, som lever for mindre end en dollar om dagen, sluttede sig sammen for at købe en billet til hans hjemrejse. Han bor nu på hospitalet i Panzi, som han er leder af. MALALA YOUSAFZAI 2013 er en 17-årig pige fra Pakistan, som blev MALALA skudt i ansigtet af Taleban i 2012 i et forsøg på at forhindre hende og andre YOUSAFZAI piger i at få en uddannelse. Hun overlevede sine svære kvæstelser og blev i 2013 den yngste sakharovprismodtager nogensinde. Hun dedikerede prisen til de »ubesungne helte i Pakistan« i et kraftfuldt for- svar af ethvert barns ret til en uddannelse. »Mange børn har ingen mad at spise, intet vand at drikke, og børn sulter efter uddannelse. Det er alarmerende, at 57 millioner børn er berøvet uddannelse ... det må påvirke vores samvittighed«, sagde Malala til repræsentanterne for de 28 medlemsstater i et tæt pakket Parlament, hvor næsten alle nulevende modtagere af sakharovprisen helt usædvanligt også var samlet i anledning af prisens 25-årsjubilæum. »Et barn, en lærer, en pen og en bog kan ændre verden.« Malalas kamp for uddannelse begyndte, da hun i en alder af 11 år skrev en anonym onlinedagbog om en skolepiges liv under Talibanstyret i Swatdalen i Pakistan. I 2009 beordrede Taliban alle pigeskoler lukket, mens den pakistan- ske hær kæmpede for at bevare kontrollen med området. Malala og hendes familie måtte flygte fra deres belejrede hjemby, og hendes skole blev hærget. De vendte tilbage, da sikkerhedssituationen var forbedret, og Malala og hendes far, Ziauddin, der drev en pigeskole, fortsatte deres kamp for pigers uddannelse på trods af trusler. Malala brugte en donation til at købe en sko- lebus, og det var i den bus, hun blev skudt, mens to andre piger blev såret i forbindelse med Talibans angreb. Malala overlevede og er en engageret forkæmper for pigers uddannelse, med- stifter af Malalafonden og medlem af FN’s kriseudvalg for unges uddannelse, som er nedsat af FN’s særlige udsending for uddannelse, Gordon Brown. Han anslår, at med den nuværende udvikling vil den sidste pige komme i skole i 2086, og ikke i 2015 som fastsat i årtusindudviklingsmålene. »I islam har piger lov til at få en uddannelse. At få en uddannelse og tilegne sig viden er den pligt og det ansvar, der påhviler enhver person, uanset køn«, siger Malala. FN har udnævnt hendes fødselsdag, den 12. juli, til »Malala Day«. I 2014 til- bragte hun dagen i Nigeria, hvor hun mødte skolepiger, der undslap Boko Harams kidnapning i Chibok, samt familierne til de 219 piger, der fortsat er kidnappet, og hun opfordrede præsident Jonathan til at øge indsatsen. Hun udtrykte ligeledes solidaritet med børn i konfliktramte områder i Syrien og Gaza. 2012 NASRIN SOTOUDEH NASRIN SOTOUDEH er en iransk menneskerettighedsadvokat, der var iblandt de få, som forsvarede de systemkritikere, der blev arresteret i forbindelse med masseprotesterne i 2009, og som har ført en række andre højt profilerede menneskerettighedssager og politiske sager, inden hun blev anholdt i 2010. Da hun fik tildelt sakharovprisen i 2012, afsonede hun en seksårs fængselsdom i isolation i Irans berygtede Evinfængsel, hvor hun havde sultestrejket i syv uger i protest mod presset på sin familie. I en meget svag og skrøbelig tilstand fandt hun styrke til at skrive en mindeværdig meddelelse til Europa-Parlamentet, som blev læst op ved overrækkelsesceremo- nien af hendes ven og kollega, nobelprismodtageren Shirin Ebadi. »Menneskerettighedernes historie og mekanismerne til at garantere dem er kommet langt, men virkeliggørelsen afhænger stadig i høj grad af regeringerne, som er de største overtrædere af menneskerettighederne«. Sotoudeh identifice- rede overtrædelsen af menneskerettighederne som den grundlæggende årsag til bølgen af revolutioner, der skyller ind over Mellemøsten. Til menneskerettig- hedsforkæmpere og politiske fanger sagde hun, at »ligesom du ved også jeg, at demokrati har en lang og besværlig vej foran sig«. Hun blev uventet løsladt i september 2013, hvilket formand Schulz hilste velkom- men og betragtede som et vigtigt positivt signal fra