Bevidsthed og virkelighed et personligt bud på en fænomenologisk psykologi Karsten Borg Hansen �1 Bevidsthed og virkelighed - et personligt bud på en fænomenologisk psykologi Indholdsfortegnelse Indhold 2 Forord 7 Første del: Teori 1. kapitel: Projektet 9 - Den faglige kontekst og afgrænsning - Projektets overordnede sigte - Projektets personlige udgangspunkt - Projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt - Indlevelse som eksistentiel, videnskabelig metode - Eksistentiel, perspektivisk viden - Indlevelse som metode 2. kapitel: Bevidsthed i praksis 24 - Bevidsthed og virkelighed - Bevidsthed og bevidsthedsformer - Fænomenologi - At vandre i bjerge - Kompleksitet og reflekteret intuition - Sammenfatning 3. kapitel: Den naturgivne virkelighed 42 - Bevidsthed og biologisk liv - Instinkt og værdi - Følelser som følt forståelse - dvs. relationsformer, der på en gang er kognitivt og motivationelt styrede �2 - De grundlæggende relationsformer - Aggression og fællesskabets dynamik - Nysgerrighed og frygtsomhedens dynamik - Kønnets dynamik - Køn som biologisk og kulturel organiseringsform - Sexualitetens dynamik - Kærlighed - Følt forståelse og refleksion - Mennesket som invasiv art 4. kapitel: Sproget og den sprogligt givne virkelighed 86 - Fra proto-sprog til verbalt sprog - Åbningen af det evige øjeblik i temporaliseret hukommelse, refleksion og personlig identitet - Den følte forestillings syntesedannende funktion i forhold til sprogets analytiske - Det tidslige perspektivs udfoldelse og øjeblikkets intuitive sammenfatning - Det hellige og længselen efter den oprindelige enhed - Sprog, kultur og frihed 5. kapitel: Visionen som følt forståelse 97 1. forestillingsløs motiverende fornemmelse 2. følt forestilling 3. intuitiv sproglighed 4. vision 5. emotion 6. fortænkthed 7. sygdom 8. vrangforestilling 6. kapitel: Visionen og den visionært givne virkelighed 103 - Visionen som ideologi og helliggørende syntese - Den visionære tankeform som sprogligt baseret syntesetænkning - Refleksion og helliggørelse - Den religiøse visions særlige indsigt og rationalitet �3 - Fornemmelser, drømme og visioner - Individuel og kollektiv bevidsthed - Shamanen, hulemalerierne og drømmenes virkelighed - De australske aborigineres drømmegeografi - De første bysamfund og agerbruget - Den kristne verdens seere - Visionær absolutisme og relativitet - Religiøsitetens flertydighed - Religiøsitetens irrationallitet - Religion som samfundsskabende ideologi - Religionens psykologiske funktion - Sammenfattende om religion som ideal teoretisk tankeform - Drømmens virkelighed - Instinktiv og kulturelt given virkelighed - Individuel og socialt given virkelighed - Genstandsbevidsthed - At søge Gud - Gud som fænomenologisk virkelighed - Religiøs virkelighed og mening for det moderne menneske - Tro som intuitivt integreret og motiverende viden - At bebo sin verden - Sammenfatning 7. kapitel: Begrebet og den begrebsligt givne virkelighed 181 - Myte, begreb og filosofi - Den mytiske tankeform - Den første filosofi - Platon - Aristoteles - Substanstænkning, naturvidenskab og de seneste århundreders samfundsudvikling - Indisk antisubstantialistisk tænkning - Den eksistentielt fænomenologiske syntese 8. kapitel: Konklusion og perspektivering 226 - Mennesket - Menneskeheden - Fænomenologien �4 Anden del: Praksis 9. kapitel: Indledning og personlig status 245 - Indledning - Personlig status: fra teori til praksis - eller er det omvendt? 10. kapitel: Eksistentiel fænomenologisk praksis 253 - Fænomenologi som livspraksis - Kompleksitet som eksistentielt vilkår - Kompleksitet og reflekteret intuition - Kompleksitet og dilemma - Tidslighedens dilemma - Nærvær og refleksion - Selvrefleksion - Åbenhedens dilemma - Frihed og struktur - Stabilitet og udvikling - Åbenhed som praksis - Kompleksitet som integrerende eksistentiel praksis - Personlig vilje og livsprojekt - At tage sin skæbne på sig - At følge frihedens veje 11. kapitel: Fordybelse af verdensrelationen 279 - Indledning - Triadisk fænomenologisk praksis - I den daglige verden - I et livsperspektiv - Mening og helliggørelse - Tro - Virkelig- og personliggørelse - Indlevelse og multiperspektivitet 12. kapitel: Perspektivering 306 - Den personlige virkeliggørelse �5 - Den almene virkeliggørelse Litteraturliste 315 �6 Bevidsthed og virkelighed - et personligt bud på en fænomenologisk psykologi Forord Denne tekst udspringer af et personligt behov for at forstå det stof, som virkelighed er lavet af på alle niveauer: fra de store eksistentielle