de iranske myndigheders side, navnlig den nyvalgte præsident Rouhani. I december 2013 mødtes hun med Europa-Parlamentets første delegation, som kunne besøge Iran i seks år. Sotoudeh fokuserede på politiske fanger og fordømte retssager, der førtes ved revolutionsdomstole frem for straffedomstole, da hun betragtede dem som uigennemsigtige. Hun opfordrede delegationen til at hen- vende sig til de iranske myndigheder vedrørende dette spørgsmål. Delegationen fik oplyst, at revolutionsdomstolene skulle afsige dom i straffesager begået mod staten, som ikke kunne ændres. Mødet skabte furore blandt de iranske myndig- heders tilhængere, som beskyldte Sotoudeh og Jafar Panahi for at være oprørere. Hun fortsætter sit forsvar for menneskerettigheder, kvinders rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Hun kæmper mod sin udelukkelse fra at drive advokatvirksomhed i 2014, et erhverv, som hun har kæmpet for at praktisere igen- nem flere år, og som hun indledte med at forsvare mindreårige mod dødsstraf, en sag, som hun stadig forsvarer. I juli 2014, da krigen brød ud i Gaza, indledte Sotoudeh kampagnen Stop Killing Your Fellow Beings på de sociale medier. Hun er hverken i stand til at møde op i Europa-Parlamentet for at modtage sin sakharovpris eller deltage i sakharovpris- netværkets begivenheder, da hun stadig har forbud mod at forlade Iran. Ebadi repræsenterede hende dog på konferencen i 2013. Sotoudeh agter at blive i Iran og kæmpe for en reform indefra. 2012 JAFAR PANAHI JAFAR PANAHI er en prisvindende filminstruktør, som har fået forbud mod at lave film i 20 år. På grund af sin uforbeholdne støtte til den grønne oppositionsbevægelse i Iran og kritik af den daværende præsident, Ahmadinejad, er han blevet idømt seks års fængsel for »propaganda mod Den Islamiske Republik«, men hans dom er endnu ikke blevet eksekveret: Han sidder ikke i fængsel, men kan blive fængslet når som helst. Han blev arresteret i 2010, da han lavede en ulovlig film om den grønne bevæ- gelses fejlslagne oprør i Iran i 2009. Selv om han blev løsladt efter tre måneder som følge af internationale protester og en sultestrejke, blev han idømt fæng- sel, fik forbud mod at lave film, forlade landet og tale med medierne. Han fortalte Europa-Parlamentets delegation, der besøgte Iran i 2013, at hans og hans advokats vidneudsagn blev ignoreret under retssagen, og at dommen var blevet besluttet på forhånd. Han advarede delegationen om, at menneskerettighedsspørgsmål bliver glemt, eftersom verden koncentrerer sig om den nukleare aftale med Iran. Han mente desuden, at når sanktionerne bliver ophævet, vil undertrykkelsen i Iran tiltage. Han påpegede ligeledes, at den fleksibilitet, der kendetegner den nye iranske ledelse, kun finder anven- delse på udenrigsanliggender og ikke på nationale anliggender, eftersom presset på medierne, fangerne og kulturlivet fortsætter. I et interview i juli 2014 udtalte han på trods af sit forbud, at han føler, at han er blevet løsladt fra et lille fængsel blot for at blive smidt i et større, eftersom han er blevet udelukket fra at arbejde. Han har imidlertid brudt forbuddet mod at lave film to gange. I 2011 optog han This is not a Film i sit hjem i Teheran; her ser man ham siddende ved sit køk- kenbord i samtale med sin advokat, mens han ventede på at blive fængslet. I 2014 optog han Closed Curtain, som handler om en manuskriptforfatter, der bor alene med sin hund i en strandvilla og gemmer sig bag lukkede gardiner. Panahi anser ikke sig selv som en politisk person, men som en person, der er villig til at afsløre uretfærdighed. Han har givet udtryk for sin modstand mod censur i Iran og kritiseret præsident Rouhani for ikke at overholde sine valgløfter. Han har ligeledes indledt kampagnen Step by Step, som sigter mod at afskaffe dødsstraf i Iran. Han er ikke i stand til at møde op i Europa-Parlamentet, men var ved prisover- rækkelsen repræsenteret af sin datter Solmaz, filminstruktørerne Costa Gavras og Serge Toubiana, og på sakharovprisnetværkets konference i 2013 af FIDH’s formand, Karim Lahidji.