spørgsmål om livets væren og mål til den helt aktuelle dagspolitik, som man kan se den udfolde sig på sit nyindkøbte smart-tv. Den er det fysiske resultat af et personligt eksistentielt eksperiment, hvor jeg over en længere årrække har forsøgt at sammenfatte de mere spredte interesser og aktiviteter, som mit liv har bestået af, i en sammenhængende forståelse. Der er således tale om et ambitiøst projekt, der forsøger at samle “det hele” i en stor mundfuld. Det er en ambition, som strider mod enhver normal videnskabelig praksis, men svarer til det, som ethvert eksistentielt tænkende menneske må gøre en eller flere gange i løbet af sit liv for at finde dets retning. Det er denne almene og sædvanligvis intuitivt styrede aktivitet, som jeg gennem de syv år, projektet varede, har forsøgt at gennemføre i en mere reflekteret form. Denne proces er forløbet i en vekslen mellem fordybende undersøgelser, som er gået i mange forskellige retninger, og den begrebsudvikling, som var nødvendig for at sammenfatte min forståelse på et mere alment plan. Det betyder, at teksten i sin form veksler mellem sådanne sammenfatninger, som kan være næsten matematiske i deres bestræbelse på at få det hele til at hænge sammen, for så siden at folde sig ud i bredere og mere konkret, eksemplificerende beskrivelser. Teksten er et forsøg på at beskrive menneskets subjektive verden i dens tilblivelse og udvikling, og på samme måde som en videnskabelig beskrivelse af den fysiske verdens tilblivelse vil være fuld af komprimerede matematiske formler, så er denne tekst tilsvarende bygget op af tætte begrebslige sammenfatninger. Disse er på samme måde som formlerne uforståelige i sig selv men får deres mening, når de sammen- holdes med den tekst, de viser hen til. Især de to første kapitler, hvor det begrebslige værktøj bliver kørt på banen, rummer mange sådanne formuleringer, som først får deres fulde betydning, når de bliver set i lyset af de efterfølgende kapitler. Dette udgangspunkt kræver en særlig indstilling af læseren. Bogen ikke bare han- dler om bevidsthed og bevidsthedsudvikling, den er i sig selv resultatet af en sådan udvikling. Det har ændret min egen tankeform at skrive den, og læseren må selv i et �7 eller andet omfang have et ønske om at lade sine tankeprocesser ændre sig i den ret- ning, teksten fører ham, for ikke at køre fast i irritation og frustration. Selve spændvidden mellem den begrebslige komprimering og de mere beskrivende afsnit kræver nok også en særlig tilgang af læseren. Det er vigtigt ikke at køre fast i sætninger, som umiddelbart virker uigennemskuelige: De samme centrale principper vil blive gentaget mange gange set ud fra forskellige perspektiver. Gå let hen over det umiddelbart uforståelige og vend eventuelt tilbage til det, når du har fanget det i en mere udfoldet udgave. Teksten har gennem de år, der er gået, mest af alt udviklet sig som en skulptur, der igen og igen krævede, at jeg trådte tilbage fra detaljen for at overskue helheden for så igen at fordybe mig: Enhver ny indsigt sendte dønninger tilbage i teksten, og det har været en forudsætning for overhovedet at kunne skrive den, at det lykkedes mig at overskride selve den diskursivt fremadskidende tankeform, som skriveprocessen lægger op til, til fordel for en mere tredimensionel tilgang. En sådan tilgang vil måske også være brugbar for læseren: Hvis du f.eks. kører fast i de to første kapitler, så spring dem over og gå videre med 3. kapitel, som er langt nemmere at gå til. Eller start med de to konkluderende kapitler (kapitel 8 og 12), som tilsammen giver det overblik over værkets sammenhæng, som kan være svær at fastholde i dets enkelte dele. Men hvis du vil have det fulde udbytte af tek- sten, så sørg for at vende tilbage. De vigtigste forudsætninger står faktisk i de to første kapitler. Teksten er opdelt i to dele: En teoretisk del, som handler om forståelse og en prak- sis del, som handler om at omsætte denne forståelse i personligt levet liv. Nykøbing Sj. 18.02-2016 Karsten Borg Hansen �8 Første del: Teori 1. kapitel: Projektet Den faglige kontekst og afgrænsning Fænomenologien opererer ikke med psyken som en i sig selv afsluttet og objektiver- bar entitet. Man kan derfor diskutere, om fænomenologien overhovedet skal opfattes som en form for psykologi, eller om den tværtimod er et alternativ til psykologien. I dag er den traditionelle faginddeling dog nok mere at forstå netop som traditionel og historisk begrundet end som et udtryk for en logisk sammenhængende videnskabsop- fattelse. Mit eget udgangspunkt for at beskæftige mig med fænomenologi er desuden et liv som psykolog og psykoterapeut, og jeg har derfor valgt at holde mig indenfor rammerne af denne sociale konvention og at definere mit arbejde som fænomenolo- gisk psykologi. Som fag har psykologien desuden den fordel i forhold til f.eks filosofien, at den er en videnskab om mennesket, som er praktisk i sit sigte, og at den i modsætning til f.eks. lægevidenskaben er blevet til i en tid, hvor man vidste, at helheden er mere end summen af dens dele. Endelig er psykologien kendetegnet ved, at den som fag ikke hviler på et på forhånd fastlagt teoretisk grundlag, og at man derfor parallelt med an- dre tilsvarende bud kan bringe fænomenologien ind som et bud på et sådant grundlag. I sidste ende er fænomenologien dog ikke kun et bud på en psykologisk teori og metode, den er også et udtryk for et menneske- og videnskabssyn, der evner at samle vores viden om os selv som mennesker til en sammenhængende antropologi. Fænom- enologien åbner subjektivitetens verden for os, men da objektiveringen er en del af vores subjektive potentiale, åbner den i anden omgang også op for de objektive vi- denskaber som sociologi og naturvidenskab. Det særlige perspektiv, jeg som fænomenologisk arbejdende psykolog ønsker at åbne, er primært det eksistentielle perspektiv, som er kendetegnet ved, at det anskuer tilværelsen ud fra det enkelte individs synsvinkel i det syntesedannende helhedsper- spektiv, som sætter det i stand til at forholde sig til sit liv - både overordnet som mening og livsanskuelse og helt konkret i de enkelte livssituationer. Dette perspektiv må ses i forhold til den moderne naturvidenskabs perspektiv med dets uendelige puslespil af detailstudier. Det kræver, at vi hver især i forhold til det liv, vi lever, må drage vores konklusioner på grundlag af den viden, vi har og henad vejen er i stand �9 til at skaffe os. Teksten er blevet til i en sådan fremadskridende og i princippet uafs- luttelig erkendelsesproces. Projektets overordnede sigte Helt overordnet kan dette projekt ses som et forsøg på indenfor rammerne af en fænomenologisk horisont at komme i udveksling med tilværelsens yderste spørgsmål. Det vil sige dem, der når helt ud til den kant, som adskiller videnskab fra religion. Dette forsøg kan samtidigt ses som en bestræbelse på at bringe vores kultur videre fra det værdisammenbrud, som Nietzches proklamation af Guds død skabte, og som Ca- mus artikulerede i sine ikoniske beskrivelse af menneskelivets absurditet. Bevidsthed er det tætteste, vi indenfor denne ramme kommer på noget, der svarer til Gud, og den fænomenale virkelighed kan ses som den måde, denne bevidsthed in- volverer sig i materialiteten på. Bevidsthedens former er det subjektive resultat af denne involvering - parallelt med den verden, vi skaber objektivt. Grundlæggende handler teksten om bevidsthed og virkelighed. Selve bevidsthedens at, dvs. det forhold at der er bevidsthed, er det givne udgangspunkt for enhver form for erkendelse og handling. Det er der, væren og verden starter, og det kan hverken bevises, forklares eller for den sags skyld beskrives nærmere. Det er tilværelsens helt basale mysterie og givet som sådan: Selve det forhold at der er noget i stedet for in- genting, og at dette noget er bevidst, eller at der er bevidsthed om det. Bevidsthedens former derimod forløber som et aspekt af den stadige udveksling, som ethvert givent subjekt er involveret i sin omverden med. Da de netop er subjek- tive, kan de ikke beskrives objektivt som led i en naturvidenskabelig undersøgelse, men må forstås og beskrives subjektivt, som jeg selv oplever dem, og gennem in- dlevelse er det muligt at tegne et billede af dem, sådan som jeg møder dem hos andre, og sådan som de har udviklet sig op gennem historien. Disse subjektive formdannelser, som vi kalder fænomener, er virkelige i den for- stand, at de virker i forhold til den verden, vi er bevidste om, og som vi har en be- grundet formodning om ligger derude - på den anden side af bevidstheden selv. De er korrigerbare i forhold til denne, og de udgør den ene side af det samspil mellem bev- idsthed og verden, som effektueres gennem vores virksomhed. Dette samspil er det, væren fænomenologisk set er, og det ene kan ikke forstås uden det andet: Enhvert givent værende må nødvendigvis være for nogen for at være, og tilsvarende må dette for (dvs. bevidsthed) nødvendigvis være om noget. Denne an- tagelse er fænomenologiens og dermed også denne teksts aksiomatiske udgangspunkt. �10